Bufret lidokain Målgrupper og anvendelsesområde Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Målgruppen er behandlere og læger i skadeafsnittet. I forbindelse med fx suturering af hud, anlæggelse af diverse blok (IKKE FIC blok) eller andre situationer, hvor der kræves lokalanalgesi, anvendes lokalanæstetika som Lidokain 10mg/ml eller Carbocain 10mg/ml. Disse stoffers pH er lave for at øge holdbarheden. Det betyder, at ved injektion i væv virker det lokalt irriterende og medfører øget smerte. Denne smerte kan minimeres ved at buffe lokalanæstetikaen med Natrium-bikarbonat 8,4mgl/ml. Bufret lidokain er derfor særlig velegnet til børn ved smertefulde procedure. Fremgangsmåde Tilberedning af lokalanæstetika Der laves en blanding bestående af: - 2 ml Natrium-bikarbonat 8,4mg/ml - 18 ml Lidokain 10mg/ml ELLER Carbocain 10mg/ml Denne blanding får et uklart skær, hvilket er helt normalt og kan holde sig i op til 12 timer opblandet. Dosering - Max. dosering for Lidokain er 4mg/kg – Dog max. Dosis 400mg - Max. Dosering for Carbocain er 5mg/kg – Dog max. Dosis 350mg Der anvendes vanlig dosering til suturkrævende sår, hvilket vil sige 2-5ml. Yderligere smertelindring - Stik direkte i såret/kaviteten, da dette medfører væsentlig mindre smerte. Huden indeholder mange friske receptorer, hvor såret/kavitetens receptorer ofte er ødelagte eller bedøvet af traumet. - Indstik i 90° vinkel - er mindre smertefuldt end 45°´s vinkel, da man rammer færre receptorer. - Studier har vist, at nedkøling af huden med isterning i 2-5min reducerer smerten væsentligt. - Kanylestørrelse og injektionshastighed er ikke af essentiel betydning, men skal overvejes. - Lokalanæstetika skal have rum temperatur inden injicering. OBS: Der bør være undersøgt for nerveskader inden der injiceres lokalanæstetika. Ansvar og organisering Afdelingsledelsen er i samarbejde med den kliniske sygeplejespecialist ansvarlig for implementering og vedligeholdelse af instruksen i akutmodtagelsen. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Hanna MN, Elhassan A, Veloso PM et al. Efficacy of bicarbonate in decreasing pain on intradermal injection of local anesthetics: a meta-analysis. Reg Anesth Pain Med 2009; 34: 122-5. Bilag Ingen.