Telefonvisitation og lægebesøg for indsatte og arrestanter Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Instruksen henvender sig til sundhedsfaglige visitatorer ved Akuttelefonen 1813 samt kørende og visiterende læger ved Akuttelefonen 1813. Formålet er at beskrive i hvilke situationer Akuttelefonen 1813 varetager telefonvisitation og lægebesøg for indsatte og arrestanter. Arrestant, så har vedkommende stadig egen læge og er sygesikret dvs. i det sædvanlige system som almindelige danskere. Er der er afsagt dom og vedkommende er indsat, så er vedkommende ikke længere sygesikret og al behandling skal betales af kriminalforsorgen og behandling varetages af kriminalforsorgens egne læger. Tilsynsforpligtigelse i vagttid for Akuttelefonen 1813 afhænger altså af, hvorvidt der er tale om en arrestant eller en indsat. Praksisaftaler har bekræftet, at ovenstående er gældende praksis, og tilføjer, at fængslet kan indgå en aftale med Akuttelefonen 1813 og betale sig til lægehjælp til indsatte i vagttid. Definitioner SFV: Sundhedsfaglig visitator AMAK: Akutmodtagelser og akutklinikker ved Region Hovedstadens hospitaler Indsat: Borger dømt til afsoning eller varetægtsfængsling Arrestant: Borger der er arresteret og afventer dom Fremgangsmåde Telefonvisitation Opkald fra fængsler håndteres som andre opkald og kan have samme respons. Det tilstræbes at de fleste opkald håndteres ved telefonkonsultation og/eller besøg i fængslet. Henvendelser til Akuttelefonen 1813 med henblik på AMAK besøg ved fx. - Selvbeskadigelse, tilskadekomst, frakturer og lign. - Sygdomstilstande, der kræver udredning/behandling ved hospital Lægebesøg i fængslet - Den sundhedsfaglige visitator/læge vurderer om der er behov for besøg i fængslet. - Indikationer - Behov for lægefaglig vurdering mhp. om det kan klares af fængslets sygeplejersker efter ordination - Medicinordinationer, der ikke kan vente til næste dag - Abstinensbehandling - Vagthavende SFV / læge afklarer med fængselssygeplejerske: - Årsag for tilsyn - Tid for tilsyn - Navn på pågældende læge, der kommer på tilsyn. - Lægen ved 1813 bistår ikke med blodprøvetagning i fængslet. Behandlingsinstrukser Fængsler har behandlingsinstrukser på de kliniske tilstande. Lægen bør i videst muligt omfang ordinere i henhold til dette og i henhold til den i fængslet til rådighed værende medicin. Vejledningen vedr. lægemiddelordination ved telefonkonsultation ved Akuttelefonen 1813 skal følges. Der kan være behov for fængselsbesøg i forbindelse med lægemiddelordinationer. Procedurer for 1813-læge ved besøg i Fængsler - 1813-lægen skal henvende sig i porten, og der skal fremvises legitimation. Identifikationskort med billede fra Den Præhospitale Virksomhed anvendes. - Når 1813-lægen ankommer til fængslet, følges denne af personalet til vagthavende fængselsbetjent som kontakter fængselssygeplejersken. - 1813-lægen ledsages til den indsattes celle af uniformeret personale, og fængselssygeplejersken er til stede sammen med lægen under tilsynet. - Om aftenen/natten vil der altid være 2 uniformerede fængselsbetjente til stede i/udenfor cellen ved 1813-lægens tilsyn. I dagtiden er afdelingsbetjentene i umiddelbar nærhed. - Ved anvendelse af tvang som kræver somatisk tilsyn, bistår 1813 herved arrestanter men ikke indsatte. - Det er altid muligt at få fængselsbetjente til stede ved tilsyn, evt. placeret udenfor cellen. - Som udgangspunkt tilses den indsatte i egen celle Er dette ikke muligt eller hensigtsmæssigt, kan fængselspersonalet anvise et bedre egnet rum. - Fængslet sørger for transport af borger til evt. alternativt undersøgelsessted. Dokumentation i forbindelse med telefonisk kontakt til Akuttelefonen 1813 og/eller ved lægeligt tilsyn af indsat - Lægen skal sikre der foreligger skriftlig dokumentation i fængslet på besøget. - Endvidere dokumenteres der som vanligt ifm hjemmebesøg, i CAD–Mobile. Akut behandling af udlændinge - Det følger af sundhedslovens § 80, jf. § 8, at personer, der ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, har ret til akut behandling i opholdsregionen eller ved andre regioners sygehusvæsen. Ansvar og organisering Enhedschefen for Akuttelefonen 1813 er ansvarlig for udbredelse og sikring af kendskab til VIP`en hos enhedsledelsen for Akuttelefonen 1813. Sektionslederne ved Akuttelefonen 1813 er ansvarlige for udbredelse og sikring af kendskab til VIP`en blandt læger, sundhedsfaglige visitatorer og vagtledere ved Akuttelefonen 1813. Læger, sundhedsfaglige visitatorer og vagtledere ved Akuttelefonen 1813 har et selvstændigt ansvar for at sætte sig ind i nærværende VIP og overholde den i det daglige virke. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Regelgrundlag Nedenfor er angivet de regelsæt, som regulerer Kriminalforsorgens klienters adgang til sundheds-betjening: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=194713 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183550 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167418 Bekendtgørelse om sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens.pdf Bilag Lægemiddelordination og receptfornyelse ved telefonkonsultation og hjemmebesøg. Hjemmebesøg, Visitation og disponering af