Transporter - patienttransport og overflytning af patienter med ledsagelse af sundhedspersonale internt på RH

Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

 

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Fremgangsmåde

 

Formål

At sikre ensartede retningslinier for krav til det ledsagende personales kvalifikationer, overvågnings- og behandlingsudstyr, dokumentation og ansvar.

Vejledningen omfatter forholdsregler ved overflytning og transport af patienter til og fra undersøgelser/behandling internt på Rigshospitalet, hvor sundhedspersonales ledsagelse er påkrævet.

 

Kriterier for ledsagelse med personale

· Patienter med manifest eller truende svigt af kredsløbs- og/eller respirationsfunktion.

· Bevidstløse patienter eller patienter med nedsat psykisk funktionsevne i en sådan grad, at de ikke er orienteret i egne data.

· Børn, som har behov for behandling under transporten.

· Børn, hvor forældre/værge ikke ledsager patienten eller ikke er i stand til at pleje patienten under transporten.

 

Transportforløb

Overvågningsstandarden skal være på samme niveau som inden transporten.

Overvågningsniveauet skal under transporten svare til patientens tilstand og være i stand til at afsløre forventelige komplikationer.

 

Kritisk syge patienter

Patienter med svigtende respiration og/eller kredsløb skal ledsages af mindst to personer, hvoraf den ene skal være rutineret i luftvejshåndtering og genoplivning.

Der skal under transporten medbringes medicin, ilt, sug samt være adgang til genoplivningsudstyr. Kommunikationsudstyr skal medbringes.

Monitorering skal som minimum være non-invasiv blodtryksmåling, EKG-overvågning og pulsoxymetri.

 

Ved transport til eller mellem intensive terapiafsnit skal patienten ledsages af en anæstesilæge.

Intuberede patienter skal ledsages af mindst to personer. Den ene skal være anæstesilæge eller for neonatale børns vedkommende en anæstesilæge eller børnelæge, med rutine i intubation af børn.

 

For patienter med tracheostomi foretages individuel vurdering af behov for anæstesiledsagelse.

 

Dokumentation

Ved overflytning til anden klinik dokumenteres i journalen

· Hvem, der har aftalt overflytning

· Hvem, der har accepteret overflytning og overtagelse af ansvaret for behandlingen ved modtagelse.

· Skriftligt resume af sygehistorie inkl. relevante undersøgelsesresultater og plan for videre behandling.

· Såfremt anæstesipersonale følger patienten, overtager disse ansvaret for afvikling af transport og dokumentation af transportforløbet.

Tilbage til top

Ansvar og organisering

 

Den læge, som er ansvarlig for patientens behandling, træffer beslutning om transport, herunder behov og niveau for personaleledsagelse.

Såfremt anæstesiledsagelse skønnes nødvendig konfereres med anæstesiologisk speciallæge i det relevante center. Hvis anæstesipersonale følger patienten, overtager disse ansvaret for afvikling af transporten og det lægelige ansvar for patienten i denne periode.

Patient og/eller pårørende skal være informeret om behandling/overflytning.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Akkrediteringsstandarder

Bilag