Denne vejledning henvender sig til plejepersonale og portører og omfatter alle indlagte patienter.
Der findes tre typer madrasser på Rigshospitalet.
Trykfordelende skummadrasser. Denne madras er typisk opslidset i skummet enten på kun den ene side eller på begge sider. Den opslidsede skum skal vende mod patienten. Denne madrastype findes til voksen -, junior- og tremmesenge.
Selvjusterende madras uden pumpe. Madrassen består af en topmadras i skum og en undermadras med dynamiske luftceller og selvregulerende afbrudsventiler i den midterste sektion af madrassen. Denne madras findes til voksenseng.
Vekselstrykmadras med pumpe. Aktiv madras med luftfyldte lameller, der henholdsvis fyldes og tømmes for luft ved hjælp af den tilsluttede selvjusterende pumpe. Denne madras findes til voksenseng.
1. Valg af trykaflastende madras
Valg af madrastype foretages af plejepersonale ud fra patientens risiko for udvikling af tryksår jvf. Braden score. Patientens Braden score samt personalets kliniske risikovurdering afgør, hvilken madras patienten har behov for.
Til beslutning om madrastype anvendes Rigshospitalets Vejledning for valg af madrasser:
vejledning madrasser Blegdamsvej Marts 2023.pdf
vejledning madrasser Glostrup Marts 2023.pdf
Valg af madrastype dokumenteres i Sundhedsplatformen under tryksårsforebyggelse.
2. Hvilke trykaflastende madrasser kan anvendes og til hvilken risikogruppe?
###TABEL_1###
3 a. Rekvirering af Atmos Air madras, Dormilet Mercury (kun Glostrup) og lejemadras Pro-care Auto Plus
Bestilles via CSL-portørrekvirering systemet. Der vælges "Ny seng" og så afkrydses "madras type".
Seng og madras med pumpe afhentes hurtigst muligt efter bestillingen. Madrassen installeres enten af portør eller sundhedsprofessionelle afhængig af hvilken lokalaftale, der er truffet i det enkelte center.
3b. Klargjort Pro-care Auto Plus madras til traumepatienter der viderevisiteres til 4131, 4141, 2143 og 6021 på Blegdamsvej
Til patienter der indlægges i traumecentret og viderevisiteres til 4131, 4141, 2143 og 6021 hentes en seng med en klargjort madras i sengeredningen i rent område.
Det påhviler den portør, der henter sengen, at klargøre en ny seng efter instruks ophængt på væggen.
4. Overflytning af patienter på lejemadras på Blegdamsvej
Da sengeredningen har overtaget styring og budget for lejemadrasser, er der ikke længere behov for at meddele, såfremt en patient overflyttes med en lejet madras til anden afdeling på hospitalet. Ved evt. efterlysning af madrassen skal stamafdelingen dog kunne oplyse sengeredningen om, hvor patient er flyttet til.
5. Afmelding og tilbagelevering af Atmos Air, Dormilet Mercury (kun Glostrup) og Pro-care Auto Plus
Afhentning bestilles via CSL-portørrekvirering systemet. Der vælges Afhent seng og afkrydses hvilken madras type.
Pro-care Auto Plus: På Blegdamsvej skal plejepersonalet rulle madrassen sammen og lægge den i medfølgende taske. Det anbefales at være to til at rulle madrassen sammen og sørge for den er helt tømt for luft, hvilket gøres ved at åbne helt for CPR ventilen. Den urene Pro-care Auto Plus madras placeres af portør i buret i urent område til venstre på Blegdamsvej.
På Glostrup rulles madras sammen i sengeredningen.
Madrasser tages ikke retur af firmaerne med mindre de er lagt i pose/taske.
6. Ved mors på Blegdamsvej
Når portørerne kører et mors i sekstimersrummet på en lejemadras, skal madrassen sættes i strømstik. Fra kapellet kører portøren seng og madras i sengeredning, hvor madrassen rulles sammen og placeres i taske/pose af portøren.
7. Test for slitage af trykfordelende skummadrasser
Det er nødvendigt at foretage test af skummadras jævnligt; se vejledning: Test af skummadras.pdf
Såfremt en madras er slidt op eller betrækket er i stykker kontaktes portør mhp at få leveret ny madras og seng samt returneret defekt madras og seng. Det noteres på madrassen at den skal kasseres.
9. Service aftaler for lejemadras Pro-care Auto Plus
Levering og afhentning af madrasser til Rigshospitalet sengeredning på henholdsvis Blegdamsvej og Glostrup. Firmaet er forpligtet til at introducere personalet til madrasserne herunder korrekt og sikker brug. Denne introduktion skal løbende vedligeholdes. Support fra firmaerne skal kunne gives inden for 3-4 timer enten via telefon eller personligt fremmøde på dansk eller engelsk i tidsrummet mellem kl. 6-22
Rengøring af Pro-care Auto Plus foretages efter brug af Zibocare A/S. De øvrige madrasser rengøres lokalt i afsnittene eller i sengeredningen
Ombytning af defekt udstyr påhviler Zibocare A/S.
Firmaadresser:
###FOLDER###
###ADRESSE###
###TELEFON###
###FOLDER###
###ADRESSE###
Tel. ###TELEFON###
###FOLDER###
Mail: ###EMAIL###
###FOLDER###
###ADRESSE###
Tel. ###TELEFON###
Mail: ###EMAIL###
Center – afdelings- og klinikledelser har ansvaret for, at vejledningen implementeres og følges.