Carunculus urethrae

Definition:

Benign vasculær tumor lokaliseret lige uden- eller indenfor orificium externum urethrae hos kvinder, oftest efter menopausen. Mikroskopi viser bindevæv, leucocytter og blodkar.

Symptomer:

Oftest ingen symptomer. Blødning per urethram, initial hæmaturi og lokale smerter. Dysparauni.

Objektivt:

Slimhindebeklædt, rødlig, sprød og øm intumescens, som protruderer gennem orificium externum urethrae.

Differentialdiagnoser:

Carcinom, eversion af urethralslimhinden, senil urethritis ved østrogenmangel, thrombose af urethralvene.

Behandling:

Symptomgivende caruncler fjernes ved excision. Basis el-koaguleres eller gennemstikkes. Præparat til histologisk undersøgelse. Indgrebet kan oftest foretages  i LA.

Opfølgning:

Svar på mikroskopi samt flow - kontrol.