Steroid, anæstesi, paraply Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Anæstesiafdelingen, Hvidovre Hospital SOP nr. 149 Målgrupper og anvendelsesområde Formål: Formålet med SOP'en er at give vejledende retningslinier for perioperativ steroidbehandling (steroidparaply) til patienter med risiko for adrenal insufficiens på baggrund af behandling med glukokortikoider. Definitioner Fremgangsmåde Steroidparaply perioperativt. Baggrund: Patienten med påvirket hypothalamisk- hypofysær- adrenal akse kan ikke reagere med adækvat stigning i kortisol som følge af den perioperative stresspåvirkning. Der er derfor risiko for nedsat perifer modstand, hypotension og cirkulatorisk shock. Patienterne skal tilføres steroid svarende til den normalt forventede stigning i kortisol. Følgende behandlingsregimer giver risiko for adrenal insufficiens: 5-20 mg prednisolon /dag i mindst 3 uger. >20 mg prednisolon / dag i mindst 5 dage. Der er endvidere indikation for steroidparaply til patienter hvor glukokortikoidbehandlingen er seponeret indenfor de sidste 3 måneder. Procedure: Dosering af steroid perioperativt afhænger af graden af kirurgisk traume og evt. postoperative komplikationer, idet normaliseret gastrointestinalfunktion tages som tegn på ukompliceret postoperativt forløb og betyder, at patienten kan vende tilbage til vanlig peroral dosering. Mindre kirurgi : F.eks. hernier, appendectomi, hånd kirurgi, laparoskopisk kirurgi (galde, gynækologi, hernier, ortopædkirurgi etc.) 8 mg dexametason i.v. efter induktion (med mindre allerede dækket af enten dexa ≥ 8 mg el. solumedrol ≥ 40 mg som led i standard-regime for operationen) Såfremt patienten ikke forventes at kunne indtage vanlig peroral steroid 24 timer postoperativt lægges individuel plan for fortsat regime derfra. Kontakt afdelingens læge desangående og gør journalnotat. Større kirurgi: F.eks. Åben og laparoskopisk hemicolectomi, tarmresektion, åben cholecystectomi, abdominal hysterectomi, knæ og hoftealloplastik etc. 16 mg dexametason i.v. efter induktion (med mindre allerede dækket af enten dexa ≥ 16 mg el. solumedrol ≥ 80 mg som led i standard-regime for operationen) Såfremt patienten ikke forventes at kunne indtage vanlig peroral steroid 24 timer postoperativt lægges individuel plan for fortsat regime derfra. Kontakt afdelingens læge desangående og gør journalnotat. Ansvar og organisering Ansvar: Den ansvarshavende anæstesilæge sørger for ordinering af steroidparaply i patientjournalen. Det er opvågningsafsnittet og stamafdelingens ansvar at de postoperative ordinationer følges. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil UpToDate: The management of the surgical patient taking glucocorticoids https://www.uptodate.com/contents/the-management-of-the-surgical-patient-taking-glucocorticoids?search=the%20management%20of%20the%20surgical%20patient%20taking%20glucocortcoids&source=search_result&selectedTitle=1~150&usage_type=default&display_rank=1 Bilag