Specialkøretøjer i Akutberedskabet, kontrol af Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Præhospitalt sundhedsfagligt personale med funktion på specialkøretøjerne i Region Hovedstaden, herunder sundhedsfagligt mandskab på Sociolancen. Definitioner Præhospitalt sundhedsfagligt personale: Præhospitale akutlæger, anæstesisygeplejersker, ambulancepersonale og lægeassistenter, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden. Ikke-sundhedsfagligt personale med funktion på Sociolancen er undtagelsesvist også omfattet af denne vejledning. Babylance: Køretøj der anvendes til transport til Rigshospitalets Neonatale Transporthold og kuvøse for afhentning af børn. Psyk. køretøj: Køretøj der anvendes af psykiatrisk udrykningstjeneste. Sociolance: Køretøj bemandet med en paramediciner eller en behandler samt en socialfaglig medarbejder fra Københavns Kommune. PHV: Præhospital Visitationsenhed Fremgangsmåde Psyk. køretøj Morgeneftersyn på køretøj udføres af vagthavende lægeassistent. Køretøjet: - Olie, vand, brændstof efterses - Sæde, spejle mm. justeres til kørsel - Dæk efterses - Køretøj rengøres efter behov (udvendig, indvendig). Ved behov for støvsugning kan garage til reservekøretøjer anvendes - Mandskabsnummer logges på vognterminal Medicinsk udstyr: - PM taske, Ilttaske, AED kontrolleres og dokumenteres i C3 - Medicin afhentes på ALB Midt ved behov - Øvrigt udstyr suppleres fra lager i Ballerup Babylance Morgeneftersyn på køretøjet udføres af vagthavende døgnvagt, og dokumenteres i C3. Fejl og mangler på køretøj og udstyr indberettes ligeledes i C3. Vagthavende døgnvagt logger på vognterminal ved vagtens start. Køretøjet: - Olie, vand og brændstof efterses, der påfyldes brændstof når tankmåler er på mindre end ¾ fuld - Motorolie samt sprinklervæske efterfyldes fra lager i garage (Telegrafvej 6, Ballerup) - Tilsikre at tankkort forefindes i handskerum, og evt. efterlyses via driftsafdelingen, Ambulance og Køretøjer - Sæde, spejle mm. justeres til kørsel - Dæk efterses - Rengøring: Indvendig samt udvendig rengøring foregår ved behov på vaskeplads i garagen - Håndspritsdispensere opfyldes ved behov. - Spildbakke på kaffemaskine rengøres ved behov. IT- og radioudstyr: - Vogn-PC (placeret i skab i venstre side af opholdsrum bagerst) skal altid være tændt. - Tilsikre at de tre SINE-håndterminaler er placeret i holdere og fuldt opladt. Hvis SINE-terminal mangler, kontakter RHs Transporthold for evt. fremskaffelse. Medicinsk udstyr: - Defibrillator kontrolleres og dokumenteres i henhold til C3 - Sug kontrolleres - Ilt- samt atmosfærisk luft kontrolleres (iltflasker skiftes under 150 bar. Atmosfærisk luft flasker skiftes under 50 bar) 10-liters flasker forefindes i garagens iltbur. Sociolance Morgeneftersyn på køretøjet udføres af vagthavende mandskab og dokumenteres i C3. Vagthavende mandskab logger på køretøjet ved start og slut af vagten. Køretøjet: - Motorolie, kølervæske, brændstof efterses. Der påfyldes brændstof, hvis tanken er mindre end ½ fuld. - Sæde, spejle m.m. justeres til kørsel. - Dæk og lys efterses. Medicinsk udstyr: Udstyr i Sociolance, Ilttaske, AED kontrolleres og dokumenteres i Kontrolskema iht. C3. Udstyr suppleres fra ambulancelager på Station Vesterbro iht. C3. PHV Kontrolleres jf. vejledning i C3. Ansvar og organisering Operativ chef i afdeling for Ambulance i Region Hovedstadens Akutberedskab er ansvarlig for udarbejdelse, implementering og vedligeholdelse af denne instruks. Sektionslederne i Region Hovedstadens Akutberedskab er ansvarlig for udbredelse af og sikring af kendskab til instruksen blandt personalet, der varetager tjeneste ved ambulancer, akutlægebiler og øvrige specialkøretøjer i afdelingen. Præhospitalt sundhedsfagligt personale, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden, har et selvstændigt ansvar for at sætte sig ind i nærværende instruks og overholde den i det daglige virke. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Ingen Bilag Bilag 1: Sociolanceopgaver december 2016.pdf