Urodynamiske undersøgelser hos børn
Urodynamiske undersøgelser hos børn
Formål
Beskrive urodynamiske undersøgelser hos børn.
Målgruppe og anvendelsesområde
Læger, sygeplejersker og social-og sundhedsassistenter med funktion på børneafdelingen.
Definition
Undersøgelser af hvordan urinblæren og urinrøret fungerer.
Urodynamiske undersøgelser kan opdeles i:
1. Se hvordan barnet lader vandet
2. Undersøgelse for resturin
3. Uroflow, som også inkluderer undersøgelse for resturin
4. Tryk-flow undersøgelser ved vandladning evt inklusive registrering af samtidige muskelkontraktioner i fx bækkenbund.
Ad 1. Se hvordan barnet lader vandet, hvordan ser strålen ud, skæv, slap? Er vandladningen samlet, afbrudt eller drypvis?
Forældrene kan oplyse dette. Det er også godt at spørge forældrene om barnet presser (evt bruger bugpressen) for at lade vandet. Altid betydningsfuldt ved urodynamiske undersøgelser.
Ad 2. Undersøgelse for resturin
Indikation
Undersøgelse af urinrørets og urinblærens funktion. Barnet behøver ikke at have voluntær vandladning.
Ved følgende diagnoser, eller symptomer:
- Abnorm urinstråle (For børn med voluntær vandladning, optimalt også uroflow)
- Smerter ved vandladning uden samtidig urinvejsinfektion (For børn med voluntær vandladning, optimalt også uroflow)
- Evt ved hypospadi (For børn med voluntær vandladning, optimalt også uroflow)
- Evt efter pyelonefritis, specielt efter 2. pyelonefritis hvor UL og renografi er normal. (For børn med voluntær vandladning optimalt også uroflow, men man kan starte med undersøgelse for resturin)
- Efter 2. cystitis, hos drenge evt efter 1. cystitis (For børn med voluntær vandladning optimalt også uroflow, men man kan starte med undersøgelse for resturin)
- Ved abnorm hyppighed af vandladninger; kun 3 gange i døgnet eller mindst 8 gange i døgnet (For børn med voluntær vandladning optimalt også uroflow, men man kan starte med undersøgelse for resturin)
- Ved daginkontinens hos et barn der er fyldt 5 år, hvor uroflow ikke er muligt.
Som hovedregel er det ikke indiceret ved isoleret enuresis.
Som hovedregel ikke indiceret ved pågående urinvejsinfektion.
Kontraindikationer
Ingen.
Komplikationer
Ingen.
Forberedelse
- Fortæl barnet hvad der skal ske.
- Man må vente (evt ret længe) på at barnet lader vandet. Undersøgelsen skal foretages lige derefter.
- Tænd scanneren og følg instruktionen.
Tolkning af resultatet
Det kan være meget vanskeligt at estimere resturin. Det er bla. afhængigt af det anvendte ultralydapparat.
Normal op til 5 ml. Man regner med at restvolumen tiltager 1-2 ml for hvert minut efter 5 minutter fra vandladning til undersøgelse for resturin. Eksempel. Når der er gået 10 minutter fra vandladning til undersøgelse for resturin er det normalt at have resturin op til 5 ml + (5 x 1-2 ml) = 10-15 ml., mængden afhængigt af barnets alder.
Abnorm ved mindst 20 ml.
Gråzoneområde ved 5-20 ml.
Behandling af resturin
Man må overveje:
- Trylletisning, som er indiceret ved abnorm mængde resturin, ellers ikke.
- Indkation for behandling med anti-obstipantia.
- Indikation for undersøgelse for spina bifida.
- Indikation for urodynamiske undersøgelser på Børnekirurgisk afd. RH.
Ad 3. Uroflow og undersøgelse for resturin 
Indikation
Undersøgelse af urinrørets og urinblærens funktion. De 2 undersøgelser skal begge udføres for at undersøgelsen er optimal. Det er vigtigt at barnet har voluntær vandladning. I praksis vil det som hovedregel betyde at barnet skal være fyldt 6 år.
Ved følgende diagnoser, eller symptomer, overvejes uroflow og undersøgelse for resturin:
- Abnorm urinstråle
- Smerter ved vandladning uden samtidig urinvejsinfektion
- Hypospadi
- Evt efter pyelonefritis
- Efter 2. cystitis, hos drenge evt efter 1. cystitis
- Som hovedregel ved abnorm hyppighed af vandladninger; kun 3 i døgnet eller mindst 8 i døgnet
- Som hovedregel ved daginkontinens os et barn der er fyldt 6 år.
Som hovedregel er det ikke indiceret ved isoleret enuresis.
Som hovedregel ikke indiceret ved pågående urinvejsinfektion.
Kontraindikationer
Børn som ikke har voluntær vandladning. Det er betydningsfuldt at barnet ikke føler sig presset til undersøgelserne og hvis det siger: NEJ, JEG VIL IKKE ! skal det respekteres.
