Kriterier for indlæggelse

 

Patienter, der har behov for:

 

  1. Akut livreddende behandling
  2. Intensiv understøttende behandling af vitale organsystemer
  3. Omfattende overvågning og intensiv monitorering af potentielt reversible sygdomme

kan overflyttes til de intensive afdelinger under hensyntagen til patientens præmorbide tilstand og øvrige sygdomme.

Ad 1: Intubation, respiratorterapi og ECMO, medicinsk arytmi- og blodtryks-stimulerende behandling og andre invasive kredsløbs-stabiliserende tiltag.

Ad 2: Manifest eller truende respirationssvigt, kredsløbssvigt, nyresvigt (oftest i kombination med andre organsvigt), koagulationsproblemer og/eller leversvigt

Ad 3: Behov for kontinuerlig respirations- og kredsløbsmonitorering, hyppige elektrolytkorrektioner og store væsketilførsler, udvidet cerebral monitorering.

 

Børn med behov for intensiv observation eller -behandling må ikke afvises på Rigshospitalet.

Man kan evt. kontakte vagthavende læge på GN mhp mulighed for akut hjælp til stabilisering, intensiv behandling og overflytning af svært syge børn op til 2 år.

Visitation

 

 

 

 

 

Voksne patienter, der opfylder kriterierne for intensiv terapi, kan visiteres til et af de flg. intensive afsnit: 4131, 4141, 2143 eller 6021.

Børn, der opfylder kriterierne for intensiv terapi, kan visiteres til et af de flg. intensive afsnit: 4131, 4141, 6021, 5021/5023.

Fra henvisende afsnit/sygehus skal der foreligge et skriftligt resume indeholdende den hidtidige udredning, behandling og evt. planlagte tiltag samt evt. prognose for patienten.

Kontakt vedrørende behov for intensiv behandling fordrer læge til læge samtale ( bagvagt til bagvagt), plejemæssige tiltag konfereres sygeplejerske til sygeplejerske.

 

Visitation til de enkelte

intensive afsnit/klinikker

 

4131

Visitation til det multidisciplinære intensiv afsnit (4131)

Det multidisciplinære intensiv afsnit varetager behandling, diagnostik, pleje og overvågning af patienter med manifest eller truende organsvigt med behov for akut livreddende og organunderstøttende behandling fra samtlige lægelige specialer, der ikke primært visiteres til de organspecifikke intensive afsnit.

Indlæggelse/overflytning til intensiv afdeling skal altid aftales med speciallæge fra et andet lægeligt speciale på Rigshospitalet. Dette speciale skal råde over egne senge (stationært afsnit).

Følgende patientkategorier - voksne og børn over 1 år - visiteres primært til det multidisciplinære intensive afsnit (4131):

 

  • Patienter med komplicerede abdominalkirurgiske, urologiske eller karkirurgiske tilstande.
  • Multitraumatiserede patienter uanset alder.
  • Rygkirurgiske patienter uden medullær påvirkning, jvf. visitation til 6021 nedenfor.
  • Patienter med større brandsår uanset alder.
  • Patienter med infektioner med systemisk påvirkning incl. neuroinfektioner indlagt i infektionsmedicinsk (M) regi (f.eks. bakteriel meningitis).
  • Levertransplanterede patienter med behov for intensiv terapi i det postoperative forløb og ved senere opstået kritisk sygdom med relation til det transplanterede organ.
  • Såfremt en tidligere lever-/nyretransplanteret patient har behov for intensiv terapi i forbindelse med akut opstået sygdom, der ikke har relation til det transplanterede organ indlægges patienten i dét intensive afsnit, der varetager behandlingen af den aktuelle lidelse i henhold til vanlige indlæggelseskriterier. Snarest muligt og senest dagen efter indlæggelsen tilses patienten af læge fra den afdeling, der varetager kontrollen af det transplanterede organ bl.a. mhp stillingtagen til den immunosuppressive behandling og eventuelt overflytning.
  • Børn med neurologiske lidelser.
  • Patienter med luftvejslidelser.
  • Hepatologiske sygdomme:

    • Kronisk leversygdom med behov for intensiv terapi

    • Kronisk leversygdom med hepatisk encefalopathi og/eller højt ammonium med behov for kontinuerlig dialyse

      Følgende patienter modtages fra hele landet efter aftale med medicinsk klinik for Mave-, tarm- og leversygdomme:
    • Akut leversvigt med behov for intensiv terapi
    • Akut leversvigt med behov for plasmaferese
    • Akut leversvigt med hepatisk encefalopathi og/eller højt ammonium med behov for kontinuerlig dialyse.
  • Voksne patienter genoplivet efter hjertestop udløst af ikke kardiel eller neurologisk lidelse.
  • Accidentiel dyb hypotermi
    • Pt. med Tp>32 grader observeres og opvarmes i Traumemodtagelsen, såfremt der ikke er andre forhold, som kræver intensiv observation.
    • Pt. med Tp<32, men >30 grader visiteres primært til 4131, alternativt 4141, såfremt der ikke er plads på 4131.
    • Pt. med Tp<30 grader visiteres til 4141.

Visitationen foregår efter aftale med vagthavende bagvagt på afsnit 4131 (5-1041).

POTA 2042

Visitation til 2042 (Postoperativ Observations- og Terapi Afsnit, POTA)

 

Afsnittet kan i tilfælde af pladsproblemer på 4131 for en kortere periode modtage patienter med behov for monitorering og behandling, der ikke kan varetages på et almindeligt sengeafsnit. Ansvaret for patienten påhviler fortsat de vagthavende læger på 4131.

 

Overflytning aftales med vagthavende speciallæge på abdominal centerets anæstesiafsnit (5-1012). Se Visitation - POTA 2042.

 

4141

Visitation til Hjertecentrets intensivafsnit 4141

 

Afsnittet modtager primært patienter med kardio-pulmonale sygdomme som hoveddiagnose.

Følgende patienter med behov for intensiv medicinsk behandling visiteres til afsnittet:

  • Patienter indlagt til behandling i hjertecentret.
  • Postoperativt efter thoraxkirurgi eller efter procedurer i kardiologisk laboratorium.
  • Postoperativt kardio-respiratorisk svigt efter thoraxkirurgi.
  • Børn og voksne opererede for medfødte eller erhvervede hjerte- og lungesygdomme.
  • Børn med hjertesygdomme.
  • Hjerte-, lunge- og hjerte-levertransplanterede i det postoperative forløb og ved senere opstået kritisk sygdom med relation til det transplanterede organ.
  • Såfremt en tidligere hjerte-/lungetransplanteret patient har behov for intensiv terapi i forbindelse med akut opstået sygdom, der ikke har relation til det transplanterede organ indlægges patienten i dét intensive afsnit, der varetager behandlingen af den aktuelle lidelse i henhold til vanlige indlæggelseskriterier. Snarest muligt og senest dagen efter indlæggelsen tilses patienten af læge fra den afdeling, der varetager kontrollen af det transplanterede organ bl.a. mhp stillingtagen til den immunosuppression
  • Patienter med svær pulmonal hypertension.
  • Patienter med potentielt behov for mekanisk kardiopulmonal støtte på grund af hjerte og/eller lungeinsufficiens, herunder traumer.
  • Patienter med hjerteinsufficiens og behov for mekanisk kardio-pulmonal støtte.
  • Præ- og post-partum - Kvinder med medfødte hjertesygdomme.
  • Traumepatienter med læsioner af thorakale organer.
  • Accidentel dyb hypotermi < 30 grader, hvor der kan være behov for aktiv genopvarmnng via hjerte-lungemaskine.
  • Patienter med primære kardiopulmonale sygdomme og behov for kontinuerlig hæmodiafiltration.
  • Alle børn (op til 18 år) genoplivet efter hjertestop uanset årsag.
  • Patienter med terminalt lungesvigt på lungetransplantationslisten i statusgruppe "urgent call".
  • Vedr. V-V ECMO patienter henvises til VIP "Thoraxintensiv - Veno-venøs ECMO".

Indlæggelse foregår efter aftale med vagthavende læge (5-1698). Afsnittet samarbejder med Hjertecentrets kardiologiske intensivafsnit 2143. Visitation til Hjertecenteret foregår efter aftale med thoraxkirurgisk RT bagvagt (5-1178) eller hjertemedicinsk B bagvagt (5-1699).

2143

Visitation til Hjertecentrets kardiologiske intensivafsnit 2143

 

Afsnittet modtager primært patienter med kardiologisk hoveddiagnose.

Følgende patienter med behov for intensiv medicinsk behandling visiteres til afsnittet:

  • Patienter indlagt til behandling i hjertecentret.
  • Patienter genoplivet efter kardielt udløst hjertestop.
  • AMI med svigtende cirkulation og/eller respiration.
  • Postoperativt efter TAVI og TEVAR i kardiologisk laboratorium.
  • Kardiogent præshock og shock / svær hjerteinsufficiens.
  • Hjertetransplanterede patienter med kritisk sygdom i relation til hjertet.
  • Patienter med svær pulmonal hypertension.
  • Præoperative akutte thoraxkirurgiske patienter – f.eks med aortadissektion.
  • Patienter med primære kardiopulmonale sygdomme og behov for kontinuerlig hæmodiafiltration.
  • Forgiftninger med kardiotoxiske stoffer.
  • Lungeemboli. I de tilfælde hvor lungeemboli er komplikation til en anden diagnose og hvor patienten kræver intensiv monitorering og behandling (udover heparin) på baggrund af lungeembolien, overflyttes patienten til hjertecenteret.
  • Endokarditis

Visitationen foregår efter aftale med vagthavende bagvagt på medicinsk afsnit B (5-1699). Afsnittet samarbejder med Hjertecentrets intensivafsnit 4141

6021

 

Visitation til Neurocentrets neurointensive afsnit 6021

 

Afsnittet modtager primært intensivt krævende patienter med neurokirurgisk (NK bagvagt 5-1430) og neurologisk hoveddiagnose (N bagvagt 4-1433) samt andre patienter fra Neurocentret, som opfylder kriterierne for indlæggelse på intensiv. Herudover ortopædkirurgiske patienter med medullære traumer, jf. nedenfor.

Neurokirurgiske patienter

GCS 3-8 og 9-13 (bevidstløse og bevidsthedspåvirkede).

 

  • Alle patienter med intrakraniel sygdom hvor der er risiko for forværring indenfor nogle døgn efter sygdomsdebut, og hvor aktiv behandling kan blive nødvendig

GCS 14-15 (vågne).

  • Verificeret SAH eller stærk mistanke herom
  • Patienter, som kræver udvidet cerebral monitorering (ICP monitorering eller CSF drænage ved lukket ventrikulostomi, mikrodialyse, SbO2, SjvO2 katetre)

Uanset GCS

  • Postkraniotomi patienter efter intrakraniel operation, hvor intensiv terapi er nødvendig eller hvis risikoen for livstruende komplikationer er markant øget de første postoperative døgn

 

Neurologiske patienter

Patienter med neurologisk hoveddiagnose, herunder

  • Cerebrovaskulære tilstande (sinusthrombose, basilaris thrombose, malignt media infarkt)
  • Konvulsiv status epilepticus
  • Patienter med bulbær- og/eller tetrapareser med truende/manifest påvirkning af respiration hhv. svigtende beskyttelse af luftvejene som f.eks. ved polyradikulit (Guillain Barrè syndrom), myasten-krise, cervical myelit, hjernestammeinfarkt eller bevidsthedssvækkelse (GCS<9)
  • Patienter genoplivet efter hjertestop udløst af neurologisk lidelse

Intensiv krævende børn med neurologiske sygdomme indlægges på 4131, se ovenfor.

Rygkirurgiske patienter

  • Patienter med høj (C1-T6) medullær påvirkning og truet eller påvirket respirationsfunktion
  • Postoperative patienter med risiko for høj medullær påvirking (truet eller påvirket respirationsfunktion)

Afsnittet kan ikke have patienter monitoreret med arterie pulmonalis kateter og patienter i kontinuerlig dialyse eller i inhalationsbehandling, der kræver udsug.

 

Visitationen foregår efter aftale med vagthavende speciallæge på neuroanæstesiologisk afsnit (5-1427).

Ved tvivlsspørgsmål træffes beslutningen om visitation af vagthavende anæstesilæge på NIA sammen med speciallæge fra stamklinikken forudgået af tilsyn på patienten.

 

5021/5023 (GN)

Visitation til neonatal afsnit GN 5021/5023

Afsnittet modtager primært nyfødte og for tidligt fødte børn, herunder ekstremt for tidligt fødte og mindre børn op til 1 (-2) år med behov for intensiv terapi.

