Statussamtaler med sundhedsfaglige visitatorer ved Akuttelefonen 1813 Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål Formålet er, at medarbejderen får feedback på sin udvikling og mulighed for udvikling i opgaveløsningen samt at sikre, at der afholdes systematiske statussamtaler med alle medarbejdere ved Akuttelefonen 1813. Endvidere at der sikres høj faglig standard i samtalerne til gavn for såvel borgere som medarbejdere. Samtalen er mellem medarbejderen og den nærmeste leder. Målgrupper og anvendelsesområde Ledere og sundhedsfaglige visitatorer ved Akuttelefonen 1813. Definitioner SFV: Sundhedsfaglig visitator (sygeplejerske) Fremgangsmåde Nærmeste leder er på medlyt sammen med medarbejderen, enten ved direkte medlyt eller via tidligere samtaler fra voicelog, hvor skema for statussamtale (bilag 1) udfyldes med medarbejderen. Samtalen munder ud i en status på kompetencer, en konklusion, en handleplan (bilag 2) for den næste periode, og dato for næste statussamtale. Indhold Statussamtalens indhold er en konkret opfølgning på den enkelte medarbejder og inkluderer: - Data på den pågældende medarbejders præstation i form af samtalelængde og antal gennemførte samtaler pr. time, samt visitationsmønster og tilbagemeldinger, fx tilfredshed og tryghed. - Dokumentation for afholdt statussamtale som gemmes på fællesdrevet, og medarbejder får en kopi. Hyppighed Samtaler afholdes for fastansatte sundhedsfaglige visitatorer efter følgende plan: Det første ansættelsesår afholdes 4 statussamtaler, og derefter en gang om året, eller efter behov. Ansvar og organisering Nærmeste leder har ansvar for, at statussamtalerne planlægges, afholdes og dokumenteres. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Ingen. Bilag Bilag 1: Kopi af Bilag 1 Skema til statussamtale for SFV 1813.pdf Bilag 2: Dokumentation af statussamtale.pdf