Komplikationer
Ingen
Forberedelse
- Det er som hovedregel hensigtsmæssigt, at udlevere børneafd. pjece om flow-måling.
- Til uroflow er det hensigtsmæssigt, at barnet har mindst 100 ml urin i blæren. Nogle børn kan ikke rumme så meget urin i blæren.
Uroflowmetri
- Fortæl hvad der skal ske.
- Sørge for at uroflowmeteret er klargjort. 
Efter uroflowmetri skal der altid undersøges for resturin
Tolkning af resultatet
Der vurderes følgende parametre: vandladningsvolumen, maksimale vandladningshastighed, uroflowkurvens form og resturin. 
Ved abnorme værdier anbefales proceduren gentaget 1-2 gange.
1. Vandladningsvolumen = ladte urinvolumen: 
- Er udtryk for urinblærens volumen. Det maksimale ladte volumen kan findes i væske-vandladningsskemaer.
- Den estimerede blærekapacitet er 30 ml. for en normal baby.
- Den estimerede blærekapacitet er 30 ml + (alder x 30 ml.) for et barn til og med 12 år.
- Ex et barn på 6 år har estimeret blærekapacitet på 30 ml + (6 x 30 ml) = 210 ml.
- Et barn på 12 år har estimeret blærekapacitet på 30 ml + (12 x 30 ml) = 390 ml. Ved alder højere end 12 år regnes den estmerede blærekapasitet til 390 ml.
- Der er lille ladt urinvolumen når volumen er mindre end 70% af den estimerede blærekapasitet. Ex for et barn på 6 år mindre end 70% af 210 ml = 147 ml.
- Der er stort ladt urinvolumen når volumen er større end 130% af den estimerede blærekapasitet. Ex for et barn på 6 år større end 130% af 210 ml = 273 ml.
2. Maksimale vandladningshastighed:
Når kvadratroden af det ladte urinvolumen er lig med eller mindre end den maksimale vandladningshastighed, er den maksimale vandladningshastighed normal. Ex: når det ladte urinvolumen er 100 ml og den maksimale vandladningshastighed er mindst 10 ml/sekund, er den maksimale vandladningshastighed normal.
3. Uroflowkurvens form, se figur 1:
Der tales om 5 forskellige kurveformer:
Normal klokkeform.
Tårnformet, oftest udtryk for overaktiv urinblære. Barnet har oftest urge, en pludselig og uimodståelig vandladningstrang, der evt fører til urgeinkontinens.
Plateau-formet, oftest som udtryk for mekanisk obstruktion af urinrøret, fx urethral klapper.
Staccato-formet, oftest udtryk for overaktiv sphinktermuskulatur under vandladningen. 
Interrupted = afbrudte mønster. Flow falder ufrivilligt til 0 ml/sek. flere gange under vandladningen. Oftest udtryk for underaktiv detrusormuskulatur.
Figur 1. Forskellige typer af uroflowkurver.
Normal klokkeform 
Som hovedregel vil der ikke være indikation for gentagelse af en normal undersøgelse.
Plateau-formet kurve
Oftest udtryk for mekanisk obstruktion af urinrøret. Kan også være udtryk for at drengen klemmer om urinrøret, og leger med "tegnetoilettet". Som hovedregel er der indikation for ultralydskanning af nyrer og urinveje på Hvidovre Hospital og visitation til Børnekirurgisk afdeling, RH.
Staccato-formet og interrupted = afbrudte mønster.
Overvej:
- Trylletisning, ved samtidig resturin
- Indkation for behandling med anti-obstipantia
- Indikation for undersøgelse for spina bifida, hvorder bestilles rgt af columna lumbo-sacralis med beskrivelse. Herefter evt MR-skanning. 
- Indikation for urodynamiske undersøgelser på Børnekirurgisk afd., RH
- Indikation for behandling med anticholinergica. Kræver at der ikke er resturin.
Resturin, se ad 2 om resturin
Ordination af undersøgelse for resturin og/eller uroflow
Der laves et kort oplæg i journalen over rp feltet fx recidiverende UVI, daginkontinens, obstrueret flow. Det gælder også hvis disse undersøgelser ønskes udført på NU-pleje.
Det er også betydningsfuldt at angive om undersøgelserne, eller evt kun uroflow kan udsættes fx 3 mdr. Ved mistanke om obstruktion er det hensigtsmæssigt at undersøgelsen laves kort tid efter mistanken er rejst. 
Litteratur
Nevéus T, von Gontard A, Hoebeke P, Hjälmås K, Bauer S, Bower W, Jørgensen TM, Rittig S, Walle JV, Yeung C-K, Djurhuus JC. The standardization of terminology of lower urinary tract function in children and adolescents: report from the standardization committee of the international children’s continence society. J Urol 2006; 176: 314-24 (se bilag).
Vedhæftet filer:
anamneseskema 20.06.09.xls
Neveus T et al. J Urol 2006. 176. 314-24..pdf