For tidligt fødte børn

  • Særligt ekstremt for tidligt fødte før 28. graviditetsuge
  • Alle andre tidligt fødte med behov for intensiv terapi, herunder respirator

Børn med medfødt hjertesygdom

  • Landsfunktion for børn med medfødte hjertesygdomme
  • GN varetager modtagelse, stabilisering og præoperativ behandling af børn med medfødt hjertesygdom i tæt samarbejde med øvrige intensivafdelinger (i enkelte tilfælde også postoperative patienter efter aftale med 4141)

Børn med neurologisk sygdom

  • Nyfødte og mindre børn med sygdomme i nervesystemet
  • Ex.: misdannelser, Post Hæmorragisk Ventrikel Dilatation (PHVD), aktiv hypothermibehandling i forbindelse med Hypoxisk Iskæmisk Encephalopati.

Børn med kirurgisk sygdom

  • Nyfødte med medfødte kirurgiske misdannelser
  • Nyfødte og mindre børn med akutte kirurgiske sygdomme og behov for intensiv terapi

Børn med behov for VA/VV ECMO

  • Nyfødte og børn op til 2 år med akut og reversibelt hjerte- og/eller lungesvigt
  • Opgaven udføres i et tæt samarbejde med 4141

Børn op til 1 (-2) år

  • Mindre børn med behov for intensiv terapi, herunder respirator
  • Opgaven udføres i et tæt samarbejde med 4131 og 4141

Transporthold

  • Transportholdet står til rådighed døgnet rundt for rådgivning, stabilisering, behandling og tilbagetransport til RH mhp. højtspecialiseret pleje og behandling
  • Ved behov for transport af lidt større børn, udføres opgaven i et tæt samarbejde med børneanæstesien

Visitationen foregår efter aftale med vagthavende bagvagt på afsnit 5021/5023 (5-1327).

Visitation ved tvivl om tilhørsforhold

  • Når en patient på et sengeafsnit vurderes som havende behov for intensiv terapi, tager sengeafsnittet kontakt til bagvagten på det intensivafsnit, som de mener bedst kan varetage den pågældende pt. ud fra kendt(e) diagnose(r).
  • Hvis bagvagten på det pågældende intensiv afsnit er enig i, at der er behov for intensiv terapi, men vurderer, at den fornødne ekspertise til behandling af den diagnose, der kræver intensiv terapi, findes i et andet afsnit, kontakter intensivlægen selv bagvagten på det afsnit, der råder over ekspertisen (jf. oversigt over afsnitsspecifikke diagnoser).
  • Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem de to intensivafsnit, kontaktes klinik-ledelsen på de involverede afsnit.
  • Alle parter har et ansvar for at behandlingen på stationært afsnit, før overflytning til intensiv afdeling, foretages på forsvarlig vis. Dette skal foregå indenfor så kort tid som muligt.
  • Hvis en patient er overflyttet fra andet sygehus efter aftale med en intensivlæge på RH, påhviler det som udgangspunkt læger fra det pågældende afsnit at forestå udredning og behandling.

Visitations procedure

Visitations procedure

 

  • Visitation af patienter til intensiv terapi foregår efter tilsyn på henvisende afsnit, i traumecentret/akut modtagelse af en af de vagthavende læger fra det pågældende intensiv afsnit eller ved telefonisk kontakt med henvisende læge fra andre hospitaler.
  • Intensivlægen afgør ved tilsynet og ved konference med henvisende afsnits vagthavende speciallæge, hvorvidt intensiv medicinsk behandling er indiceret for den pågældende patient. I tvivlstilfælde træffer speciallæge fra intensivafdeling beslutning om indikation for overflytning.
  • Hvis en patient har behov for intensiv medicinsk behandling, overtager den vagthavende intensivlæge ansvaret for den efterfølgende behandling, observation, monitorering og transport til intensiv afsnit.
  • Under indlæggelsen på intensivafdeling har intensivlægen ansvaret for behandling i tæt samarbejde med læger fra det stationære afsnit.
  • Ved umiddelbar indlæggelse på intensivt afsnit efter operation overdrages ansvaret for patienten fra den læge, der har forestået anæstesien til ITA lægen ved modtagelse på intensiv afsnittet.

