Kørekort, Fornyelse af og udlæg i forbindelse med Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål Fastlæggelse af procedure for fornyelse af kørekort til kategori C og refusion af udlæg hertil. Målgrupper og anvendelsesområde Instruksen er gældende for lægeassistenter ansat ved Region Hovedstadens Akutberedskab og andre ansatte, hvor der er beskrevet krav om kørekort til lastbil i en funktionsbeskrivelse og anvendes jf. formålet. Definitioner Ingen Fremgangsmåde Fornyelse af kørekort til kategori C: - Foto til kørekort. Hvis du ikke har et foto, der opfylder kravene for foto i kørekort, skal du få taget et sådant foto (Husk kvittering). - Kontakt egen læge for kørekortsattest / lægeattest. Husk kørekortsfoto, da lægen skal underskrive foto, som skal lægges i forseglet konvolut sammen med lægeattest (Husk kvittering) - Henvend dig personligt til borgerservice i egen kommune. Du skal medbringe konvolut fra læge og nuværende kørekort (Husk kvittering). - Når dit nye kørekort er kommet, sendes den nye udløbsdato på kørekortet til din nærmeste leder, der opdaterer status. - Du er selv ansvarlig for at huske fornyelse, for hvilken Region Hovedstadens Akutberedskab dækker udgifterne. - Såfremt dato for fornyelse overskrides således, at du er nødt til at generhverve kørekortet, påhviler udgiften dig selv. Udlæg i forbindelse med kørekort: - Gældende ordning for refusion af udlæg skal følges. Ansvar og organisering Operativ chef i afdeling for Ambulance i Region Hovedstadens Akutberedskab er ansvarlig for udarbejdelse, implementering og vedligeholdelse af denne instruks. Sektionslederne i Region Hovedstadens Akutberedskab er ansvarlig for udbredelse af og sikring af kendskab til instruksen blandt personalet, der varetager tjeneste ved ambulancer, akutlægebiler og øvrige specialkøretøjer i afdelingen. Præhospitalt sundhedsfagligt personale, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden, har et selvstændigt ansvar for at sætte sig ind i nærværende instruks og overholde den i det daglige virke. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Ingen Bilag Krav til foto i kørekort: https://www.borger.dk/Sider/Fornyelse-og-aendring-af-koerekort.aspx.