Nasal-CPAP i afsnit 415

Definition
CPAP = continuous positive airway pressure.

Indikationer
Respirationsinsufficiens hos børn < 2 år.

Kontraindikationer
Hos børn med hjertesygdom kan et øget intrathorakalt tryk reducere den pulmonale blodcirkulation og evt. forværre en højre-venstre shunt og medføre dårligere oxygenering.
Pneumothorax er en relativ kontraindikation for CPAP

Patofysiologi
Respirationsinsufficiens er karakteriseret ved nedsat alveolær ventilation, trods intensivt respirationsarbejde (høj respirationsfrekvens, indtrækninger).
Oxygeneringen af blodet er nedsat (O2-saturation < 93%); pCO2 i normalområdet, medens forhøjet pCO2 ses ved svær respirationspåvirkning.
Mekanismer: Infektiøse / inflammatoriske processer i bronkier og lunger. Udvikling af atelektaser, sekretophobning og udtrætning vil forværre tilstanden.

Teori
Behandlingens formål er at øge trykket i luftvejene. Virkningen er, at lungevolumen øges og gasudvekslingen forbedres, sekrettransporten bedres, atelektaser modvirkes og respirationsarbejdet reduceres.

Praktik
Behandlingen foregår ved, at et konstant flow af opvarmet fugtet luft tilføres via en Benveniste -ventil monteret med en binasal eller mononasal tube, som er placeret i barnets næsebor. Sidstnævnte bør især overvejes, hvis der er dårlig passage gennem næsehulen på grund af ødem og sekret, som det kan ses ved RS-virus infektion.
- Flowet i systemet justeres til det ønskede tryk, oftest 6 cm H2O (5 – 9 cm H2O) og beriges eventuelt med ilt, idet O2-saturation over 93% tilstræbes.
- Der anlægges åbentstående ventrikelsonde for at mindske luftophobning i ventriklen

Observation
- Respirationsfrekvens
- Respirationsbevægelser (overfladiske; paradokse; indtrækninger)
- Puls
- Iltsaturationen monitoreres kontinuerligt
- Ved behov for ilttilskud kontrolleres blodgasser og pH
- Kontinuerlig transkutan blodgasmåling kan med fordel anvendes hos svært påvirkede patienter til monitorering af pCO2 og justering af CPAP-tryk.

Forløb
Forværring:
Tiltagende respirationsinsufficiens er karakteriseret ved følgende fund, som medfører, at der skal etableres intubationsberedskab:
- stigende puls
- faldende O2 –saturation
- stigende pCO2 og faldende pH
- Maximalt respirationsarbejde, evt. udsættende respiration
Bedring:
Aftrapning startes i takt med, at tilstanden forbedres.
- Ilt-tilskuddet reduceres, og dermed CPAP-trykket.
- Fortsat behandlingsbehov vurderes ved effekten af CPAP-pause på respiration og O2 –saturation.
- CPAP-behandlingen kan afsluttes, såfremt ½-1 time varende pause ikke giver anledning til væsentlig øgning af respirationsarbejdet og fald i O2–saturation.
I denne fase kan behandling med Optiflow med fordel forsøges (Se VIP om Optiflow i afsnit 415), som alternativ til genoptagelse af CPAP-behandling.

Referencer
Sinha. CPAP and High-Flow Nasal Cannula Oxygen in Bronchiolitis Chest 2015; 148 (3): 810 - 823 
Thia. Randomised controlled trial of nasal continuous positive airways pressure (CPAP) in bronchiolitis Arch Dis Child 2008;93:45–47
Nasal CPAP til børn under 2 år - indikation, behandling, observation og pleje