Arvelige former for nyrecancer

Arvelige former for nyrecancer

Cancer syndromer
I sjældne tilfælde (omkring 3%) ses nyrecancer som led i en nedarvet cancerdisposition (cancer syndromer). Arvegangen for disse er oftest autosomal dominant, men da penetransen varierer og der opstår de novo mutationer er det ikke sikkert at forældrene er ramt.

Oftest benyttes betegnelse ’Hereditær’ eller ’Arvelig’, hvis arvegangen tyder på dominant monogen disposition i modsætning til ’Familiær’ hvor arvegangen kan være mere kompleks. Disse patienter følges i muliticenter samarbejde 3 steder i Danmark (Århus, Odense og København)

De hyppigste cancer syndromer er:

• Von Hippel Lindau syndrom

  • Incidensen 1/30000. Skyldes mutation i VHL genet. Livstidsrisiko for hæmangioblastomer i retina og CNS samt RCC er hver mere end 70%. Derudover risiko for Fæokromocytom/paragangliom (20%) og neuroendokrine tumores i pancreas (10%). Screening for nyrecancer i reglen i form af årlige MR skanninger fra 16 års alderen. Behandling af tumor fra 3 cm.

• Birt Hogg Dube syndrom

  • Incidensen er usikker men der menes at være 600 familier på verdensplan. Tilstanden skyldes mutation i follikulingenet og er karakteriseret ved fibrofollikulomer, som oftest ses i ansigtet, lungecyster med risiko for spontan pneumothorax og nyrecancer (25%). Nyrecanceren er oftest kromofobt renalcellecarcinom. Danske retningslinier anbefaler MR skanning ved 20 års alderen og derefter hvert 2. år. Slanke personer bør også kunne kontrolleres med ultralyd.

• Hereditær leiomyomatose med nyrecancer

  • Incidensen 1/200000. Skyldes inaktiverende mutatio i fumarat hydratasegenet. Homozygote er retarderede, mens heterozygote kan have cutane leiomyomer, uterine leiomyomer fra ung alder og RCC. Ofte drejer det sig om papillær type 2 cancer eller samlerørscancer. Aggressive former, der kan være vanskelig at se på ultralyd. Livstidsrisikoen for nyrecancer angives til 15%. Kontrol med MR på årlig basis fra barndommen (10 års alder foreslås)

• Hereditær papillær nyrecancer

  • Skyldes aktiverende mutation i MET proto-onkogenet. Disponerer til type 1 papillær RCC. Incidensen er ukendt, men meget sjælden. Årlig MR anbefales. Risikoen for nyrecancer uvis

• Succinat dehydrogenase relateret RCC

  • Enzymet har 4 subunits og kodes af 4 gener: SDHA-D. Især SDHB er relateret til RCC. Generelt er mutationerne relaterede til fæokromocytom og paragangliom. Incidensen kendes ikke. Livstidsrisikoen for RCC menes at være mindre end 10-15%. Kontrol i form af MR hver 2. år fra sene teenage år.

 

 

• Arvelig BAP1-associeret RCC

  • Meget sjælden tilstand med familiær ophobning af uveale og cutane melanomer, mesotheliomer og RCC. Risikoen er uvis og kontrollen bør være ultralyd eller MR skanning.

• Hereditær nyrecancer med 3 translokation

  • Sjælden

• Cowden syndrom

  • PTEN hamartom tumor syndrom har øget risiko for RCC. PTEN mutationer er derudover sjældne hos pt med non-syndrom arvelig RCC.

• Hereditær hyperparathyreoidisme og kæbetumor syndrom

  • Meget sjælden med mutation i CDC73

• Tuberøs sklerose

  • Nyremæssigt domineret af angiomyolipomer, men RCC kan ses

• Familiær non-syndrom RCC

  • Der er ikke nogen klare diagnostiske kriterier, men tilstanden mistænkes generelt når to eller flere slægtninge har RCC og der ikke er tegn på noget underliggende syndrom. Genetisk testes typisk SDHB, FLCN, MET, FH, VHL og BAP1, men oftest findes ingen forandringer.
  •  

Henvisningskriterier til genetisk rådgivning:

• Nyrecancer diagnosticeret før 40 års alderen

• Bilateral nyrecancer og klinisk betydende multifokal cancer før 60 års alderen

• Nyrecancer hos to 1.gradsslægtninge

• Et kendt cancersyndrom med øget risiko for nyrecancer

• Mutation i et gen medførende øget risiko for nyrecancer

   

  Definitioner:

1. gradsslægtninge: forældre, børn, søskende.
2. gradsslægtninge: bedsteforældre, børnebørn, forældres søskende, søskendes børn.

 

Screening for nyrecancer

Tilbydes ovennævnte grupper.

Von Hippel Lindau, hereditær papillær nyrecancer og hereditær leiomyomatose med nyrecancer følges i reglen med årlig MR skanning. De 2 sidstnævnte udvikler i reglen papillære eller samlerørscancer, som kan være vanskelig at se på ultralyd.

Generelt vil screeningen indebære ul skanning hvert andet år, men lokale forhold hos den pågældende patient kan nødvendiggøre anden undersøgelsesmodalitet. Ved indgang i screeningen kan vælges CT på tumorprotokol.

Ved kontrol af Tuberøs sklerose, overvej henvisning til profylaktisk coiling når angiomyolipomet når 4 cm og dermed en øget risiko for spontan blødning. Overvej votubia ved udbredt diffus involvering af nyrerne.

 

Ref:

Mahler ER. Hereditary renal cell carcinoma syndromes: diagnosis, surveillance and management. World j. Urol 2018.

https://doi.org/10.1007/s00345-018-2288-5