Visitation af børn med behov for intensiv terapi og samarbejdsaftale med intensiv Procedure ved overflytning til Intensiv afdeling Ved kritisk syge børn på afd. 415 eller i Børnemodtagelsen tilkaldes pædiatrisk bagvagt (tlf ###TELEFON###). Hvis bagvagten skønner, at der er behov for intensiv terapi og barnet er ≥ 12 mdr. tilkaldes anæstesibagvagten (tlf. ###TELEFON###), og neonatal bagvagt (###TELEFON###/###TELEFON###), hvis barnet er < 12 mdr. mhp. fælles vurdering og indikation for overflytning til Intensiv (afd. 542), neonatalafdelingen (afsnit 427) eller overflytning til andet hospital (typisk RH) Samarbejdsaftale mellem 411/415 og 427 Hvilke børn indlægges hvor? Børn ≥ 12 mdr., der kræver intensiv overvågning og behandling indlægges på Intensiv afdeling 542, når de opfylder følgende kriterier: 1) Børn med respiratoriske problemer med muligt behov for BIPAP eller respiratorbehandling, f.eks: pneumoni, status asthmaticus, aspiration eller pneumothorax. Børnene skal konfereres inden de kollaberer. Eksempler på børn, der skal konfereres med anæstesibagvagt (###TELEFON###) er børn med: a) saturation under 90%, der får 90% ilt (ren ilt på Hudsonmaske) b) pH på 7.20-7.25 på basis af respiratorisk acidose (PCO2 typisk over 8-9 kPa) c) astmatiker med forhøjet PCO2 (> 6.5 kPa) 2) Børn i status epilepticus med muligt behov for respiratorbehandling pga. truet luftvej eller respirationsdepression som følge af antiepileptisk behandling. Bemærk, at fosfenytoininfusion ikke i sig selv kræver indlæggelse på Intensiv. EKG og BT monitoreres under indgift (5-10 min). Man kan godt bede om anæstesiens tilstedeværelse ved indgift. Kontinuerlig infusion af benzodiazepin, som anvendes hvis fosfenytoin ikke virker, kræver indlæggelse på Intensiv 3) Børn med forgiftning og respirationsdepression sekundært hertil. 4) Børn med infektion som er cirkulatorisk, respiratorisk eller CNS-påvirkede. Alle med purulent meningitis skal indlægges på Intensiv de første 24 timer til overvågning, hvis der er CNS-påvirkning, respiratorisk påvirkning eller kredsløbspåvirkning. 5) Børn med coma diabeticum. Børn i aldersgruppen 12-24 mdr. kan godt være indlagt på intensiv afdeling, modsat følgende børn der så vidt muligt ikke overflyttes til intensiv afdeling, men videre til RH: 1) Børn med grundsygdomme, der i forvejen behandles på Rigshospitalet Det gælder typisk for følgende børn: Børn med malign sygdom Børn med cystisk fibrose Børn med kompliceret hjertesygdom Dialysekrævende nyresygdom Samt børn med multiorgansvigt Disse børn skal så vidt muligt flyttes til Rigshospitalet og evt. afhentes af GN´s transporthold, som kan rekvireres på tlf ###TELEFON###. Børn < 12 mdr., der kræver intensiv overvågning og behandling indlægges på neonatalafdelingen (427). Børn, der er 28 dage efter termin skal ved behov for respiratorbehandling konfereres med afd. GN, RH mhp. overflytning til PICU. Ukompliceret, korterevarende respiratorbehandling kan forblive indlagt på 427, mens kompliceret respiratorbehandling fx behov for høje inspirationstryk eller svære sekretproblemer overflyttes. Alle børn med purulent meningitis skal indlægges de første 24 timer på afsnit 427 Ved overflytning af kritisk syge børn til andre hospitaler følges afdelingens vejledning for interhospital transport. Som udgangspunkt skal anæstesilæger på Hvidovre Hospital ikke involveres i børn yngre end 12 mdr. Disse børn er primært et samarbejde mellem neonatologisk bagvagt (###TELEFON###/###TELEFON###), GNs hentehold (###TELEFON###) og AMK-lægen ###TELEFON###) Visitation til Intensiv afdeling (afd. 542) Når vagthavende børnelæge skønner, at en patient har behov for behandling på intensiv afdeling tilkaldes anæstesibagvagten på tlf. ###TELEFON###. Modtagelse af kritisk syge børn fra andre hospitaler skal ske i samråd med anæstesibagvagten. Vi må ikke acceptere modtagelsen af et intensivt sygt barn fra andet hospital medmindre anæstesien har godkendt dette. Anæstesibagvagten skal komme på tilsyn i børneafdelingen mhp. vurdering af behov for overflytning til intensiv afdeling. Konklusionen af tilsynet skal dokumenteres i Sundhedsplatformen. Det er anæstesibagvagten, der i samråd med børnelægen er den beslutningsdygtige, hvad angår overflytningen. Anæstesibagvagten skal finde plads til kritisk syge børn > 12 mdr. her i huset eller på en anden intensiv afdeling (typisk RH), og bagvagten på Børneafdelingen varetager kontakten til bagvagten på Børne-ungeafdelingen på Rigshospitalet, som vil være patientens stamafdeling. I de fleste tilfælde vil kontakten mellem hospitalerne kunne begrænses til bagvagterne på børneafdelingerne, der internt kommunikerer med deres anæstesiafdeling Skal barnet transporteres til anden intensiv afdeling, uden at skulle indlægges på intensiv her i huset, er det anæstesibagvagten og pædiatrisk bagvagts ansvar i fællesskab at stabilisere og gøre barnet klar til overflytning. Samarbejde på intensiv afdeling Intensiv vagthavende har tlf. ###TELEFON###. Intensiv vagthavende har det overordnede ansvar på afdeling 542. Intensiv vagthavende er den beslutningsdygtige, så længe barnet er indlagt på 542. Intensiv vagthavende og pædiatrisk bagvagt går fælles stuegang på afd. 542 indenfor tidsrummet 9:30 – 12:30. Pædiatrisk bagvagt kan tilkaldes ved behov for konference/assistance på tlf. ###TELEFON### hele døgnet rundt. Pædiatrisk sygeplejerske kan tilkaldes ved behov for konference/assistance på tlf. ###TELEFON### hele døgnet rundt. Ved ønske om tilbageflytning af børn til 415 tilkaldes pædiatrisk bagvagt på ovenstående tlf og adviseres herom. Pædiatrisk bagvagt orienterer afdeling 415 om tilbageflytningen. Afdeling 415 skal kunne modtage børn, som er færdigbehandlede på intensiv afdeling i dagtiden. Samarbejdet vil løbende blive vurderet af overlæge ###NAVN### (542), overlæge ###NAVN### (542), overlæge ###NAVN### (415), overlæge ###NAVN### (411) og overlæge ###NAVN### (427). Ved spørgsmål eller kommentarer til samarbejdet rettes henvendelse til ovennævnte personer.