Denne instruks retter sig mod sygeplejefagligt personale på Afdeling CA og skal anvendes som et redskab i den akutte situation og skal altid tilpasses i forhold til individuel vurdering af patientens tilstand.
Patienterne med central i.v. adgang og i hjemmeparenteral ernæring er i øget risiko for bakteriæmi/fungæmia som er påvisning af bakterier/svamp i blodet. Patienterne skal observeres i forhold til udvikling af sepsis.
Sepsis er på afdeling CA mistænkt ved :
Hos patienter med central, venøs kateteradgang til hjemmeparenteral ernæring er infektion den hyppigste årsag til indlæggelse. Enhver patient i hjemmeparenteral ernæring, tilknyttet CA og som præsenterer sig med febrilia eller kulderystelser må mistænkes for bakteriæmi og observeres for udvikling af klinisk sepsis. Som udgangspunkt bør antibiotisk behandling opstartes uafhængigt af infektionsparametrene, afhængig af den lægelige vurdering. Den akutte behandling og pleje af patienten mistænkt for eller med sepsis retter sig mod hurtig diagnosticering og målrettet behandling tilpasset den enkelte patient.
Ved telefonisk henvendelse fra hjemmet indhentes oplysninger om:
Forvagten kontaktes på tlf. 5-1038 og informeres om, at en patient med Broviac kateter tilknyttet afdelingen, viser symptomer på obs bakteriæmi. Forvagten tager stilling til akut indlæggelse på CA, eller på lokalsygehus hvis transporten til afdeling CA vurderes for lang, og der arrangeres kørsel til patienten. Hvis indlæggelse på lokalsygehus, læg da en seddel med patientdata ved sygeplejesekretær. Lokalhospital assisteres med det samme i forhold til at få adgang til HPN-ordination og henvises til HPN-instrukser (Dropbog).
Inden ankomst gør sygeplejersken følgende:
Lægen eller sygeplejerske finder HPN-skema frem inden patientens ankomst.
Ved ankomst
I forhold til udredning og diagnostik igangsættes følgende med det samme patienten er ankommet:
Behandling
Ved klinisk påvirket patient (vurderet af læge), foretrækkes anlæggelse af PVK før afprøvning af Broviac. Dette aftales med lægen. Ved akut indlæggelse i aften/nattevagt, kan afprøvning af Broviackateter udskydes til dagtimerne, hvis der ikke er ressourcer til at håndtere en eventuel systemisk reaktion på test. Dette aftales ligeledes med lægen og dokumenteres i SP (se herunder om afprøvning af kateter).
Hvis lægen vurderer, at Broviac-kateteret/CVK ikke må anvendes, eller hvis patientens symptomer forværres ved brug af Broviackateteret, anlægges perifer I.V. adgang. Anvendelse af Broviackateter afklares senest i førstkommende dagvagt, men helst ved ankomst, såfremt pt. ankommer stabil i dagvagt. Det anbefales at anlægge PVK inden afprøvning af Broviac-kateter, i det tilfælde at patienten reagerer med blodtryksfald og kontraktion af perifere vener.
Efter ordination og umiddelbart efter dyrkninger er indsamlet, gives:
Hvis patienten bliver cirkulatorisk ustabil skal patienten overflyttes til afdeling hvor kontinuerlig monitorering er mulig.
Mål for den akutte behandling
Tidlig diagnostik og målrettet, individualiseret behandling i forhold til patientens kliniske tilstand, samt at forebygge udviklingen af svær sepsis og septisk shock.
Afprøvning af permanent, tunneleret ventralt venekateter på Afdeling CA
Det tilstræbes, at det permanente kateter afprøves hurtigst muligt, således at et kateter der fungerer, kan anvendes til at indgive antibiotika samt vanlige PE-program og ikke mindst volumen.
Inden afprøvning: Anlæg PVK. Mål BT, P og Tp umiddelbart inden afprøvning.
Afprøvning: Lad 100 ml. isoton NaCl indløbe over 30 minutter. Mål patientens tp. rutinemæssigt efter 5, 10 og 30 minutter, 1 time og 2 timer, og mål øvrige værdier ved temperaturforhøjelse og følg EWS algoritme. Såfremt patienten ikke har reageret indenfor de 30 minutter, vil lægen sædvanligvis kunne tage stilling til umiddelbar anvendelse af kateteret til antiotika, parenteral ernæring, væsker mm. Patienten skal minimum forblive i afdelingen til observation 2 timer efter 30 minutters test er påbegyndt.
Efter afprøvning: PVK kan sædvanligvis seponeres 2-3 timer. efter afprøvning, når kateteret er taget i brug.