COP, anæstesi, revurdering Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Anæstesiafdelingen, Hvidovre Hospital SOP nr. 129 Målgrupper og anvendelsesområde Index: Anæstesiologisk revurdering af patient før anæstesiindledning. Indledning: Der skal umiddelbart i forbindelse med start af anæstesi foretages anæstesiologisk revurdering af patientens status. Definitioner Fremgangsmåde Procedure: Dokumentation af revurdering gøres under hændelsen "Revurdering" i SP. Som minimum skal den præ-udfyldte tekst tilføjes lægens fulde navn. Ved anæstesiindledning vurderes patient og planlagt anæstesimetode af den anæstesilæge som skal indlede anæstesien. Vurderingen foregår bl.a. ud fra de vitale parametre som monitoreringen afstedkommer, af journalnotater, samt ved eventuel konference med kirurg om operationens art, og med anæstesisygeplejersken. Hvis patientens tilstand er væsentlig ændret i forhold til tidligere vurderet lægefagligt – herunder ændringer i ASA-score, og dette medfører ændringer i fastlagte plan, skal dette noteres. Er der tale om væsentlige ændringer i plan og aftaler, skal patienten informeres om dette (ex.: epidural +/-). Hvis eventuelle ændringer i patient status medfører mulig ændring i det kirurgiske indgreb konfereres med operatør. Ansvar og organisering Ansvar: Det er den enkelte læges ansvar ud fra erhvervede kompetencer at vurdere om kollega med højere kompetenceniveau skal involveres i ændringerne. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Se SP-dokument Præoperativt, - vurdering, prøver og patientinformation inden anæstesi (voksne og børn). Bilag