Sikkerhedsgodkendelse, Procedure for Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål Formålet er at sikre, at relevante medarbejdere og ledere i Akutberedskabet er sikkerhedsgodkendte til at få indsigt i klassificeret materiale i beredskabsstabe og andre beredskabsmæssige sammenhænge. Målgrupper og anvendelsesområde Medarbejdere og ledere der skal indgå på vegne af Region Hovedstaden i de lokale beredskabsstabe, i den Internationale Operative Stab og/eller i andre myndighedsstabe og i andre beredskabsmæssige sammenhænge, skal være sikkerhedsgodkendt. Såfremt Region Hovedstadens leverandører (private virksomheder) skal indgå i stabene på vegne af regionen, skal de ligeledes sikkerhedsgodkendes (særskilt skema). Definitioner Sikkerhedsgodkendelser foretages på grundlag af Statsministeriets cirkulære nr. 10338 af den 17. december 2014. Regionens sikkerhedsofficer vurderer behovet for sikkerhedsgodkendelse og beslutter klassifikationsgraden: - YHM: Yderst hemmeligt - HEM: Hemmeligt - FTR: Fortroligt - TTJ: Til tjenestebrug Fremgangsmåde Klassifikationsgraden vurderes ud fra hvilken funktion vedkommende skal besidde i beredskabssammenhæng, og dermed hvilken information medarbejderen/lederen skal kunne håndtere og agere på. Klassifikationsgraderne fremgår af ovennævnte cirkulære § 1. Medarbejdere/ledere der skal indgå i ovennævnte stabe sikkerhedsgodkendes til minimum Hemmeligt (HEM) jf. retningslinjer for de pågældende stabe. I Akutberedskabet godkendes altid til HEM. Sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere og ledere i Akutberedskabet - Nærmeste leder indstiller medarbejderen/lederen til at blive sikkerhedsgodkendt efter vurdering af følgende kriterier: - Antallet af personer der sikkerhedsgodkendes til YHM eller HEM skal begrænses mest muligt. - Medarbejderen/lederen skal indgå i lokale beredskabsstabe og/eller Den Internationale Operative Stab og/eller i andre myndigheders stabe samt i andre beredskabsmæssige sammenhænge. - Medarbejderen/lederen vurderes umiddelbart at kunne sikkerhedsgodkendes. - Medarbejderen/lederen er indforstået med at blive sikkerhedsgodkendt. - Der er personalegrupper der grundet opgavernes karakter altid skal sikkerhedsgodkendes. Disse personalegrupper er: AMK-læger, Vagtledere på 1-1-2, Enhedschefer, Sektionsledere på 1-1-2 og præhospital akutmedicin samt direktion. Øvrigt vil der være stillinger i administrationen der grundet bestemte opgaver ligeledes sikkerhedsgodkendes. - Medarbejderen/lederen udfylder ”Oplysningsskema i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse til:” til den krævede klassifikationsgrad for sikkerhedsgodkendelser i offentlige myndigheder - Medarbejdere/ledere som er sikkerhedsgodkendt, hvis samlivsforhold ændres (indgår (nyt) ægteskab og/eller samlivsforhold) skal udfylde skemaet ”Samtykkeerklæring til brug ved indgåelse af ægteskab og/eller fast samlivsforhold” som indsendes via sikkerhedsofficeren til PET. - Administrationschefen påtegner side 4 jf. § 14 i sikkerhedscirkulæret. - Sikkerhedsofficeren kontrollerer at alle oplysninger i skemaet er udfyldt korrekt og der medsendes en kopi til PET. - Når sikkerhedsundersøgelsen hos PET er tilendebragt, vil sikkerhedsofficeren blive underrettet herom. - Direktøren for Akutberedskabet træffer afgørelse om medarbejderen/lederen kan sikkerhedsgodkendes på baggrund af de fremkomne oplysninger fra PET. - Medarbejderen/lederen gøres skriftligt bekendt med afgørelsen, herunder indholdet i sikkerhedscirkulæret samt straffelovens kapitel 12, 13 og 16. Medarbejderen/lederen underskriver tavshedserklæring i overværelse af sikkerhedsofficeren til brug ved sikkerhedsgodkendelser. Sikkerhedsgodkendelsen kan til enhver tid trækkes tilbage, og skal trækkes tilbage når medarbejderen/lederen ikke længere er ansat i stillingen. - Hvis PET efterfølgende orienterer sikkerhedsofficeren om belastende oplysninger om den undersøgte medarbejder/leder, skal Akutberedskabets direktør vurdere, hvorvidt medarbejderen/lederen kan opretholde sin sikkerhedsgodkendelse. - Sikkerhedsofficeren meddeler PET såfremt en sikkerhedsgodkendelse inddrages. - Sikkerhedsofficeren opdaterer sikkerhedsgodkendte personer på liste tilgængelig i Administrationsenheden. Ansvar og organisering Udpegning af en sikkerhedsofficer Direktøren for Akutberedskabet skal udpege en medarbejder/leder (sikkerhedsofficer) til at bistå ved gennemførelsen af bestemmelserne i sikkerhedscirkulæret og den fortsatte kontrol med, at de overholdes. Opbevaring af oplysninger fremkommet af PETs undersøgelser af medarbejdere og ledere med henblik på sikkerhedsgodkendelse Administrationschefen i Akutberedskabet opbevarer oplysningerne fremkommet af PETs undersøgelser i aflåst skab med kode, alene kendt af direktøren, administrationschefen og sikkerhedsofficeren samt den medarbejder, der assisterer sikkerhedsofficeren i administrationen af sikkerhedsgodkendelserne. Kopi af den skriftlige orientering af medarbejderen/lederen om afgørelsen for om medarbejderen/lederen kan sikkerhedsgodkendes, herunder orientering af medarbejderen/lederen jf. ovenstående punkt 7 og medarbejderen/lederens underskrevne tavshedserklæring, lægges i medarbejderens / lederens personalesag. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Statsministeriets Sikkerhedscirkulære Bilag Ingen