Kommunikation med patienter og pårørende på intensiv afdeling Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Anæstesiafdelingen, Hvidovre Hospital SOP nr. 267 Målgrupper og anvendelsesområde Resume Vejledningen indeholder anvisninger i forhold til personalets kommunikation med og inddragelse af patienter og pårørende på Intensiv Terapi afsnit 542. Formål Vejledningen har til formål at sikre og konkretisere betingelser for kommunikation med patienter og pårørende, i overensstemmelse med den fælles vejledning, der er udarbejdet af Region Hovedstaden, hvor kommunikationen skal være præget af dialog og medinddragelse. Den intensive patients mulighed for at gennemføre en dialog vil oftest være begrænset. Dialogen vil således i mange tilfælde være centreret omkring de pårørende til kritisk syge patienter. Definitioner Kommunikation: Samtaler mellem patient/pårørende og personalet. Medinddragelse: Patientens aktive medbestemmelse i beslutningsprocesser vedr. pleje og behandling. Information: Kan være mundtlig eller skriftlig. Behandling: Forstås som undersøgelse, diagnosticering, sygdoms behandling, genoptræning, sundheds faglig pleje og forebyggelses tiltag over for den enkelte patient. Akut samtale: Når der sker en alvorlig ændring i patientens tilstand, hvilket f.eks. vil bevirke en ændring i behandlingstilbud. Fremgangsmåde Der foregår daglig tæt, men uformel kommunikation mellem personale og patient. Dette værende i forbindelse med sygepleje og stuegang. Kommunikation med og inddragelse af patienterne Den daglige kommunikation mellem patient og læge/sygeplejerske foregår i forbindelse med sygepleje og under den daglige stuegang. Sted: - Kommunikationen med patienterne foregår altid på patient stuerne, da patienternes fysiske tilstand ikke tillader flytning i forbindelse med samtaler. - Vågne patienter med længerevarende indlæggelses forløb, samt patienter, hvor ophør af udsigtsløs behandling er på tale, vil om muligt få tilbudt enestue. Fremgangsmåde: - Som udgangspunkt deltager både læge og sygeplejerske ved alle samtaler. - Samtalen forberedes ved, at personalet sætter sig grundigt ind i patient forløbet og klarlægge formålet med samtalen. - Personalet orienterer sig om patientens evne til at tale, høre og forstå dansk. Ved behov for tolkebistand benyttes udelukkende de tolke, som hospitalet har indgået aftale med. - Patienten er opfordret til at tage en pårørende/bisidder med til samtalen, hvis patienten ytrer ønske herom. - Det tilstræbes, at samtalen foregår uforstyrret. - På to sengsstuer skal man være særlig opmærksom på at udvise diskretion. - Ved behov vil patienten blive opfordret til at have en pårørende med ved samtalen. - Al kommunikation indledes med en præsentation af navn og titel. - Kommunikationen tilpasses patientens fysiske og mentale formåen. Det noteres i indledende sygeplejevurdering, om der er særlige forhold, som skal tages hensyn til når pt. skal modtage vejledning/information. - Patienten gives tid til at bearbejde informationen og mulighed for at stille spørgsmål. - Det sikres, at patienten har forstået den givne information. - Når patienten er ved fuld bevidsthed, men ikke formår at føre en mundtlig dialog, skal der tilbydes alternative kommunikationsredskaber i form af papir, blyant, stave plade eller lignende. - Patienten skal medinddrages i pleje og behandling i det omfang den fysiske og mentale tilstand tillader det. Opmærksomhed udvises i forhold til patientens eget behov for og ønske om medinddragelse. - Patientens valg respekteres, og der vejledes ud fra beslutningen, der er truffet. - Resume af samtalen dokumenteres i SP. Kommunikation med og inddragelse af pårørende Pårørende er en vigtig målgruppe, da de fleste patienter har ikke-eksisterende eller svage forudsætninger