Ampuller, hætteglas, sprøjter, kanyler m.m. Ampuller, hætteglas, sprøjter, kanyler og insulinpen 1. Formål At forebygge infektioner i forbindelse med anvendelse af ampuller, hætteglas, sprøjter, kanyler og insulinpen. 2. Målgrupper og anvendelsesområde Denne instruks er gældende for alle funktioner og geografier, der er administreret på Amager og Hvidovre Hospital. 3. Definitioner Ampuller, hætteglas, sprøjter, kanyler og insulinpen er sterile medicinske artikler. Ovennævnte anvendes blandt andet til: - Blanding af medicin - Gennemskylning af katetre i forbindelse med andre procedurer - Medicingivning - Blodprøvetagning 3.1. Aseptisk teknik - Procedure, hvor materialer, udstyr og personaleadfærd er reguleret for at holde den mikrobiologiske kontamination på et accepteret niveau - Personalets regulerede adfærd omfatter non-touch-teknik - Det acceptable niveau vil ofte forudsætte anvendelse af sterile artikler 3.2. Håndhygiejne Hånddesinfektion eller håndvask med efterfølgende hånddesinfektion. 4. Ansvar og organisering Det er afdelingsledelsernes ansvar, at anbefalingen i denne instruks efterleves. 5. Fremgangsmåde Hygiejniske forholdsregler som håndhygiejne og aseptisk teknik i håndtering af ampuller, hætteglas, sprøjter, kanyler og injektionspenne er vigtige faktorer i forebyggelsen af infektioner. Ampuller skal anvendes umiddelbart efter anbrud, eventuelt overskud kasseres. Ampullens "hals" skal desinficeres med alkohol 70-85 %, før den brydes. Anvendes hætteglas, skal indstiks membran desinficeres med alkohol 70-85 % før anbrud og indstik af kanyle. Kanyler må ikke anvendes mere end een gang - heller ikke til samme patient. Sprøjter må ikke anvendes mere end een gang - heller ikke til samme patient. Holdbarhed af lægemidler efter anbrud, se link Injektionspenne må kun anvendes til samme patient, der påsættes patient-ID og dato for anbrud. Indstiksmembran desinficeres inden indstik af kanyle. Der anvendes ny steril kanyle ved hver indgift af medicin. 6. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Andre instrukser NIR for brug af intravaskulære katetre. Central Enhed for infektionshygiejne. 2.1 udgave 2016. SSI. NIR om håndhygiejne, CEI, 2. udgave 2018. Infektionshygiejne ved brug af ampuller, hætteglas, sprøjter, kanyler og infusionspumper til injektion og infusion. Informationsmateriale. SSI, 2300 København S. J.nr. 3407.31/13. juli 2010. NIR for desinfektion i sundhedssektoren. Central Enhed for infektionshygiejne 1.3 udgave 2018. SSI. Dansk lovgivning Sundhedsstyrelsen, 2013: "Vejledning om human immun defekt virus HIV og forebyggelse af blodbåren smitte",