Mundpleje, intensiv Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Anæstesiafdelingen, Hvidovre Hospital SOP nr. 234 Målgrupper og anvendelsesområde Formål At sikre at den intensive patient får en sufficient mundpleje samt forebygge udtørring af slimhinder og infektion. At forebygge Ventilator Associeret Pneumoni (VAP) i forbindelse med intubation og respiratorbehandling. Instruksen indeholder procedurer og principper for udførelse af mundhygiejne til både intuberede og ikke intuberede patienter, dvs.: - Anvendelse af remedier til mundhygiejne - Identificering af potentielle mund- og tandproblemer under indlæggelsen - Forberedelse til udførelse af proceduren - Udførelse af mundpleje hos intuberede og ikke intuberede patienter Behandlingsprincipper - I forbindelse med intubation ændres bakteriefloraen i mundhulen i løbet 24-72 timer som følge af, at de ikke er i stand til at opretholde naturlig fugtning af mundslimhinden. Den manglende beskyttelse af luftvejene medfører at spyt og andet sekret kan sive passivt forbi cuffen og medføre VAP. Studier viser, at hyppigt mundhygiejne og tandbørstning nedsætter mængden af plak og nedsætter incidensen af VAP (1-7). Definitioner Mundhygiejne er en procedure, der foretages for at bevare eller genetablere en sund slimhinde og tænder, øge patientens velvære samt forebygger VAP, decubitus, udtørring af mundslimhinder. Fremgangsmåde Ikke intuberede patienter Der udføres grundig mundpleje 2 gange i døgnet. Herudover renses og fugtes mund og læber efter behov. Remedier Handsker Håndklæde Spatel/lygte Tandbørste og tandpasta Sug 20 ml sprøjte og kildevand Lyserøde mundswaps Læbepomade/vaseline Fremgangsmåde - Patienten informeres - Lejres med eleveret hovedgærde, eventuelt sideleje - Munden inspiceres for irritation/infektion af slimhinder, sår og belægninger - Med tandbørste, fugtet og påført tandpasta, børstes tænderne eller de tandløse gummer, samt gane, tunge, bagsiden af læberne, rummet mellem gummer og kind. Der børstes med roterende bevægelser - Munden skylles med kildevand i 20 ml sprøjte. Hvis patienten er for træt til at samarbejde, suges samtidig med, at der skylles - Læber smøres med læbepomade - Har patienten tandprotese rengøres denne med mild sæbe og kildevand. Hvis patienten ikke anvender protesen, skal den rengøres og opbevares tørt i proteseskål med navn og CPR.nr. påført. Intuberede patienter Der udføres mundpleje som beskrevet nedenfor minimum 2 gange dagligt. Herudover renses og fugtes mund og læber efter behov. Remedier Handsker Håndklæde Spatel/lygte Tandbørste og tandpasta Sug 20 ml sprøjte og kildevand Lyserøde mund swaps Læbepomade/vaseline Fremgangsmåde - Patienten informeres - Lejres med eleveret hovedgærde, eventuelt sideleje - Munden inspiceres for irritation/infektion af slimhinder, sår og belægninger - Cufftrykket måles og justeres - Tubens placering observeres - Der suges over cuffen og i munden - Med tandbørste, fugtet og påført tandpasta, børstes tænderne eller de tandløse gummer, samt gane, tunge, bagsiden af læberne, rummet mellem gummer og kind. Der børstes med roterende bevægelser. - Munden skylles med kildevand i 20 ml sprøjte samtidig med at der suges - Læber smøres med læbepomade/vaseline - Har patienten tandprotese rengøres denne med sæbe og kildevand. Hvis patienten ikke anvender protesen, skal den rengøres og opbevares tørt i proteseskål med navn og CPR-nummer påført. Efter endt mundpleje renses tandbørsten med kildevand og opbevares tørt. Observationer - Udtørring og skorpedannelse. Kan afhjælpes ved hyppig fugtning af slimhinder og gummer - Svampeinfektioner, rødme, hvide belægninger og eventuelt smerte Ansvar og organisering Ansvar: Det er sygeplejerskernes ansvar, at mundplejen udføres korrekt. SOP'en skal revideres minimum hvert tredje år. Den endelige godkendelse af SOP'en foretages af afdelingsledelsen på Anæstesiologisk Afdeling. Dokumentation: Patientens mundstatus og mundpleje dokumenteres i SP i vurderingsskema under patientpleje, mundstatus og mundpleje. Mundstatus kan yderligere dokumenteres i vurderingsskema under screeninger (vurdering af mundstatus, screening og pleje (ROAG)). Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil (1) Craig M. Dail, et al: Protocol for a multi-centered, stepped wedge, cluster randomized controlled trial of the de-adoption of oral chlorhexidine prophylaxis and implementation of an oral care bundle for mechanically ventilated critically ill patients: the CHORAL study. Trials journal. 20:603, 2019 (2) Laurent R, Fourrier F. Oral Hygiene and Ventilator-associated Pneumonia. Current Respiratory Medicine Reviews 2010 6:65-71 (3) Labeu S.O, Van de Vyver K, Brusselaers N, Vogelaers D, Stijn I B. Prevention of ventilator-associated pneumonia with oral antiseptics: a systematic review and meta-analysis. Lancet Infect Dis 2011 11:845-54 (4) Koeman M, van der Ven A. J. A. M., Hak H., Joore H. C. A., Kaasjager K. et al: Oral Decontamination with Chlorhexidine Reduces the Incidence of ventilator-associated Pneumonia. Am J Respir Crit Care Med Vol 173. Pp 1348-1355, 2006 (5) Stonecypher K.: Ventilator-Associated Pneumonia. The Importance of Oral Care in Intubated Adults. Crit Care Nurs Q 2010 33(4):339-347 (6) Zhao T, Wu X, Zhang Q, Li C, Worthington HV, Hua F: Oral hygiene for critically ill patients to prevent ventilator-associated pneumonia (Review). Cochrane Database Systematic Reviews, Issue 5 of 12, 2021 (7) https://cfkr.dk/retningslinjer/godkendte-retningslinjer/hud-og-slimhinder/klinisk-retningslinje-for-mundhygiejne-til-voksne-borgere-og-patienter/ Bilag