Ernæring, voksne, intensiv Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Anæstesiafdelingen, Hvidovre Hospital SOP nr. 4 Målgrupper og anvendelsesområde Generelle retningslinjer Ifølge Region Hovedstadens kost- og ernæringspolitik skal alle indlagte patienter have foretaget ernæringsscreening, dvs. en vurdering af deres ernæringstilstand ud fra fastlagte kriterier (Nutritional Risk Score 2002), således at patienter, som skønnes at være i helbredsmæssig risiko på grund af deres ernæringstilstand, bliver identificeret. I NRS 2002 vil en patient, der indlægges i intensiv afdeling, altid score minimum 3 point forudsat at APACHE-score er > 12. Patienten vil dermed være i ernæringsrisiko, hvorfor en ernæringsvurdering og en individuel plan for ernæring under indlæggelsen i intensiv afdeling skal dokumenteres. Ernæringsordinationerne baseres på ernæringsscreening, som skal foreligge indenfor 24 timer. I ernæringsscreeingen skal nedenstående vurderes. - Ernæringstilstand - Ernæringsbehov - Vægt, højde, BMI - Nyligt vægttab/nedsat kostindtag - Sygdommens sværhedsgrad/omfang. Ernæringsterapien skal noteres i SP og herefter monitoreres tværfagligt; ordinations- og observationsansvar er klart defineret (se følgende). Vurdering af ernæringsstatus, gastrointestinalkanalens funktion, ordination af ernæring og monitorering heraf skal ske dagligt og dokumenteres i SP. Fuld enteral ernæring indenfor 3-5 døgn foretrækkes, når det er muligt, frem for hel eller delvis parenteral ernæring. Årsagen til dette er: - At tarmsystemet forbliver intakt. - At indlæggelsestiden reduceres. - At immunforsvaret styrkes. - At risikoen for infektioner nedsættes. - At patientens energi- og protein behov dækkes. Definitioner Fremgangsmåde Se LOP nedenfor under 'Bilag'. Ansvar og organisering Ansvarsområder Stuegangsgående læge - Udfører ernæringsscreening og ordinerer døgnets ernæring. Ordinerer tilskud af vitaminer og sporstoffer. Redegør for afvigelser fra ernæringsinstruksen. Plejepersonalet - Administrerer indgift af ernæring og har ansvaret for at væske-/ernæringsplan overholdes. Observerer og dokumenterer effekten af ernæring. Informerer vagthavende læge såfremt ernæringsplanen ikke kan overholdes, f.eks. p.g.a. aspirater, faste til undersøgelser m.v. Vagthavende læge - Justerer og opdaterer væske-/ernæringsplan ved behov. Faldgruber Husk at indføre Propofol særskilt i væskeplanen, da der herved indgives lipid, 1.1 kcal/ml. Cordarone gives i isoton Glukose og bør ligeledes indføres særskilt som mængde 5% glucose. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Dokumentation: Det er vigtigt, at der er sufficient dokumentation for den valgte ernæringsform, både ordination og indgift. Dokumentationen på 542 omfatter: - Ordineret ernæring - Ernæringens administrationsform - Den faktisk indgivne ernæringskvalitet og -kvantitet. Ovenstående dokumenteres i SP. Monitorering af ernæring er en del af afdelingens løbende kvalitetskontrol. Mulige bivirkninger/komplikationer eller patientubehag til ernæringsterapien/indgiften skal dokumenteres. Referencer: National guideline - ernæring til kritisk syge patienter på intensiv afdeling, version 1.2, 17. marts 2013. Dansk Selskab for Intensiv Terapi (LOP nr. 4). Akkrediteringsstandarder Bilag LOP nr. 4. Nationale guidelines for ernæring.pdf