TUR-P (TransUretral Resektion af Prostata), sygeplejevejledning
Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
Vejledningen skal understøtte, at alle patienter, der indlægges til TUR-P (Transuretral Resektion af Prostata) får tilbudt en ensartet sygepleje, der baserer sig på en faglig vurdering sammenholdt med patientens egen vurdering under indlæggelsen
Målgrupper og anvendelsesområde
Sygeplejevejledning
Topkateter: Et blærekateter, anlagt gennem den nederste del af abdomen.
Dagen Før indgrebet (forundersøgelse):
Patienten ses af en læge og en sygeplejerske til en forundersøgelse samt præoperativ samtale.
Sygeplejersken måler EWS på patienten samt modtager en urinprøve.
Patienten taler med en læge, som skriver indlæggelsesjournal.
Sygeplejersken laver i forbindelse med samtalen ISV på patienten.
Blodprøver:
Kun efter lægelig ordination. I øvrigt raske patienter behøver ingen blodprøver.
Urinprøver:
Urinen undersøges vha. stix for protein, blod, glukose, pH, ketoner, leukocytter og nitrit.
Er urinen positiv for leukocytter og eller nitrit, adspørges pt. til symptomer på urinsvejsinfektion. Urin sendes til D+R efter ordination.
Faste:
Patienten skal faste 6 timer samt tørste 2 timer før indgrebet. Dvs. at hvis patienten er nr. 1 på operationsprogrammet skal han være fastende fra kl. 02 og tørste fra kl. 6.
Se relevant VIP.
Rasering:
Patienten skal raseres henover os pubis med elektrisk barbermaskine i tilfælde af behov for anlæggelse af topkateter.
Tromboseprofylakse:
Der gives ikke som standard tromboseprofylakse. For patienter som allerede er i AK behandling, eller som har særligt høj risiko for trombose, skal der ved læge sørges for individuel plan.
Ekstra opmærksomhed:
Hjertemagnyl skal være pauseret 7 dage inden operation.
Vejledning:
Sygeplejersken sikrer at patienten har modtaget den skriftlige patientinformation til indgrebet ved tidligere ambulant besøg. Sygeplejersken informerer patienten iht. denne. Sygeplejersken sikrer, at dette er dokumenteret i et notat i SP.
Sygeplejersken følger op på evt. manglende information eller spørgsmål fra patienten.
Patienten informeres omkring: Faste og tørste samt præoperativt bad. Patienten informeres omkring mødetid og -sted næste morgen (på operationsdagen). Patienten medgives og informeres omkring præ-medicin iht. ordination. Medgivet medicin og aftaler med patienten, dokumenteres i SP.
Anæstesitilsyn:
Anæstesien foretager skærm-prætilsyn dagen inden OP. Det vil sige, at de som udgangspunkt ikke skal se patienterne før på operationslejet.
Ved patienter med komorbiditet såsom resp- eller hjerteproblematikker eller kroniske smerter kontaktes koordinerende AN læge på ###TELEFON###, som vurderer om der er behov for at se og tale med patienten dagen før op.
Operationsdagen:
Evt. præmedicin samt 2 glas saft gives til patienten kl. 6.00 (hvis han er nr. 1 på programmet) iht. ordination (eller patient tager det hjemmefra, hvis han først møder kl 07.00). Hvis pt. er nr. 2 eller 3 på programmet gives præmedicin to timer før indgrebet.
Ved diabetes: Blodsukkermåling og GI- eller GIK-drop efter ordination. Se relevant VIP.
Patienten børster tænder, går i bad og tager rent hospitalstøj på.
Obs at sengen skal udstyres med dropstativ i både hoved-ende og fod-ende samt sengekort.
Der laves EWS.
Spl. sikrer sig at patienten har armbånd på.
Patientens værdigenstande låses inde.
Spl. sørger for at sagsmappen er klar (et ark med labels).
Postoperativt indtil udskrivelse:
Patienten kommer retur i afdelingen med pvk, urethralkateter (evt. 3 vejs-kateter), evt. topkateter og evt. kontinuerligt blære-skyl.
Hvis patienten har fået anlagt topkateter, er der formentligt tilsluttet kontinuerligt blære-skyl til dette kateter vha. dropsæt.
EWS måles ved ankomst i afdelingen. Herefter følges algoritmen for EWS under hele indlæggelsen.
Postoperative observationer og handlinger udføres og dokumenteres i SP
Smerter: Patienten smertescores vha. NRS x 1/vagt. Patienten kan opleve blæresmerter, der kan ofte kan behandles med suppositorier MAP (morphin, atropin og papeverin 10+0,5+40 mg) efter ordination.
Kvalme: Patienten kvalmescores x 1/vagt og der gives antiemetika efter behov. Effekten heraf dokumenteres i SP.
IV-adgang: Indstiksstedet observeres og palperes for tegn på infektion og fixering af forbindingen over iv-adgangen observeres x 1/døgn. PVK kan seponeres ved sufficient væskeindtag samt klar urin.
Urethralkateter:
- Lejring: kateteret skal fixeres og lejres med engangsble og nettrusser.
- Funktionen af kateter observeres
- Urin observeres for udseende og mængde
Ved dysfunktion af urethralkateteret pga. blodkoagler, kan der skylles manuelt på det. Hvis der er kontinuerligt skyl, lukkes skyl og topkateter inden procedure.
Manuelt blæreskyl:
Pt. informeres om formål og fremgangsmåde for procedure og lejres på ryggen. Underkrop afklædes.
