Fysisk traume, Præhospital håndtering af Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål At sikre at: - Alle traumepatienter præhospitalt gennemgår en primær vurdering og behandling ud fra ABCDE-principperne - Man hurtigt og systematisk får et overblik over patientens samlede tilstand, samt håndterer evt. skader i prioriteret rækkefølge - Traumepatienter visiteres til hospital med rette modtage- og behandlingskapacitet. Målgrupper og anvendelsesområde Alt præhospitalt sundhedsfagligt personale med funktion på ambulancer og akutlægebiler i Region Hovedstaden. Anvendes ved præhospitale patientkontakter, hvor patienten har været udsat for et fysisk traume. Definitioner Traume: Fysisk skade på patienten – uanset mekanisme – som har forårsaget åbenlyse betydende skader på patienten eller tilskadekomst, hvor skadesmekanismen medfører risiko for, at der er opstået betydende ikke-synlige skader i patientens krop, hals eller hoved. Fremgangsmåde Sikkerhed på skadestedet - Fokus på egen og patientens sikkerhed på skadestedet. ABCDE-kritiske patienter - Hurtig overordnet vurdering ud fra patientens umiddelbare tilstand, skadesmekanisme mv. Ved kritisk patient, fokus på at minimere tidsforbrug på optageadresse. Vurdering af behov for yderligere ressourcer, herunder tilkald af yderligere ambulancer, redningsberedskab, politi, akutlægebil, HEMS mv., samt rekvirering af dette. Primær gennemgang af patient efter ABCDE-principper: Vurdering og behandling: - Hurtig vurdering af luftveje og luftskifte. - Iltbehandling målrettes til en SpO2 på 94-98% (88-92% for KOL-patienter), evt. maskeventilation, jf. VIP-vejledning: Vejrtrækningspåvirkning, Præhospital håndtering af - Nåledekompression forsøges ved traumatisk udløst hjertestop og mistanke om trykpneumothorax (på konkret ordination) hvis lægebil ikke er ankommet. - Tidlig IV adgang(e). Ved kritisk patient må dette ikke forsinke transport til definitiv behandling - må forsøges anlagt under transport. - Intraossøs adgang ved traumatisk hjertestop hvis, IV adgang ikke er muligt, dette må ikke forsinke transport til definitiv behandling - må forsøges anlagt under transport. - Blødningskontrol/hemostase hvor muligt. Væskeindgift kun ved hypotension. Se VIP-vejledning: Kredsløbspåvirkning, Præhospital håndtering af - Penetrerende traume på ekstremiteter med massiv blødning eller afrevne lemmer behandles med tourniquet. Afrevne lemmer pakkes tørt og koldt. - Tranexamsyre jf. VIP-vejledning: Tranexamsyre til traumepatienter, præhospitalt. - Patienter spinalstabiliseres i henhold til VIP-vejledning: Traume mod rygsøjlen, Præhospital håndtering af - Hvis patienten logrolles i forbindelse med spinal stabilisering, undersøges ryggen hurtigt. - Fokus på at minimere / undgå hypotermi herunder ved at minimere tid udendørs. Tæpper og alufolie anvendes liberalt. - Måling og eventuel korrektion af blodsukkerniveau. - Ambulance: Tilkald af akutlægebil jf. VIP-vejledning: Tilkald og afmelding af akutlægebil, Vejledning for ambulancetjenester, hvis kriterier er opfyldt. Evt. telefonisk konsultation med AMK-læge. - Akutlægebil: Intraossøs adgang, hvis IV adgang ikke er muligt, og patientens tilstand er kritisk. - Akutlægebil: Nåledekompression og pleuradrænage ved mistanke om trykpneumothorax. Overvej pleuradrænage eller thorakostomi ved tegn på betydende pneumo- / hæmothorax. - Akutlægebil: Overvej intubation, hvis patienten er kritisk, ustabil, med truet luftvej eller/og faldende GCS. Monitorering: - RF, SpO2, BT, P, EKG, kapillærrespons. - GCS, pupilforhold, Blodsukker, pareser. - Evt. EKG–12 og EtCO2 hvis relevant. En kritisk patient revurderes minimum hvert 5. minut. Bemærkninger Fokus bør være på at minimere tidsforbrug på skadested – specielt med den kritiske traumepatient – herunder tidlig tilkald af relevante ressourcer (frigørelse, akutlægebil, akutlægehelikopter, politieskorte mv.) med henblik på at optimere processen. Patienten visiteres i henhold til VIP-vejledning: Traumevisitation i Region Hovedstaden, præhospitale retningslinjer for Ansvar og organisering Delegation Cheflæge i afdeling for Ambulance i Region Hovedstadens Akutberedskab delegerer kompetencerne beskrevet i denne vejledning til ambulancebehandlere, paramedicinere, lægeassistenter og anæstesisygeplejersker, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden. Implementering Cheflæge i afdeling for Ambulance i Region Hovedstadens Akutberedskab er ansvarlig for udarbejdelse, implementering og vedligeholdelse af denne vejledning. Sektionslederne i afdeling for Ambulance i Region Hovedstadens Akutberedskab er ansvarlig for udbredelse af og sikring af kendskab til vejledningen blandt personalet, der varetager tjeneste ved ambulancer, akutlægebiler og øvrige specialkøretøjer i afdelingen. Ambulanceleverandørerne er ansvarlige for den lokale implementering hos ambulancepersonalet. Præhospitalt sundhedsfagligt personale, der varetager præhospital tjeneste for Region Hovedstaden, har et selvstændigt ansvar for at sætte sig ind i nærværende vejledning og overholde den i det daglige virke. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil VIP-vejledninger: - Vurdering, revurdering og observation af præhospital patient - Vejrtrækningspåvirkning, Præhospital håndtering af - Kredsløbspåvirkning, Præhospital håndtering af - Bevidsthedspåvirkning, Præhospital håndtering af - Kramper, Præhospital behandling af - Tilkald og afmelding af akutlægebil, Vejledning for ambulancetjenester - Tranexamsyre til traumepatienter, præhospitalt - Hovedtraume, Præhospital håndtering - Lægefaglig rådgivning af præhospitalt personale, Fremgangsmåde ved - Traumevisitation i Region Hovedstaden, præhospitale retningslinjer for - Traume mod rygsøjlen, Præhospital håndtering af Bilag Ingen