Insulin til parenteral ernæring - Klinik CA

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

At vejlede læger og plejepersonale til ordination, administration og observation af hurtigtvirkende insulin til patienter med behov for parenteral ernæring på Afdeling CA

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Målgruppen er patienter der er tilknyttet afdeling CA i forbindelse med deres behov for parenteralt tilskud i form af væske og/eller ernæring.

Tilbage til top


Definitioner

Parenteral ernæring: Præparater der indeholder mindst en af følgende: aminosyrer, glucose >55g/l, elektrolytter.

Tynde væsker: Isotone hydreringsvæsker

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Generelt

Hurtigtvirkende insulin (f.eks. Actrapid eller Humulin) til patienter med tarmsvigt, tilsættes altid til deres parenterale ernæring. Insulinen skal følge glucosen.

Målet er et blodsukker på 10-15 mmol/l under infusionen.

Det er livsfarligt for patienten at få lavt blodsukker (under 2 mmol/l). For højt blodsukker er forbundet med andre mindre alvorlige risici og ved glucosuri udskilles en del af de indgivne kalorier i urinen. Det skal derfor accepteres, at blodsukker kan ligge mellem 15-20 uden at der skal tilsætte yderligere insulin.

Det er vigtigt at være opmærksom på at der normalt ikke tilsættes insulin til de parenterale infusionsvæsker, hvis der kun gives tynde væsker uden højt glucoseindhold. Såfremt den parenterale ernæring administreres på separate flasker (et såkaldt ”juletræ”), tilsættes hurtigtvirkende insulin til den stærke glucose.

Hypoglycæmi

Hypoglycæmi kan i lette tilfælde (BS over 1,5 mmol/l) behandles med sød saft, sukker per os. Ved svær hypoglycæmi eller hos patienter med ultrakort tarm,  ventrikelretention eller opkastninger, så behandles der umiddelbart med 50 % glucose intravenøst.

Procedure

Tidspunkt for tilsætning

Insulinen binder sig til indersiden af posen på ernæringen/væsken. Derfor skal insulinen tilsættes til posen umiddelbart før tilkobling og start af infusion. Hvis patienten tilkobles droppet, og der går mere end to timer førend ernæringen/væsken med hurtigvirkende insulin opstartes (pga. andre infusioner), bør man vente med at tilsætte insulinen.

Dokumentation:

Hvis PE tilberedes timer før opsætning, er det af stor betydning, at der forefindes en sikker procedure for tilsætning og dokumentation af hurtigtvirkende insulin til posen. På sengeafdelingen i afdeling CA tilberedes PE af dagvagten. Såfremt der skal tilsættes insulin til posen, klargør dagvagten en rød tilsætningslabel, og lægger den i chartek forrest i PE-skemaet. Aftenvagten tilsætter insulinen umiddelbart inden tilkobling, udfylder label og påsætter denne på PE-posen.

 

Monitorering af blodsukker under justering af insulin-dosis tilsat til parenteral ernæring:

 

Monitorering af blodsukker hos patienter i parenteral ernæring med fast insulindosering:

Kontrol og tilsyn

Der tilstræbes BS mellem 10-15 under PE-indløb med fast hurtigvirkende insulindosis tilsat PE-posen, samt at der evt. fast gives 1-2 x langtidsvirkende insulin/daglig. Det vil sjældent være nødvendigt med hurtigtvirkende insulin til måltiderne og kræver særskilt uddannelse af patienten. Det beror på en vurdering af patientens orale indtag og absorptionsevne. Det anbefales at patienten vurderes ved Endokrinologisk tilsyn eller tilsyn af diabetessygeplejerske inden udskrivelse.

Udskrivning

Når patienten skal udskrives, skal patienten være forsøgt oplært i blodsukkermåling og hjemmesygeplejerskerne skal have en plan for eventuelle blodsukkermålinger samt hvornår og hvor meget insulin de må give patienten. Hvis patienten eller hjemmesygeplejen observerer gentagne afvigende blodsukkere (for højt eller for lavt), skal de kontakte afdelingen.

Patienten anbefales henvist til diabeteskontrol i Endokrinologisk Klinik PE på Rigshospitalet efter udskrivning.

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

 

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top