Spineboard, instruks i brug af Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Patienter med mistænkt cervikal columnafraktur skal vurderes efter Canadian C-Spine Rules. Som udgangspunkt er der IKKE indikation for anlæggelse af stiv halskrave på patienter med mistænkt fraktur af cervikal-columna, uanset om patienterne er indbragt med ambulance eller som selvtransporterende. Følgende instruks skal følges: Diagnostik og behandling af patienter i FAM med mistænkt columnafraktur Undtagelser kunne være patienter, som finder tydelig comfort ved anlæggelse af stiv halskrave, eller hvor der forventes forflytninger af patienten under ekstremt vanskelige og snævre forhold (bør ikke være tilfældet på hospitalet). Ved behov for anlæggelse af halskrave Se instruks vedr - Anlæggelse af halskrave Såfremt lægen vurderer at mistanken er isoleret til kun at være skade på cervikal columna kan lægen ordinere "halskrave og fladt leje uden brug af TraumaTransfer™. Traumeleder eller skadelæge tager beslutning om anvendelse af spineboard eller fortsat fiksering af patient indlagt på spineboard. Det generelle princip er, at patienten hurtigst muligt skal ved forstsat behov for fixering lægges over på Traume TransferTM. I daglig tale kaldet softboard for at minimere risikoen for tryksår og øge komforten for patienten. Indikation for fiksering på spineboard er den samme som ved fiksering på TraumaTransfer™ - Traume Transfere, instruks for brug af Definitioner TraumaTransfer™ = softboard TraumaTransfer™ Spineboard ###TABEL_1### Fremgangsmåde Anvendelse: Hos patienten, som er ambulanceindbragt foretages lægelig vurdering om fortsat brug af fiksering på spineboard mhp. videre afklaring / behandling til enten videre røntgen diagnostik eller overførsel til andet hospital. Hos patienter som er selvhendere med behov for fiksering skal dette ske på TraumaTransfer™ - se særskilt instruks om brug af dette Traume Transfere, instruks for brug af Observation af patienter fikseret på spinebord eller TraumaTransfer™: Patienter der er fikserede på ovennævnte boards/lejer må ALDRIG lades uobserverede. Transport af patienter på spineboard/Traume TransferTM til røntgen/CT: - Patienten lejres på Traume transfere med remme og hovedstøtte (U-hovedstøtte) og køres til CT-scanning. - SKAL ledsages af portør og sundhedsfagligt personale, der er uddannet i luftvejshåndtering, for at kunne håndtere en situation, hvor patienten kaster op. - Patienter der ankommer på VACUM-madras, Spineboard, Scoop-båre eller ambulancebåre SKAL forflyttes til Traume transfere inden CT-scanning. Dette sker vha. easyslide eller banan-slide som lateral slide, under manuel in-line stabilisering af hovedet. Forflytning sker i langsomt træk – Aldrig i ryk. - Læge skal være tilstede ifm. forflytningen i FAM og patienten ABC-vurderes af lægen ifbm. og efter forflytnings-proceduren samt evt. interventioner udføres inden stabilisering (fx UL). - Inden stabilisering på Traume transfere klippes tøjet op langs flankerne (OBS alle metaldele i tøj skal fjernes. Underbenklæder klippes i livet, inkl. Bælte og fjernes i længderetning. - Patienten stabiliseres på Traume transfere med hovedblokke inkl. velcroremme og U-pude, samt tape. Krydsbespænding af thorax/abdomen og tværbespænding af underekstremiteter. - Hårde skumblokke i siden og tæppe mellem ben. - Ved traumemodtagelse er det teamleders ansvar at følge patienten, ved øvrige patienter i skadeafsnittet er det skadelægen, som tager beslutning om, hvem der skal følge patienten. Ved overførsel af patienten til andet hospital imens han/hun er på spineboard/Traume TransferTM: Hvis patienten skal overføres til andet hospital rekvireres lægeambulancen og denne overtager ansvaret for behandlingen. Ved overflytning uden spineboard/Traume TransferTM, er det en lægelig vurdering om der skal være følge og i så fald hvilket følge. Det er en fast aftale at Akutmodtagelsens eget personale ikke deltager i selve transporten. I øvrigt: Når spineboard ikke er indiceret længere, frigøres patienten fra dette eller overflyttes til fx seng med de forholdsregler, der er lægeligt besluttet. Spineboard sættes til rengøring hos rengøringspersonalet, hvorefter det placeres på depot udenfor gipserummet indtil det afhentes af FALCK/Københavns brandvæsen. Traume TransferTM rengøres af portør på skadegangen inden det klargøres til næste patient. Ansvar og organisering Afdelingsledelsen Akutmodtagelsen i samråd med traumeansvarlige overlæger i Anæstesi og Ortopædkirurgi. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag