Pneumokok PPV23 vaccination i Akutberedskabets Vaccinationscentre Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At understøtte medarbejderne i regionens vaccinationscentre i at kunne udføre opgaven med at vaccinere borgere forsvarligt og iht. retningslinjer for vaccinationscentre. Målgrupper og anvendelsesområde Ledere og medarbejdere i Regionens Vaccinationscentre. Definitioner PPV23: Pneumokokvaccination PPV23 indeholder kapselpolysaccharid fra de 23 forskellige pneumokok-serotyper. Aktuelt tilbydes vaccination med PPV23 gratis til personer fyldt 65 år og personer i alderen 2-64 år med forhøjet risiko for invasiv pneumokoksygdom. Bekendtgørelsen er gældende til 31. december 2022. Invasiv pneumokoksygdom: De alvorligste sygdomme, der forårsages af pneumokokker, er pneumokokmeningitis og pneumokokblodforgiftning. Disse sygdomme kan optræde enkeltvis eller på samme tid. Under ét kaldes disse manifestationer af pneumokokinfektion for invasiv pneumokoksygdom. DDV: Det danske vaccinationsregister. Fremgangsmåde Faggrupper der er ansat i vaccinationscentrene kan ses i vejledningen i punktet under delegation, se VIP Vaccination mod Covid-19 - delegation i Vaccinationscentre Målgrupper til vaccination PPV23 tilbydes gratis til alle, der er fyldt 65 år, beboere på plejehjem og andre botilbud samt til en række udvalgte persongrupper, der har særlig høj eller forhøjet risiko for at få invasiv pneumokoksygdom. Bekendtgørelsen er gældende til 31. december 2022. Organisering af vaccinationsindsatsen i Region Hovedstaden De regionale COVID-19 Vaccinationscentre er placeret forskellige steder i regionen. Her udføres vaccination af borgere med booket tid gennem vacciner.dk. Der vaccineres med covid, influenza og pneumokokvacciner. Udkørende vaccinationstilbud Vaccinationscentre har udkørende Vaccinationstilbud (UVT) til plejehjem etc. Aftales med institutioner og kommuner. Se mere under VIP Vaccinationscentre – COVID-19, influenza og pneumokok. Bookning af tid til vaccination Tid til vaccination i Region Hovedstadens Vaccinationcentre gøres på vacciner.dk eller ved at kontakte Region Hovedstadens bookingtelefon på tlf. ###TELEFON###. Der kan bestilles tid til både Covid, influenza og pneumokokvaccination samtidig. Primærvaccination voksne En dosis vaccine (0,5 ml) indeholder 25 mikrogram af hver af de følgende 23 serotyper af pneumokokpolysaccharider: 1, 2, 3, 4, 5, 6B, 7F, 8, 9N, 9V, 10A, 11A, 12F, 14, 15B, 17F, 18C, 19F, 19A, 20, 22F, 23F, 33F. Lægemiddelform: Enkelte pakker med injektionsvæske 0,5 ml opløsning i fyldte injektionssprøjter med en stempelstopper og hætte. Administration: En dosis på 0,5 ml fra en enkelt dosis Pneumovax indgives intramuskulært i m. Deltoideus. (kan gives andre steder el. subcutant ved specielle forhold) Pneumovax kan gives samtidig med influenzavaccine og Covidvacciner men i separate sprøjter og på forskellige injektionssteder. Kontraindikationer Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Hjælpestoffer: Phenol, Natriumchlorid, Vand til injektionsvæsker. Serum Instituts Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse kontaktes for telefonisk rådgivning på telefon ###TELEFON###, hverdage 8.30-11.00, onsdag dog 12.30-15.00. Klargøring i forbindelse med vaccination - Borger identificeres med navn og cpr-nummer. - DDV åbnes via CPR. Hvis borger ikke er oprettet i Kvik-løsningen i DDV skal der oprettes et forløb. - Der kontrolleres for, at der ikke foreligger kontraindikationer for at foretage vaccination. Hvis der foreligger forhold, som kræver forsigtighed, skal vaccination godkendes af Observationslæge inden den gennemføres. - Der kontrolleres for oplysninger, vedr. allergi, blødersygdom mv. - Kort orientering om almindelige og sjældnere bivirkninger. - Kort orientering om boostervaccination efter 6 år. - Kontrol spørgsmål inden indgivelse. - På dette grundlag indhentes patientens mundtlige samtykke til vaccination som skal dokumenteres i DDV. - Hånddesinfektion. - Injektionsstedet desinficeres. - Vaccinen injiceres intramuskulært i