Indikation:
Undersøgelse af hypothalamus-hypofyse-testisaksen ved mistanke om hypogonadotrop hypogonadisme.
Virkningsmekanisme:
Ved intakt hypothalamus-hypofyse-testisakse vil blokering af østrogenreceptoren med Clomifen stimulere hypothalamisk GnRH-sekretion.
Procedure:
Dag 1: Kl. 8-9 tages blodprøve til kontrol af levertal, FSH, LH, Testosteron, østradiol, SHBG.
Dag 1-8: Tablet Clomifen 50mg x 2 daglig (morgen og aften med ca 12 timers mellemrum). 15 tabletter udleveres fra afd. GRs ambulatorium i forbindelse med blodprøvetagningen dag 1.
Dag 8: Kl. 8-9 tages blodprøve til kontrol af levertal, FSH, LH, Testosteron, østradiol, SHBG.
Potentielle bivirkninger:
Leverpåvirkning (spec. ved kronisk leverlidelse), kvalme, og hovedpine. Kvalme og hovedpine er det hyppigste ved denne korte doseringsperiode. Bivirkninger er generelt meget sjældne.
Fortolkning:
LH: Stigning i serum LH til mindst 2 gange af udgangsværdien betragtes som normalt respons.
Testosteron:Stigning i serum testosteron til 2,5 gange af udgangsværdien indikerer intakt hypothalamus-hypofyse-testisakse.
FSH: Stigningen i FSH er oftest mindre og mere variable
Ovenstående fortolkning er baseret på få undersøgelser med deltagelse af få forsøgspersoner
Williams Textbook of Endocrinology 2008; 334.
Archiv Androl 1994, 32; 235-242.
Int. J. Fertil 1982, 27;136-145.
Clin Endocrinol Metab 1975, 3; 545-567.
JCEM 1973, 36; 561-567.