Spl. udfører håndhygiejne efter gældende retningslinjer herfor og remedier opdækkes sterilt på bord og der anbringes sterilt afdækningstykke under kateter.
Proceduren foretages med aseptisk teknik.
- Sterile handsker tages på og katetersamling og den udvendige del af kateter desinficeres med spritswap.
- Kateter og slange adskilles og kateteret placeres på kanten af steril skål
- Der kontrolleres for stor mængde residual urin ved at trække tilbage på kateter med janetsprøjte.
- Skyllevæske trækkes op i janetsprøjten og sprøjtes ind i blæren via urethral-kateteret. Mængden og hastigheden af skyllevæsken varieres efter, hvor ondt patienten har ved indskylningen. Almindeligvis 30-60 ml per gang. Hurtig indsprøjtning og stor mængde kan være smertefuld. Er der omvendt for lidt vand i blæren suges kateteret an mod blærevæggen, når der aspireres, og det kan være nødvendigt at fylde mere i blæren. Ved hurtige skyl kan koagler hvirvles op, slås i mindre stykker og derved nemmere suges ud i sprøjten.
- Der trækkes tilbage på sprøjten og koagler suges med ud. Processen gentages til returvandet i janetsprøjten er (næsten) klart uden koagler.
Kan uretralkateteret ikke skylles fri for koagler, skal lægen tilkaldes.
- Ny steril kateterpose tilkobles.
- Skyllevæske og gammel urin kasseres.
Der observeres for patientens tilstand før, under og efter blæreskylning og skyllevæsken observeres for mængde, udseende, lugt og mængde af koagler.
Uretralkateter skal fungere med urin efter blæreskylning.
Topkateter:
Ved nyanlagt topkateter skal indstiksstedet dækkes med steril tætsluttende forbinding i mindst 24 timer, og forbindingen skal skiftes, når den er løs, fugtig eller forurenet.
Kontinuerligt skyl:
1000 ml. isotonisk Nacl. tilsluttet dropsæt er sat til topkateteret eller et 3 vejs-uretralkateter.
Indløbshastigheden reguleres efter hvor blodig skyllevæsken gennem uretralkateteret er.
Det tilstræbes, at skyllevæsken ikke er mere blodig end rosé-farvet. Se evt. billede med hæmaturigrader, som til beskrivelse og vurdering af graden af hæmaturi.
Efter hver 1000 ml. isotonisk Nacl indløb, måles udløbet via uretralkateteret, dvs. at blærekateterpose tømmes.
Udgift via uretralkateter skal være større end indgift via topskyl, da væsken også indeholder urin.
Observer, at skyllevæsken ikke løber extravesikalt (peritonealt, visende sig ved mavesmerter og voksende abdomen, eller subcutant via topkateteret). Er der mistanke om dette, så luk topkateteret og tilkald læge.
Der føres skema i SP over indgift og udgift. Se relevant action card for vejledning.
Ved klart skyllevand lukkes der gradvis for topskyllet (startende i nattevagten 1. dag efter operationen).
Topskyllet fjernes efter ordination.
Hud/væv/hygiejne: Patientens hud inkl. farver og temperatur observeres. Patienten skal have hjælp til daglig kateterpleje ved 2 x katetre.
Væskestatus: Der føres væskeskema, så længe der er topskyl eller kontinuerligt skyl via katetre.
Det sikres at iv-væske fra operationen er korrekt afsluttet eller videreført til afdelingen i SP.
Ernæring: Patienten må spise normal kost efter operationen. Tilbydes mad + drikke.
Væskeindgift: Der tilstræbes en væskeindgift per os og parenteralt på tilsammen 2500 ml.
Mobilisering: Patienten må mobiliseres frit efter operationen.
Udskillelse af afføring: Har patienten tendens til obstipation, skal der ordineres laxantia (der er risiko for hæmaturi ved voldsom brug af bugpressen).
Seponering af blærekatetre og residualurinmåling:
Urethralkateter fjernes efter ordination.
Når uretralkateteret er fjernet, måles der residualurin via topkateteret efter første spontane vandladning.
Hvis residualurinen er MERE end 100 ml. foretages fornyet måling senere på dagen.
Når residualurinen er MINDRE end 100 ml. fjernes topkateteret. Der lægges tør forbinding over indstiksstedet. Kanalen lukker spontant.
Der føres skema over spontan vandladning og residualurinmålingen, som dokumenteres i SP.
Udskrivelse:
Patienten udskrives når kateter eller katetre er fjernet og pt. kan lade vandet spontant.
Sygeplejersken skal sikre sig ved udskrivelsessamtale, at patienten er vejledt om infektionstegn (feber, kulderystelser, ildelugtende, grumset urin), forholdsregler og levevis efter udskrivelse som anført i Patientvejledningen. Pt. informeres om at henvende sig i Urologisk Ambulatorie ved problemer relateret til ovenstående og ved akutte problemer kan der ringes til Urologisk Sengeafdeling.
Hvis patienten lider af inkontinens, skal han have relevante hjælpemidler med hjem.
Læge henviser pt. til ambulant klinisk kontrol med flow og residualurinmåling 3-6 mdr. postoperativt.
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Perifert venekateter (PVK), anlæggelse og håndtering af
Faste i forbindelse med anæstesi
Anæstesi og diabetes mellitus - faste og perioperativ behandling hos voksne (operationspatienter)
Billede af hæmaturigrader: ###NAVN### (2007) Farveplanche i vurderingen af hæmaturi. Sygeplejersken. (10): 52-55.
Patientvejledning: Operation for forstørret prostata. TUR-P
Kan findes på internet samt intranet.