deltoideus-musklen på overarmen (hvis højrehåndet indgives i venstre overarm og vice versa). Overskydende luft i sprøjten fjernes ikke. OBS: Ved indgift af flere vacciner, som gives intramuskulært, kan disse gives i deltoideusmusklen. Der skal være mindst 2 cm imellem hvert indstikssted (under hensyntagen til at undgå at stikke for tæt på acromion. Ved behov for indgift af alle 3 vacciner samtidig anbefales at give 2 vacciner i den ene skuldermuskel og den sidste i den anden skuldermuskel (kilde: Retningslinje for vaccination mod covid-19, influenza og pneumokoksygdom). - Kanyle med og uden vaccinationsrester placeres i kanylespand (klinisk risikoaffald) og sprøjte kasseres som restaffald. - Patienten instrueres i at blive i observationsområdet i 15 min. efter vaccinationen og om forholdsregler ved eventuelle senere indtrådte reaktioner. Revaccination Overvejes revaccination inden for 6 år efter primærvaccination. Revaccination tidligere end 6 år (uden antistofmåling) kan være indiceret hos personer, der skønnes at have forhøjet risiko for IPS. Kontakt læge før vaccination. Registrering af Vaccination Registrering af vaccinen gøres i DDV via FMK-online. Hvis FMK-online er nede anvendes nødskema til vaccination. Bivirkninger Almindelige bivirkninger: Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet, rødme , feber, hovedpine, træthed og feber. Sjældnere bivirkninger: Anæmi, Lymfadenopati, Trombocytopeni, Leukocytose, Anafylaktisk reaktion, Angioødem, Serumsygdomslignende reaktioner, Artralgi, Kramper, Guillain-Barrés syndrom, Neuropati, Paræstesier, nældefeber. Kontakt vagthavende observationslæge for yderligere information. Både anafylaktiske og andre akutte reaktioner samt senere bivirkninger efter vaccination skal indberettes til regionens bivirkningsmanager via tlf. ###TELEFON### (hverdage mellem 8 – 15.30). Mail: ###EMAIL###. Hvem bør ikke vaccineres Vaccination udskydes hos personer med aktuel febril sygdom med temperatur over 38, ved allergiske straksreaktion i forbindelse tidligere vaccination mod pneumokok. Opbevaring, blanding mm. Må ikke blandes med andre præparater. Opbevaringstid 28 måneder. Opbevares i køleskab (2°C – 8°C), må ikke fryses. 0,5 ml opløsning i fyldte injektionssprøjter med en stempelstopper og hætte. Ansvar og organisering Vaccinationsansvarlige i Akutberedskabet er ansvarlig for at vedligeholde dokumentet. Centerledelsen i Vaccinationscentrene er ansvarlige for at distribuere og sikre efterlevelse af vejledningen. Centerledelsen i Vaccinationscentrene er ansvarlig for at delegation understøttes af uddannelse og for at føre tilsyn med medarbejdernes kompetencer . Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Lovgivning - Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 17 - Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) - Vejledning om autoriserede personers benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) - Sundheds- og Ældreministeriets Vejledning om håndtering og ordination af lægemidler nr. 9079 af 12/02/2015 - Sundheds- og Ældreministeriets Bekendtgørelse nr. 1615 af 18/12/2018 om adgang til og registrering m.v. af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger - Sundheds- og Ældreministeriets Bekendtgørelse nr. 530 af 24/05/2018 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) - Styrelsen for Patientsikkerhed: Målepunkter for vaccinationssteder - tilsyn - Vejledning nr. 9808 af 13/12/2013 om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet (retsinformation.dk) Regionale dokumenter - Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed - Identifikation af patienter - Dispensering og administration af lægemidler samt udlevering af vederlagsfri lægemidler - Lægemiddelordination - Vaccination COVID-19 - forholdsregler og procedurer (voksne og børn) - Vaccinationscentre COVID-19 - Organisering og funktionsbeskrivelser Statens Serum Institut - Pneumokokvaccine 23-valent (Pneumovax) Sundhedsstyrelsen - Retningslinje for vaccination mod covid-19, influenza og pneumokoksygdom Bilag nødskema til vaccination