At forebygge urinvejsinfektion i forbindelse med brug af ble og bukseble samt at minimere andre komplikationer som følge af brug af disse.
Sygeplejevejledning
Anvendelse :
Urininkontinens kan ifølge International Continence Society defineres som ufrivillig urinlækage, der kan påvises objektivt og som opfattes som et socialt og /eller hygiejnisk problem.
Patientens inkontinenstype bør altid udredes før et urininkontinenshjælpemiddel tages i brug.
Information og oplæring i korrekt brug og skiftefrekvens af ble og bukseble er nødvendigt for at undgå infektion ved brug af disse.
Valg af hjælpemiddel :
Valg af ble / bukseble skal afgøres af den mængde urin, der tømmes ved hver vandladning og / eller inkontinensepisode. Blevalget afklares ved væske/vandladningsskema eller ved vejning af brugte bleer. En våd ble er et godt vækstmiljø for bakterier, og der er således risiko for, at bakterier bevæger sig op i blæren og forårsager infektion.
Håndhygiejne:
Håndvask skal udføres efter hvert bleskift. Rene engangshandsker skal anvendes, når bleen fjernes.
Nedre toilette :
Ved hvert skift af våd ble skal huden i bleområdet aftørres med fugtig klud/serviet eller brug af vaskecreme.
• Huden skal være tør før bleen genanlægges.
• Nedre toilette skal udføres en gang dagligt med vand og sæbe/vaskecreme og ved synlig forureningNedre toilette skal udføres ved hvert skift af våd ble og bukseble.
Hudplejemidler anvendes efter behov ud fra en faglig vurdering af hudens tilstand og påvirkningsgrad, da brug af ble medfører en mekanisk irritation fra bleen mod huden, der lukkes inde i et varmt og fugtigt miljø med risiko for maceration af huden.
Placering og fiksering :
Bleens/buksebleens plastside skal vende væk fra huden. Bleen skal fikseres. Netbukser eller tætsiddende bukser kan bruges til fiksering af ble.
Ved skift fjernes bleen forfra og bagud.
Blæretømning :
Der bør udføres toilettræning, hvilket betyder patienten skal hjælpes på toilettet mindst hver 3.-4. time.
Skiftefrekvens :
Ble/bukseble skiftes mindst 3 gange i døgnet, samt når bleen/buksebleen er våd eller forurenet. Desuden skiftes ble/bukseble ved lugtgener.
Ved skift af ble/bukseble skal denne straks kasseres. Dette gælder såvel for tør som våd ble/
Ovenstående vejledning er anbefalede foranstaltninger, som af logiske eller teoretiske grunde betragtes som effektive og sandsynligvis reducerer risikoen for nosokomielle infektioner.
Kilde : National Infektionshygiejniske Retningslinjer"FOREBYGGELSE AF URINVEJSINFEKTION I
FORBINDELSE MED URINVEJSDRÆNAGE OG INKONTINENSHJÆLPEMIDLER". Central Enhed for Infektionshygiejne 1.2 udgave 2019
###NAVN### og ###NAVN### (red.).Munksgaard,2002 ”Inaktivitet, immobilitet og sygepleje”