for at kommunikere. Der tilstræbes en åben og tæt kommunikation med pårørende og at de så vidt muligt inddrages i beslutninger vedrørende undersøgelser, behandling og pleje. Dette under hensyntagen til patientens ret til selvbestemmelse og sundhedspersoners tavshedspligt. Kommunikationen foregår som en daglig tæt, men uformel kommunikation mellem personale og pårørende. Der skal tilstræbes, at de pårørende bliver tilbudt en lægesamtale indenfor de første 24 timer af indlæggelsen, og herefter minimum 1 gang ugentligt. Formelle pårørende samtaler aftales efter behov, og planlægges til afholdelse i dagtimerne i tidsrummet 13:00 -14:30. Aftalerne koordineres af plejepersonalet, der dokumenterer dato og tidspunkt i SP. I de tilfælde, hvor der er etableret plejeteam, tilstræbes det at være repræsenteret ved samtalen. Akutte samtaler kan til enhver tid finde sted hele døgnet. Sted: - Planlagte samtaler med pårørende foregår altid i enrum og som udgangspunkt i et af afdelingens samtalerum. Fremgangsmåde: - Personalet er bekendt med de pårørendes relation til patienten og vurderer hvorvidt det er etisk forsvarligt at afholde den pågældende samtale. - Det tilstræbes, at samtalen ikke bliver afbrudt af telefon. - Der indhentes samtykke hos patienten efter afsnittets gældende retningslinjer, såfremt patientens tilstand tillader det. - Samtalen forberedes ved at personalet sætter sig grundigt ind i patientforløbet. - Personalet orienterer sig om pårørendes evne til at tale og forstå dansk. Ved behov for tolkebistand benyttes udelukkende de tolke, som hospitalet har indgået aftale med. - Kommunikationen tilpasses pårørendes forudsætninger. - Pårørende gives tid til at bearbejde informationen og mulighed for at stille spørgsmål. - Det tilstræbes, at pårørende har forstået den givne information. - Pårørendes synspunkter, viden og erfaring medinddrages i de fagprofessionelles beslutningsgrundlag i forhold til pleje og behandling af patienten. - Pårørende vejledes og inddrages i, hvordan de kan støtte patienten under indlæggelsen. - Resume af samtalen dokumenteres i SP. Et alvorligt budskab overbringes primært af intensivlægen og suppleres med et tilbud om et opfølgende møde. Opfølgning på samtalen foregår i et samarbejde mellem læge og sygeplejerske. Såfremt særlige omstændigheder gør det nødvendigt at overbringe alvorlige budskaber telefonisk eller skriftligt, tilbydes de pårørende samtidigt et personligt møde. Pårørendes deltagelse i plejen Med afsæt i de juridiske og etiske rammer er det til enhver tid op til intensivlægen og sygeplejersken, der behandler og plejer patienten, i dialog med pårørende, at vurdere individuelt, hvornår og hvor meget de pårørende kan være til stede på patientstuen. Hvis de pårørende har ønsker til inddragelse og deltagelse, skal intensivlægen og sygeplejersken forsøge at tilgodese disse ønsker under hensyntagen til patientens og evt. medpatienternes behov og integritet samt hensynet til, at intensivpersonalet på tilfredsstillende og betryggende vis kan varetage behandling og pleje af patienten. Ansvar og organisering Afsnitsledelsen er ansvarlig for, at personalet er bekendt med afsnittets vejledninger, der omhandler kommunikation og adfærd. Afsnitsledelsen er ansvarlig for, at personalet får mulighed for at udvikle deres kommunikative kompetencer gennem udvalgte kurser og temadage. Den enkelte ansatte er ansvarlig for at efterleve gældende vejledninger og udvikle egne kommunikative kompetencer. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bruger-, patient- og pårørendepolitik Vejledning nr. 161 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger af 16.09.1998 Lov om patienters retsstilling Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Bekendtgørelse af sundhedsloven Bilag