Udskrivning, transport, rapport, Opvågning, stamafdeling Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Anæstesiafdelingen, Hvidovre Hospital SOP nr. 50 Målgrupper og anvendelsesområde Formål Sikre overgangen fra opvågningen til stamafsnittet ved en fyldestgørende information om patientstilstand og det perioperative forløb. Fremgangsmåde Udskrivningskriterier for voksne (18 år og derover) Der henvises til tværregionale vejledning: Postoperativ og postanæstetisk observation af børn og voksne. Der skal foreligge minimum to udskrivningsscoringer og ved de to sidste scoringer skal alle delscores være ≤ 1 og summen af alle delscores ≤ 4. Såfremt dette ikke er opfyldt eller andre omstændigheder gør at lægelig udskrivelse fra opvågningen er påkrævet kan denne evt. foregå telefonisk. Lokale aftaler vedr. patienter der kører fra COP og direkte til stamafsnit fremgår af de procedurespecifikke vejledninger for anæstesi. Forløb med rutinemæssigt postoperativt ilttilskud fremgår af de procedurespecifikke vejledninger for anæstesi. Ved tvivl kontaktes anæstesilæge. Udskrivningskriterier for børn (under 18 år): Der henvises til tværregional vejledning: Postoperativ og postanæstetisk observation af børn og voksne. Der henvises til SOP nr. 52: Børn, observation, monitorering, udskrivelse og transport. Overvågning ved transport af patient fra opvågningen til andre afdelinger Transport af Intensiv patient fra opvågningsafsnit til intensiv afdeling Minimumstandard for monitorering: - pulsoximetri - EKG - BT (non-invasivt) - Rubens ballon Transport af patienter fra opvågningsafsnit til GIO eller andet afsnit til kontinuerlig monitorering Minimumstandard for monitorering: - pulsoximetri - EKG (hvis patienten får inotropi) - Non-invasivt BT (hvis patienten får inotropi) - Rubens ballon Patienter som monitoreres kontinuerligt i stamafdelingen til anlæggelse af CVK og andre eksterne ydelser: - pulsoximetri (hvis pt ligger med O2-tilskud) - EKG (hvis patienten får dopamininfusion) - Non-invasivt BT (hvis patienten får inotropi) - Rubens ballon - Stamafdelingen er ansvarlig for at patienten ledsages af sundhedsfagligt personale. Rapport til stamfdelingen ved udskrivelse fra opvågningen Der informeres om: Anæstesi-journalen: - Bedøvelsesform, evt. komplikationer og evt. ordinationer. Cave: - Videregive oplysning om allergi. Bevidsthedsniveau: - Grad af vågenhed. - Har patienten været kold, haft ”shivering” eller været febril samt hvilken behandling der er udført i henhold til dette. - Specielle psykiske reaktioner i forbindelse med anæstesi eller opvågning. Respiratorisk: - Mønster, dybde, frekvens og SAT. - Har patienten fået ilt i opvågningen, i så fald hvor meget og hvordan skal patienten fortsætte med iltbehandling i stamafdelingen. - Evt. ordinationer og plan. Cirkulatorisk: - Status (BT og puls) evt. behandling. - Farver, varm/kølig og tør/svedende. - Hb hvor det er en standard eller hvor det er indiceret. Væskestatus: - Evt. ordinationer og plan. - Blodtab og erstatning af dette. Forbinding: - Gennemsivning og skiftning. - Observation af cicatricen (rødme, hævelse). - Sensibilitet og kapilærrespons - Meche +/- gennemsivning Dræn: - Dræntype og placering. +/- vakuum. - Mængde og udseende af sekret og nummerering af drænene. - Tømt/ikke tømt. Stomi: - Tarmlyde, flatus eller afføring. - Stomi: Varm og vital. Sekretions mænge og udseende. - Tømt/ikke tømt. Sonde: - Placering. - Permanent sug, sat til pose eller afklemt. Renalt: - +/- spontan vandladning. - KAD/timediurese. Tømt/ikke tømt. - Urinens farve, lugt og mængde. - Blærescanning, mængde samt evt. SIK Vaginalt: - Vaginalblødning - Uterus IV-katetre: - Informere om IV-adgange og deres funktion Smertebehandling: - Hvad der er givet af smertestillende på baggrund af hvilke slags smerter, hvornår og hvordan. - Patientens nuværende VAS-score (< 3 i hvile og < 5 ved hoste/mobilisering). - Evt. PCA-pumpe. Epiduralkateter: - Epipumpens blanding og dosering pr. time. - Tidspunkt for sidste supplering i epi-katetret. Blokade: - Udbredelse, motorik og sensibilitet. +/- bevægelse af ekstremiteterne. - +/- kontinuerlig blokade med pumpe. Kvalmebehandling: - Kvalme/opkastning og hvilken behandling der er udført i henhold til dette. Medicin: - Hvad der er givet, udover det smerte og kvalmestillende på Opvågningen. - Evt. plan for videre medicinering. Ernæring: - Faste, begrænset væskeindtagelse, frit flydende eller kost efter evne. - Evt. sondeernæring. Lejring: - Skal ske i henhold til det regime, der er gældende for den aktuelle operation. - Trykmærker og andre plejehensyn. - Mobilisering. Prøver og undersøgelser: - Udført på opvågningen, samt evt. svar. - Evt. ordinationer og plan videregives til stamafdelingens personale. Information: - Hvilken information der er givet til patienten og/eller de pårørende. I givet fald orientere om det er noteret i læge- eller sygeplejejournalen. - Evt. speciale tilsyn på Opvågningen. Personalekompetencer ved transport: Sygeplejersker med kompetencekort til “Ustabile patient og Intensive patient”, kan varetage ledsagelse ved patienttransport af disse typer patienter. Ved transport af intensiv patient, er det anæstesiologen der har ansvar for overvågning under transport af patient. Sker der ændringer i patientens tilstand under transporten dokumenteres det i SP. Opvågningssygeplejersken giver rapport til den modtagende sygeplejerske. Anæstesiologen giver rapport til den modtagende intensiv læge. Patienter fra GIO til opvågningsafsnit og retur med henblik på CVK eller anden extern ydelse ledsages af personale fra GIO, såfremt patienten er monitoreret på GIO. Ansvar og organisering Ansvar Det er opvågningssygeplejersken og/eller anæstesilæge, som sørger for, at SOP'en overholdes. Fraviges fra instruksen skal årsagen dokumenteres i SP og oplyses mundtlig til stamafdelingen eller ambulatoriet. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Referencer: DASAIM´s rekommandation for udskrivningskriterier fra anæstesiologisk observationsafsnit. Jan 2016. Akkrediteringsstandarder, henholdvis DDKM Bilag