THO-ordningen Definition af Tidligt Hjemmeophold (THO) THO er et familiecentreret koncept til familier med tidligt fødte børn, som ønsker at være hjemme i sidste del af indlæggelsesforløbet. I THO er den grundlæggende teoretiske referenceramme familiecentreret pleje og behandling (FCC). FCC er en filosofi og defineres som følgende i en neonatalkontekst: "Central to family-centered practice in neonatal intensive care is the belief that the family is essential to an infant’s health and well-being. In family-centered neonatal intensive care: -Infants, their parents, and families, and all others involved in the infant’s care are treated with dignity and respect; -Healthcare providers communicate and share complete and unbiased information with families in ways that are affirming and useful; -Families build on their strengths by participating in experiences that enhance control and independence; and -Collaboration among families and providers occurs in policy and program development and professional education as well as in the delivery of care." Kilde: www.ipfcc.org Formål med Tidligt Hjemmeophold - At styrke familiens autonomi og medbestemmelse for det neonatale indlæggelsesforløb. - At styrke og støtte udviklingen af forældrekompetencer. - At styrke forældre/barn og søskende relationen. - At fremme tidligt familiedannelse. - At give familien bedre betingelser for at påbegynde et normalt familieliv på et tidligt tidspunkt. - At lette overgangen fra neonatalafsnit til eget hjem. - At fremme kontinuiteten og kvaliteten i det neonatale indlæggelsesforløb. Kriterier for Tidligt Hjemmeophold Forudsætningerne for, at et barn kan komme på THO er: - At barnet er minimum 34 uger+0 - Vægt > 1500g - At barnet er afmonitoreret, ude af medicinsk behandling og kan opretholde en normal legemstemperatur - At barnet fortsat har behov for fuld eller delvis sondemad - At en forælder kan tale dansk eller engelsk - At forældrene har et ønske om at få barnet hjem på THO - At forældrene selvstændigt kan administrere sondeernæring og eventuelt selv kan nedlægge sonden - At forældrene selvstændigt kan observere og pleje barnet - At forældrene kan indgå i partnerskab med THO teamet om barnets pleje og behandling - At forældrene er forberedt og har gennemført kursus i hjerte-lungeredning Forberedelse og planlægning af familiens Tidlig Hjemmeophold - Forældre til børn, som skønnes at kunne deltage i ordningen, informeres kort om ordningen til velkomstsamtale. - Under hele indlæggelsesforløbet arbejdes med inddragelse af forældrene i observation og pleje af barnet i forhold til de behov, barnet vil have ved tidlig hjemsendelse. - Forældre informeres i korte træk om formålet med og det praktiske omkring THO og får udleveret skriftlig information om ordningen. - Familiens plejeansvarlige sygeplejerske / kontaktsygeplejersker, behandlingsansvarlig læge og THO teamet inddrages i vurderingen og beslutningen om at tilbyde forældrene at få deres barn på tidligt hjemmeophold. - Omkring 2 uger før opstart af THO udarbejdes der i fællesskab med forældrene en plan med dato og tidspunkt for forberedende THO samtale, førstehjælp og E-learningsprogram om sondenedlæggelse. Der udarbejdes en THO mappe med oplysningsark på familien og arbejdspapir. Se Oplysninger og planlægning af Tidlig Hjemmeophold 2017.doc - Den forberedende THO samtale afholdes og førstehjælpspjecen samt andre relevante pjecer udleveres. Se pjece om Fokus på for tidligt fødte børn ved udskrivelsen Samtalen dokumenteres i SP under” Samtaleark ”. - Der vidensdeles med forældre om tidlige sygdomstegn, forebyggelse af sygdom og anbefalinger for samsovning samt forebyggelse af vuggedød - Forældrene oplæres i førstehjælp og instrueres i genoplivning med hjerte-lungeredning . Se førstehjælpspjecen - link til DPS guideline Tidlig hjemmeophold Dokumenteres i SP under ”Samtaleark” og på oplysningsarket. Forældre gennemfører E-learningsprogram om sondenedlæggelse. Link til E-learningsprogram Dokumenteres i SP under ”Statusnotat og Huskenoter til behandlingsteam”. THO teamet dokumenterer på oplysningsarket om forældre er vejledt i nedlægning af sonden. - Besøgsbog udarbejdes i fællesskab med forældrene med hjemmebesøgog/eller skype for 3 uger og der udleveres dokumentation for indlæggelse ( Dokumentation for indlæggelse 2020.doc), D dråber, Jerndråber, ernæringsbogen, vejledning om vitamindosering og evt. medicin, protein eller specielle ernæringsprodukter. Se Besøgsbog, pjece om Vitaminer, Ernæringsbog ved amningetablering, og Ernæringsbog for flaskeetablering - Familien får udleveret følgende plejeartikler: sonder, sprøjter, sondetape, bleer, vaskeservietter, udmalkningsflasker og saltvand mm. - Forældre skal selv anskaffe brystpumpe, udmalkningssæt og autostol eller lift med godkendt sele. Se link til DPS guideline Tidlig hjemmeophold - Inden familien opstarter THO, skal barnet undersøges af den behandlingsansvarlige læge. Der dokumenteres i SP en individuelt behandlingsplan med stillingtagen til indikation for børneundersøgelse eller andre undersøgelser så som blodprøvekontrol, ultralyd af cerebrum, retinopati (ROP) undersøgelse eller andet under THO - Familiens sundhedsplejerske orienteres telefonisk og/eller via korrespondancemail i SP om opstart af THO og forventelig tidsrum til udskrivningssamtalen i hjemmet Hjemmeopholdet Ved besøgene i hjemmet vurderes barnets udvikling og behov, og forældrenes spørgsmål drøftes. Der vejledes i, børnenes behov for ernæring, hud mod hud og stimulering mm. Familien kan under hele THO forløbet kontakte THO sygeplejersker i dagtid på THO -telefonen. Ved uopsættelige spørgsmål, der ikke kan vente til næstkommende hverdag kan familierne kontakte afdelingen aften/nat indtil sonden seponeres. Alle kontakter med familien noteres tidstro i SP inklusiv årsagen til opkaldet. Hyppigheden af hjemmebesøg / eller skype og kontroller i afdelingen fastlægges af THO teamet i samarbejde med forældrene efter barnets og familiens behov. Formålet med hjemmebesøgene/skype er: - At støtte og vejlede forældrene i omsorgen for barnet - At mødet forældrene spørgsmål og informations behov - At vejlede i etablering af amning og/eller flaskeernæring. Se pjece om Amning af det for tidligt fødte barn og pjece om Flaskeernæring - At vurderet barnet sundhedstilstand - At monitorere barnets trivsel, vha. måling af vægt, længde og hovedomfang Vurdering af barnets sundhedstilstand og videre planer dokumenteres i SP ved hvert hjemmebesøg eller kontrol i afdeling. Ved transport mellem hospital og barnets hjem, anvender THO-sygeplejersken egen bil. Ved kontrol i afdelingen sørger forældre selv for transport mellem hjem og hospital Udskrivelse Familien udskrives, når de forlader afdelingen og følges herefter ambulant. Start og slut tidspunkt for THO forløbet registreres i SP. Vægt og amning kodes på slut datoen for THO. Tidligt hjemmeophold er en indikator i kvalitetsdatabasen for nyfødte. Barnet afsluttes fra THO ordningen, når barnet kan spise hele sit behov ved bryst eller flaske og er i begyndende trivsel samt forældrene er trygge. Når barnet opstarter selvregulering dag/aften kontaktes familiens sundhedsplejerske og udskrivelsen planlægges i fælleskab med forældrene. I udskrivningssamtalen deltager familiens sundhedsplejerske, forældre og THO sygeplejerske. Samtalen afholdes i familiens hjem og efter afdelingens instruks. Se vejledning for Udskrivningssamtale 427 Til udskrivningssamtalen udleveres epikrisen til sundhedsplejersken. Til udskrivningssamtalen udleveres et aftaleark med tider tid til hørescreening,og ambulante tider til lægekontrol mm til forældrene.Mht. hørescreening bør man være opmærksom på, at for tidig screening øger risikoen for falsk positive resultater. Anbefalingen er, at hørescreening kan foretages fra PMA ≥ 34+0 Indlæggelsesbevis til mors barsel sendes via post. Familier, der har haft et kompliceret forløb, tilbydes en lægeudskrivelse i neonatalafsnittet. Udskrivningssamtalen dokumenteres i SP og der sendes epikrise til egen læge. THO Organisering THO funktionen varetages af THO teamet, bestående af en overlæge, 3 THO sygeplejersker. THO teamet er en del af neonatalafsnittet. THO-sygeplejersken skal have stor neonatalerfaring (svarende til 2 års erfaring med neoantale børn) for selvstændigt at kunne vurdere barnet, udarbejde ernæringsplaner og vejlede forældre under THO forløbet. Se funktionsbeskrivelse for til THOsygeplejerske Der afholdes audit 3 gange om året. Referencer og litteratur - Brodsgaard A, Zimmermann R and Petersen M. A preterm lifeline, 2015: "Early discharge programme based on family-centred care". J Spec Pediatr Nurs 2015 2015/07/22. DOI: 10.1111/jspn.12120. - Broedsgaard A. 2006. Evalueringsrapport ” Tidligt Hjemme Ophold tilbud til for tidligt fødte børn og deres familier”. - Broedsgaard, A. & Wagner, L. 2005c, "How to facilitate parents and their premature infant for the transition home", Int Nurs Rev., vol. 52, no. 3, pp. 196-203. - Collins, C. T., Makrides, M., & McPhee, A. J. 2010, "Early discharge with home support of gavage feeding for stable preterm infants who have not established full oral feeds", Cochrane Database Syst.Rev. no. 4, p. CD003743. - Dansk Pædiatrisk Selskab, 2020. Retningslinje om ”Tidligt hjemmeophold” http://www.paediatri.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2020/THO_guideline_120520_final.pdf. - Institute for patient- and family-centered care. Family centered care. www.familycenteredcare.org . 2020. 11-6-2020. Ref Type: Electronic Citation. - Lundberg B, Lindgren C, Palme-Kilander C, et al. 2016, "Hospital-assisted home care after early discharge from a Swedish neonatal intensive care unit was safe and re-admissions were rare". Acta Paediatr 2016 2016/03/08. DOI: 10.1111/apa.13393. - Meerlo-Habing ZE, Kosters-Boes EA, Klip H, et al. 2009,"Early discharge with tube feeding at home for preterm infants is associated with longer duration of breast feeding". Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 2009; 94: F294-297. DOI: 10.1136/adc.2008.146100. - Ortenstrand A, Waldenstrom U and Winbladh B. 1999," Early discharge of preterm infants needing limited special care, followed by domiciliary nursing care". Acta Paediatr 1999; 88: 1024-1030. Vedhæftet filer: