Formålet med vejledningen er at anvise metoder for repositionering og lejring for at nedsætte forekomsten af tryksår erhvervet under indlæggelse, samt forebygge forværring af eksisterende tryksår.
Målgruppe:
Anvendelsesområde:
Repositionering
Ved repositionering forstås alle stillingsændringer fra passiv lejringsændring i seng til aktiv mobilisering.
Shear
Forskydning af hudens vævslag jf. EPUAP.
Friktion
Den modstand og deraf følgende hudbelastning, som opstår, når huden gnider mod underlaget ved stillingsændring i seng eller stol.
Tryksår/trykskade
En trykskade/tryksår er en lokal skade på huden og/eller underliggende væv, som resultat af tryk eller tryk kombineret med shear: Trykskader opstår oftest over knoglefremspring men kan også være relateret til medicinsk udstyr og andre objekter . (EPUAP 2019).
Begrebet dækker også over rødme af huden, der ikke blegner ved fingertryk, til dybe sår involverende muskler og knogler. Se Tryksår - risikovurdering og sårklassifikation - voksne.
Repositionering udføres hos tryksårstruede patienter, som ikke er i stand til at gøre dette selv.
Repositionering anbefales at foregå hver anden - tredje time døgnet rundt, med mindre der er lægelige kontraindikationer.
OBS: Anvendelse af trykaflastende madras erstatter IKKE repositionering hver anden - tredje time. (Se vejledninger for valg af madrasser på henholdsvis vejledning madrasser Glostrup Maj 2022.pdf og vejledning madrasser Blegdamsvej Maj 2022.pdf
Hyppigheden af repositionering er individuel, og vurderes ud fra:
Repositionering i liggende stilling:
Repositionering i stol/kørestol:
Hjælpemidler til repositionering:
God forflytningsteknik og brug af de rette hjælpemidler er med til at nedsætte friktion, så der ikke opstår shear under forflytningen.
Det anbefales at:
Inddragelse af patienten:
Dokumentation:
Ingen