Udvisitering fra intensive

afsnit og - klinikkker

Udvisitering fra intensive afsnit

 

  • Efter færdigbehandling flyttes patienten som hovedregel først til henvisende afsnit på Rigshospitalet/hjemsygehuset, når kriterierne for intensiv behandling ikke længere er tilstede.
  • Når intensivlægen vurderer, at der ikke længere er behov for intensiv terapi, aftales overflytning til stationært afsnit med speciallæge på dette afsnit under hensyntagen til afsnittets ressourcer og kompetencer.
  • Patienten flyttes kun mellem intensive terapiafsnit, hvis der er behandlingsmæssige hensyn eller p.g.a pladsproblemer, hvis fortsat intensiv terapi kan foregå på samme niveau på modtagende afsnit/sygehus. Overflytning sker efter aftale med stationært afsnits læger. I tvivlstilfælde træffer speciallæge fra intensivafdeling beslutning om overflytning.
  • Ved udvisitation af patienter fra ITA kontakter behandlende læge og sygeplejerske henholdsvis den modtagende afsnits vagthavende bagvagt og ansvarshavende sygeplejerske, hvor de behandlings- og plejemæssige forhold vedrørende patienten gennemgås. Tidspunktet for overflytning aftales under hensyntagen til plejemæssig kapacitet på ITA i forhold til sengeafsnit.
  • Speciallægerne på de intensive terapiafsnit afgør, om udvisitationen skal finde sted til de henvisende afsnit eller til henvisende sygehus.
  • Ved udvisitering skal der fra ITA foreligge resumé med oversigt over tidligere undersøgelser og behandling, plan for videre behandling og monitorering, væskeplan for det næste døgn samt dokumentation for hvilke lægemidler patientens behandles med.
  • Ved udskrivning til anden region skal FMK ajourføres.

Særligt vedr. udvisitation af patienter fra 4131

 

  • Når patienten er færdigbehandlet på intensiv og klar til udskrivning til stationært afsnit, skal patienten kunne modtages.
  • Såfremt patienten ikke kan modtages dér, hvad enten det skyldes kapacitetsproblemer på den pågældende afdeling, eller at patienten er færdigbehandlet indenfor det pågældende speciale, påhviler det lægen på det stationære afsnit at finde alternativ afdeling på Rigshospitalet eller på andet sygehus.
  • Hvis patienten skal overflyttes til stationært afsnit på andet sygehus, skal transport og overflytning som hovedregel arrangeres og varetages af lægen fra det stationære afsnit.
  • Overflytning til intensiv afsnit på andet sygehus i Region Hovedstaden varetages af regionens akutlægebiler - rekvireres via AMK-Vagtcentralen. Ambulancetransport af patienter mellem hospitaler – herunder intensive patienter - med ledsagelse af sundhedspersonale. Niveau aftales med AMK-Vagtcentralen.
  • Ved overflytning til intensiv afdeling udenfor regionen påhviler ansvaret for overflytning og transport personalet på 4131.
  • Bagvagt fra det stationære afsnit er ansvarlig for eventuel kontakt til kollega fra grundspeciale på det modtagende sygehus (eks. kirurg til kirurg).

 

Kapacitetsproblemer

Retningslinier for optælling

af ledige intensiv pladser

på Rigshospitalet

Antallet af intensive pladser defineres af de relevante direktører og kan kun ændres af denne kreds.

 

Kapacitetsproblem

og diagnostisk afklaret patient

Patienter med behov for intensiv terapi indlægges i henhold til ovennævnte visitationsregler på de respektive afsnit.

Såfremt der ikke er fysiske pladser på det pågældende afsnit, påhviler det den vagthavende bagvagt på dette afsnit at finde en alternativ indlæggelses-mulighed.

Kapacitetsproblem eller

diagnostisk uafklaret patient

 

Hvis patienten efter grundig udredning og tilsyn fra relevante klinikker er diagnostisk uafklaret og hermed ikke har et naturligt tilhørsforhold til et af de intensive afsnit, visiteres til 4131.

Hvis klinikkens 24 behandlingspladser er belagte fordeles yderligere intensiv behandlingskrævende patienter iht nedenstående:

 

Vagthavende speciallæge på ITA 4131 (5-1041) har ret til at indlægge patienten på det afsnit, der står for tur i henhold til nedenstående fordelingsnøgle:

  • 4141/2143 - 2
  • 6021 - 1

 

Hvis det skønnes, at den diagnostisk uafklarede patient har behov for en avanceret monitorering eller behandling, som det efter fordelingsnøglen bestemte afsnit ikke kan honorere (f.eks. CVVHDF eller pulmonaliskateter), visiteres patienten til 4131. Det afsnit, som skulle have haft patienten efter fordelingsnøglen, modtager i stedet fra 4131 en anden patient med et monitorerings- og behandlingsbehov, der svarer til afsnittets kompetence.

 

Når diagnosen er afklaret, udvisiteres patienten i overensstemmelse med visitationsreglerne for de respektive afsnit.