Blødningsregnskab, tavleregnskab, blodtab Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Anæstesiafdelingen, Hvidovre Hospital SOP nr. 312 Målgrupper og anvendelsesområde Operations -og anæstesipersonale. Alle indgreb hvor større blødning forekommer. Baggrund: Der anvendes tavleregnskab for kontinuerligt at have et overblik over patientens blod og væsketab peroperativt. Manglende overblik kan medføre komplikationer for patienten. Under timeout gennemgår kirurgen, om der kan forventes større blodtab under operationen, og forventede kritiske faser. Anæstesipersonalet informerer om patientens ASA-score, og evt. forventede problemer. Dette medvirker til at have fokus på et evt. kommende blodtab. Definitioner Ved blødningsregnskab menes den målte volumen blod efter vejning af servietter og aflæsning af sugeglas, som efterfølgende dokumenteres på whiteboardtavlen på operationsstuen. Fremgangsmåde Den usterile operationssygeplejerske/assistent er ansvarlig for at ajourføre tavlen ved at veje servietter, aflæse sugeglas, føre tavleregnskab og for at kommunikere dette videre til anæstesipersonalet. Anæstesipersonalet dokumenterer blodtabet i intra-skemaet i Sundhedsplatformen. Tavleregnskabet holdes ajour under hele operationen, så anæstesipersonalet kan handle på patientens blodtab. Kirurgen har ansvaret for at informere anæstesipersonalet ved kraftig blødning under operationen. Skema for blødningsregnskab ###TABEL_1### - Tid for aflæsning - Antal vejede servietter pr. vejning - Vægten af det blod servietterne indeholder - Aflæst i sug; totale mængde væske i suget - Minus andre væsker f.eks. skyllevæske, ascites, tarmindhold, puds, cystevæske og fostervand - Blødning i sug; den mængde blod, der er kommet i suget siden forrige aflæsning (kolonne 4), minus eventuelle andre væsker (kolonne 5) - Samlede blodtab pr. aflæsning; vægt (kolonne 3) + blødning i sug siden sidste aflæsning (kolonne 6) Efter hver aflæsning siges resultatet højt til teamet på stuen. Anæstesien gentager resultatet og taster i intraprocedure-skemaet i SP. Anæstesien italesætter det samlede blodtab højt efter hver indtastning i SP. Ansvar og organisering Afdelingsledelser hos Anæstesiafdeling, Ortopædkirurgisk afdeling, Gastroenheden og Gynækologisk og Obstetrisk afdeling. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Sundhedsplatformen guide til væskeregnskab Bilag