Postoperativ urinretention, COP, forebyggelse, patienter over 15 år Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Anæstesiafdelingen, Hvidovre Hospital SOP nr. 311 Formål At forebygge og diagnosticere postoperativ urinretention hos voksne operationspatienter, og dermed undgå at patienterne får forbigående eller varigt tømningsbesvær, inkontinens eller infektion. Målgrupper og anvendelsesområde Den voksne patient (over 15 år), der opereres i generel anæstesi og/eller epidural eller spinal analgesi - i det præ- og peroperative forløb ved forventet anæstesitid over 3 timer. Forebyggelse og behandling af POUR sker under afvejning af risiko for akutte gener og ubehag samt potentielle senfølger af akut overdistension af blæren, i forhold til gener og mulige senfølger af blærekateterisation. Risikofaktorer for POUR: - operationer nær urogenitale område - ortopædkirurgi, specielt hofte- og knæalloplastik - operation i epidural eller spinalanalgesi - traumekirurgi - anvendelse af opioider - anæstesitid > 3 timer - peroperativ væskeindgift > 1000 ml - undladt blæretømning umiddelbart præoperativt - diabetes - alder > 60 år - mandligt køn - anvendelse af antikolinergika eller sympatomimetika - habituelle vandladningsproblemer - bevidsthedspåvirkning Definitioner POUR: Postoperativ urinretention. Manglende evne hos operationspatienter til spontan vandladning. Dette kan være ledsaget af smertefuld vandladningstrang og/eller andre gener betinget af fyldt blære. KAD: Kateter á demeure. Anæstesitid: Fra patienten ankommer til operationsstuen, og til patienten er klar til at forlade operationsstuen. Fremgangsmåde Se vedhæftede LOP. Ansvar og organisering Afdelingsledelsen er ansvarlig for implementering af retningslinjen. Den enkelte medarbejder har ansvar for at kende og anvende retningslinjen. - Personalet på sengeafdelingen har ansvaret for præoperativ vandladning hos patienten - Receptionisten på COP (i dagtid på hverdage) har ansvaret for at kontrollere, at vandladning har fundet sted inden for 30 min. - Operationssygeplejersken der modtager patienten (i vagter) har ansvaret for at kontrollere, at vandladning har fundet sted inden for 30 min. - Operationsteamet har ansvar for at afklare operationstid med kirurg m.h.p at tage stilling til evt. KAD anlæggelse - Anæstesisygeplejersken har ansvar for at gøre opmærksom på, når der er gået tre timer, efter patienten er ankommet på operationsstuen. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Baldini G., Bagry H., et. al.: Postoperative Urinary Retention. Anesthesiology: 2009; v. 110 no. 5. Bjerregaard L.S, Hornum U., et.al.:Postoperative Urinary Catherization Thresholds of 500 vs 800 ml after Fast-track Total Hip and Knee Arthroplasty. Anesthesiology: 2016; v. 124 no. 6. Lawrie M.C, Ong A.C., et. al.: Incidence and Risk Factors for Postoperative Urinary Retention in Total Hip Arthroplasty Performed Under Spinal Anesthesia. The Journal of Arthroplaty: 2017; 32, 3748 - 3751. Nationale Hygiejniske Retningslinjer. Statens Serum Institut; 2015, 11. udgave s. 13 & s. 27. Bilag: LOP nr. 311. Forebyggelse af POUR hos patienter over 15 år.pdf