Intraossøs kanyle Indikation: Behov for hurtig intravenøs adgang ved akut livstruende tilstand f.eks. - hjertestop (intraossøs kanyle kan anlægges straks) - bevidstløshed med påvirket kredsløb eller respirationsinsufficiens (intraossøs kanyle kan anlægges efter 3-5 min forsøg på anlæggelse af iv-adgang) - shock eller respirationsinsufficiens hos vågen eller bevidsthedsplumret patient (intraossøs kanyle kan anlægges efter 15-20 min). Husk lidokain i periost før anlæggelse og i marvhule før infusion hos vågne patienter En intraossøs kanyle kan anlægges på ca. 30 s hos en bevidstløs og på 2-3 min hos en vågen patient. Indføring af kanylen med boremaskine tager under 10 s Kontraindikationer: - fraktur i den knogle der bores i (lækage af infusionsvæske til subcutis). Subkutan adrenalin (og andre stoffer) giver nekroser - multiple punkturer af samme knogle indenfor 24 timer (lækage af infusionsvæske til subcutis) eller ortopædkirurgisk indgreb på knoglen indenfor 24 timer - indstik gennem eller nær inficeret hud - stor vævsmængde (fedt, muskel) over planlagt punktursted - ingen aldersmæssige kontraindikationer. Intraossøs kanyle kan anvendes hos alle patienter fra præmature til voksne. Firmaet anbefaler 3 kg som laveste vægt. På vitalindikation kan kanylen bruges hos alle. Komplikationer: - lækage af infusionsvæske omkring indstikssted til subcutis - osteomyelitis - cellulitis - vækstforstyrrelser som følge af skade af vækstpladen. Komplikationen er teoretisk og ikke beskrevet klinisk som følge af intraossøs punktur - fraktur Indstikssteder: - primært tibias mediale, proksimale flade 2 cm under tuberositas tibia eller 4 cm under patellas underkant - femur: anterolaterale overflade 3 cm over laterale femurkondyl - tibias mediale distale flade 3 cm over mediale malleol - spina iliaca anterior superior Udstyr: - EZ-IO Vidacare® boremaskine - intraossøs kanyle (EZ-IO Vidacare® adult (> 40 kg) eller EZ-IO Vidacare® pediatric (3-39 kg)). Begge kanyler er 15 G. Eneste forskel er længde (adult 25 mm og pediatric 15 mm) og farve (adult: blå, pediatric: rød). - EZ kort infusionsslange (fyldt med iso. NaCl), hvor der er påsat 5 ml sprøjte, der er fyldt med iso. NaCl. EZ infusionsslangen er lav (som kanylen) således infusionsstedet er lettere at beskytte. Procedure: - vælg indstikssted (primært proksimale tibia 2 cm distalt for tuberositas tibiae og midt på mediale tibiaflade). Hos små børn kan tuberositas tibia ikke palperes. Her stikkes også midt på mediale tibiaflade, men 4 cm (sv.t. 2 fingerbredder) distalt for patellas underkant. Indstikssteder i forskellige aldre - desinficér huden - lokalbedøvelse til børn, der er ved bevidsthed (1-2 ml lidokain 1% (dvs. 10 mg/ml). Lad lokalbedøvelsen virke i 1 min før indstik. Det mest smertefulde er infusion i kanylen der øger trykket i marvhulen. Derfor gives lidokain 0.5 mg/kg intraossøst før infusion begyndes hos vågne patienter. Træk eventuelle blodprøver (f.eks. syre-base status) inden der gives lidokain eller andre væsker - skil stilet og kanyle fra hinanden inden indstik, så du ved hvordan det gøres. - kanyle med stilet sættes fast i boremaskinen - kanyle påsat boremaskine placeres 90° på knoglen - hold boremaskinen i din dominante hånd, stabiliser benet og foretag indboring med let kraft (lad maskinen gøre arbejdet). Når du mærker, at modstanden falder, er du i marvhulen, og du stopper indboring. Fjern boremaskinen, mens du holder på kanylen. - fjern stiletten ved at holde på den nederste del af kanylen fast mens du roterer den øvre del (stiletten) mod uret - hvis der er behov for at trække blodprøve gøres det inden infusion. Det frarådes at tilkoble sprøjter direkte til kanylen, da rokkebevægelser med sprøjten kan forårsage, at kanylen mister sit ”tag” i knoglen. Træk prøven gennem en tom EZ infusionsslange - hvis der ikke er behov for blodprøver påsættes kort EZ infusionsslange (fyldt med iso. NaCl), hvor der er påsat 5 ml sprøjte med iso NaCl. Der aspireres blod/marv så korrekt beliggenheden i marvhulen er bekræftet, og man sikrer, at man kan infundere uden ekstravasation til huden. Kanylen kan være blokeret af marv og det er ikke altid muligt at aspirere, men der skal være indløb uden ekstravasation og uden væsentlig modstand for at kanylen kan bruges. Gå videre til modsatte ben, hvis det ikke lykkes - Hvis patienten er vågen gives lidokain intraossøst som det første (1% opløsning (10 mg/ml), maks. dosis 0.5 mg/kg). Hos et barn på 10 kg svarer dette til 0,5 ml lidokain - kanylen står som et søm i knoglen og skal ikke fikseres, men beskyt kanylen mod stød og træk. Infusionsslangen fikseres på huden. Benet fikseres, hvis barnet er vågent. - intraossøs adgang seponeres, når stabile iv-adgange haves og adgangen skal højest bruges i 24 timer. I pakningen ligger gul klæbende etikette, hvor man skriver anlæggelsestidspunkt. Etiketten sættes på den korte EZ infusionsslange - alle farmaka kan gives i intraossøs adgang - væske gives i trykpose, når hurtig infusion er nødvendig (op til 300 mmHg). Væsker løber normalt først, når der er givet bolus, og trykpose kan være nødvendigt for indløb. - kanylen fjernes ved at tilkoble sprøjte direkte til kanylen. Herefter griber man om både kanyle og sprøjte og drejer med uret samtidig med at man trækker roligt. Undgå at rokke med sprøjten. Links: - http://www.vidacare.com/reports/EZ-IOPDProximalTibialAccessNOTES051507.pdf - http://www.youtube.com/watch?v=cerQm5hp-SE(YouTube optagelser af EZ-IO-kanyler der anlægges). Bemærk at kanylen lægges højere i tibia hos voksne end hos børn, da compacta er tyndere her, og der ikke er nogen vækstplade Indstikssted hos 0-årig Indstikssted hos 4-årig Indstikssted hos 9-årig Indstikssted hos 12-årig Indstikssted hos voksen