Arginin-GHRH stimulationstest

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

 

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Læger og bioanalytikere på Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet.

Tilbage til top


Definitioner

Arginin er en alifatisk aminosyre, som er essentiel for væksten hos børn. Arginin stimulerer frigørelsen af væksthormon fra hypofysen via en hypothalamisk betinget hæmning af somatostatinfrigørelsen. GHRH er det hypothalamiske hormon, som stimulerer frigørelsen af GH fra hypofysens forlap. 

Indikation: Mistanke om væksthormonmangel, når væksten er afsluttet, eller ved re-testning af børn, der tidligere har haft GH-mangel.

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Procedure

8-14 timers faste (patienten må drikke vand og tage vanligt medicin).

Testen startes inden kl. 10. Ved fremmøde vejes patienten, og der anlægges saltvandsdrop.

 

 

Herefter indgives GHRH i.v. 1 µg/kg legemsvægt i henhold til tabel nedenfor rundet op til nærmeste 5 kg kropsvægt. SP runder ned, så det journalføres, hvilken dosis GHRH, som er givet ved testen.


Der startes infusion af arginin i henhold til VIP for Arginin stimulationstest, hvor arginin-infusion kobles til 3-vejs-hane i separat slange fra saltvand og frakobles efter indgift.  

###TABEL_1###

 

 

Tolkning

Grænsen for behandlingskrævende væksthormonmangel hos voksne er stærkt afhængig af BMI. Følgende vejledende grænser kan anvendes (NB: Andet assay!), jf. [1]:

BMI < 25 kg/m2:              Peak-GH < 11,5 µg/L

BMI 25- <30 kg/m2:         Peak-GH < 8,0 µg/L

BMI ≥ 30 kg/m2:              Peak-GH < 4,2 µg/L

 

Hvis testen viser værdier omkring cut-off, bør pt. drøftes ved MDT-konference, da vi ikke har erfaringer fra transitionsperioden mellem unge og voksne. 

 

Bivirkninger

Kvalme kan i enkelte tilfælde forekomme ca. en time efter infusion. Andre bivirkninger er sjældne.

Tilbage til top

 

 

Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

1. Corneli G, Di Somma C et al. European Journal of Endocrinology 2005; 153: 257-264.

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top