Blod i afføringen hos upåvirket spædbarn

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner
Symptomerne skyldes inflammation i sigmoideum og rektum, som respons på specifikke fødevareproteiner via en ukendt, non-IgE-medieret mekanisme.
FPIAP kan også ses som reaktion på bla. mælk, æg, og soja. I ca. 10% af tilfældene findes det provokerende fødemiddel ikke, der kan også foreligge multiple fødevareallergier. Men er hos mange er det en sellimiterende tilstand.
Blod i afføringen hos børn er i UpToDate beskrevet som en hyppigt forekommende tilstand men incidensen er ikke kendt. Ser man på upåvirkede spædbørn med af blod i afføringen findes der varierende hyppighed af FPIAP fra 18-64%, formentlig pga. varierende diagnostiske kriterier.
Symptomer:
Symptomerne er afføring med blodtingerede slimtråde og millimeter store koagler (se foto). 
Symptomerne forsvinder uden behandling hos op til 20 %. Hos de børn der kommer i diætbehandling udvikles tolerance for det udløsende protein (oftest komælk) hos 50% i 6-månedersalderen og 95% i 9-månedersalderen. De sidste 5% bliver tolerante frem mod 3-årsalderen.
Symptomerne kan debutere fra barnet er få dage gammelt til 6 mdr. alder, debuterer hyppigst inden 2 mdrs. alder

Fremgangsmåde
Udredning: 
Det skal sikres, at barnet er i vækstmæssig trivsel, men ellers der er ikke indikation for yderligere udredning hos det upåvirkede barn. Da der er tale om en non-IgE-medieret mekanisme kan hverken
priktest eller specifik IgE bekræfte diagnosen. Ved den objektive undersøgelse ses om der er fissurer analt hos barnet og hos det ammede barn også om der er fissur i mors brystvorte 
Diarre podning kan overvejes, men giver sjældent behandlingskrævende svar
Alarmsignaler: alder >5-6 mo, påvirket almen tilstand, feber, manglende vægtstigning, svære diarréer, opkastninger, meteorisme, signifikant anæmi og/eller hypoalbuminæmi. Er et af disse alarmsymptomer til stede er en differentialdiagnose meget mere sandsynlige end FPIAP. Overvej da bla. invagination og malrotation. Ved alder > 6 mo overvej tidligt opstået inflammatorisk tarmsygdom (Early onset IBD)
Behandling og opfølgning:
Ved upåvirket barn og symptomer i mindre end 4 uger ses an, familien informeres om det benigne i tilstanden (se forklaringsmodel). De bedes tage billeder af afføringen og medgives telefonnummer til daghospitalet, hvor de kan kontakte gas- sygeplejerske, ved forværring/bekymring eller når symptomerne har stået på i 4 uger
Behandling ved blod i afføringen i mere end 4 uger, er første skridt komælksfri diæt
Forældrene skal tilbydes vejledning ved diætist
De fleste vil have nogen klinisk effekt efter 2-3 døgn med diæt, men fuld effekt først kan komme 2-4 uger efter at barnet ikke længere udsættes for det udløsende protein.
Hos børn med vedvarende symptomer hvor familien kontakter daghospitaler 429 gives en tid på plejeliste inden for 1 uges tid. Ved denne kontrol måles og vejes barnet og det sikres at barnet fortsat er i trivsel, en symptomcheckliste udfyldes. Er der ikke andre symptomer end blodtingerede slimtråde i afføringen, visiteres familien videre til rådgivning hos diætisten vedr. komælksfri-diæt og videre forløb iht flow-chart.
Diætisten/sygeplejersken kontakter gastro-pædiater ved manglende effekt af diæt/bekymring/tvivl.
Forklaringsmodel:
Vi forstår det på den måde, at barnets tarm intrauterint ikke er udsat for kostens mange forskellige proteiner. Når barnet er født og tarmens store immunapparat præsenteres for disse proteiner kan tarmslimhinden reagere med øget slimdannelse og slimhindeirritation, der kan give blødning.
Med den viden vi har nu, ses det som en god ting, at immunapparatet præsenter for små mænger af disse proteiner og dermed lærer proteinerne, at kende. Barnet dermed har mulighed for at udvikle tolerance overfor fødevareproteinerne.

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
UptoDate: Food protein-induced allergic proctocolitis of infancy juli 2022
World Allergy Organization Journal (2020): Food protein-induced allergic proctolitis in infants: literature review and proposal of a management protocol
Diagnosekoder: Colitis forårsaget af fødemiddelallergi (DK522C), Rektalblødning hos nyfødt (DP542), Anden blødning i mavetarmkanalen hos nyfødt (DP543)

Bilag
Flowchart Blødning rectalt hos upåvirket barn.docx