Afslutning til egenomsorg på Akuttelefonen 1813 Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At sikre, at - patienten rådgives optimalt ud fra en samlet vurdering - beslutningen om at afslutte patientforløb til egen omsorg træffes på et relevant klinisk grundlag - patienten er informeret om baggrund og om eventuelle komplikationer og symptomer, som vedkommende skal reagere på - den samlede indsats dokumenteres fyldestgørende. Målgrupper og anvendelsesområde Målgruppen er alle medarbejdere på Akuttelefonen 1813. Vejledning skal benyttes, når indringere bliver afsluttet til egen omsorg. Definitioner Indringer: Den person, der ringer til Akuttelefonen 1813. Indringer er patienten/borgeren selv, eller den som ringer på vegne af patienten/borgeren. I journalen dokumenteres, hvem der ringer, hvis dette ikke er patienten/borgeren selv. Fremgangsmåde Beslutningen om at afslutte patientforløb til egen omsorg sker på baggrund af en samlet vurdering af patienten ud fra gældende retningslinjer jvf den enkelte sygdomsdiagnose som fremgår af visitationsguiden. Ved afslutning til egenomsorg Skal visitationsguiden anvendes Via Visitationsguiden 1813 samt det sundhedsfaglige interview, gennemgås patientens almen tilstand, og følgende områder skal afdækkes ved afslutning til egenomsorg: Smerter - debut og varighed - smerternes karakter og udbredelse - om der er andre symptomer - om der er andre sygdomme og tilstande Nedsat bevidsthed - lammelser – svimmelhed - debut og varighed - om der er andre symptomer, herunder neurologiske udfald - om der er andre sygdomme - bevidsthedsniveau Sygt barn - debut og varighed - om der er andre symptomer - feber (hvis længerevarende da beskrivelse af væskeindtag/urinmængde) - almentilstand Vejrtrækningsproblemer - debut og varighed - om der er andre sygdomme og tilstande - om der er andre symptomer - beskrivelse af vejrtrækningen Via udelukkelse af alvorlig/ svær eller moderat sygdom eller tilskadekomst, eller sygdom/ tilskadekomst som kræver lægelig behandling, afgøres det om patienten kan afsluttes til egenomsorg. Dokumentation Kriterium (Visitationsguide kode), Anamnese samt konklusion optages i journalen. Patienten informeres om råd, som anbefales at følge, dette dokumenterers i journalen. Patienten informeres om risici, komplikationer og symptomer, som vedkommende skal reagere på og dette dokumenteres i journalen. Patienten informeres om at ringe tilbage, hvis der kulle komme sådanne ændringer. Ved Akut alvorlig ændring i tilstanden kontaktes 112. Dette dokumenteres i journalen. Der skal hver gang sendes epikrise til egen læge, såfremt patienten samtykker i dette. Afslutning til Egen omsorg kan vælges i følgende situationer Patient ønsker rådgivning/vejledning, og i øvrigt skønnes sund og frisk. Patient vurderes til ikke at have symptomer på sygdom eller tilskadekomst. Patient vurderes at være A, B, C, D, E stabil og have milde/lette symptomer på sygdom eller tilskadekomst, som ikke behøver lægelig behandling. Ansvar og organisering Enhedschefen for Akuttelefonen 1813 er ansvarlig for udbredelse og sikring af kendskab til VIP`en hos enhedsledelsen for Akuttelefonen 1813. Sektionslederne ved Akuttelefonen 1813 er ansvarlige for udbredelse og sikring af kendskab til VIP`en blandt læger, sundhedsfaglige visitatorer og vagtledere ved Akuttelefonen 1813. Læger, sundhedsfaglige visitatorer og vagtledere ved Akuttelefonen 1813 har et selvstændigt ansvar for at sætte sig ind i nærværende VIP og overholde den i det daglige virke. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Ingen Bilag Ingen