Allergi, latex, anæstesi Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Anæstesiafdelingen, Hvidovre Hospital SOP nr. 84 Målgrupper og anvendelsesområde Indledning: Formål med denne SOP er at latexallergikere undgår kontakt med utensilier som indeholder latex. Samtidigt er denne SOP med til at sikre, at personalet i anæstesiafdelingen er bekendt med, hvilke forholdsregler som skal tages i forbindelse med anæstesi/pleje af en patient med latexallergi. Definitioner Latexallergi: Allergi mod proteinstoffer i naturgummi. Proteinstoffet fra gummiet kan opløses og kan ved kontakt med slimhinder eller beskadiget hud (muligvis også intakt hud) provokere dannelse af IgE-antistoffer. Ved fornyet eksposition udløses type 1 reaktioner i form af urticaria, astma, rhinitis, conjunctivitis eller anafylaktisk shock. Særlig i risiko for latexallergi er: Patienter med Spina bifida, myolomeningocele eller medfødt genitalie anormalitet. Patienter som har gennemgået mange operationer. Erhversgrupper som sundhedspersonale eller andre med stort forbrug af latexhandsker. Patienter med overfølsomhed for banan, avocado, kiwi, tomater, kanel, karry og stuebirk. Patienter med astma, høfeber og urticaria. Fremgangsmåde Procedure: Information af operations- og opvågningspersonale så tidligt som muligt. Alle utensilier på anæstesiapparatet er latexfri. Alle utensilier i anæstesikommode er latexfri. Patienten kan observeres postoperativt på opvågningen, hvis der er en tom enestue. Forholdsregler ved Latex-allergi Præmedicinering: Ved prætilsyn vurderes sværhedsgraden af patientens allergi og det dokumenteres på anæstesiskema. Operationsplanlægning: Patienten bør, om muligt, være den første på operationsprogrammet. Og postoperativt bør patienten observeres på opvågningen på enestue. Alle utensilier er latexfri med undtagelse af: Flexibelt farvet (børne) elastikbind CO-Plus Operationshue til patienten Rondo Cap: Grøn - hvid og lyserød er latexfri Handsker: Der må kun anvendes latex og pudderfri handsker på stuen. Medicin: Der er et gældende krav fra Sundhedsstyrelsen om, at alle producenter der anvender latex i deres emballage, skal oplyse det på deres indlægsseddel. Ved anvendelse af medicin skal indlægssedlen læses, for at afklare om der er latex i gummipropperne. Ved latex i gummiproppen trækkes medicin op på følgende måde. Metalkappen og gummiproppen på glasset fjernes (brug en pean) og medicinen trækkes sterilt og direkte op fra glasset. En kanyles perforation af en latex-holdig membran kan ved efterfølgende injektion af præparatet udløse en type 1 reaktion hos en allergiker. Infusionsvæsker: . Alle infusionsvæsker fra Braun, SAD og Fresenius kan bruges. I.v. adgang og arteriesæt:. PVK, infusions og transfusionssæt, arteriesæt, tre-vejshaner, forlængerslanger, "Fluido standard set" til Fluido Airguard System- og Fluido-Compact væskevarmer sæt er latexfrie. Sprøjter: Sprøjter og arteriesprøjter er latex-frie. Centralt venekateter: Latexfri. Monitorering: Alle kabler, elektroder, BT- manchet, saturationsmåler og TOF er latexfrie. Ventilation: Der anvendes silikonemaske. Alle ventilationsslanger, filtre, nasal airway, tungeholder, LMA, Pro-seal LM, tuber, iltbriller og ventilationsposer er latex-frie. Sonder: Sumpsonde og ventrikelsonde er latexfrie. Plaster: Durapore, micropore, tegaderm og Multipore dry er Latex-frie. Epidural/ Spinalsæt: Alt er latexfrit Ved anafylaktisk reaktion eller uklare reaktioner: udtag blodprøve til tryptasebestemmelse. Følg vejledningen fra Dansk Anæstesi Allergi Center (SOP 236) Ansvar og organisering Ansvar: Det personale som skal give anæstesi til eller pleje en patient med latexallergi, har et selvstændigt ansvar for, at instruksen for latexallergi følges. Ved utensilier som ikke er nævnt i denne vejledning se indholdfortegnelse på pakning. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Sundhedsstyrelsen: Forebyggelse af latexallergi - redegørelse og vejledning, 2003 Rasmussen, B. Latex allergi hos patienter - et overset problem. Sygeplejersken 39/2001, s. 30 - 38. Akkrediteringsstandarder Bilag