Målgrupper og anvendelsesområde
Denne instruks er målrettet plejepersonale på Afdeling CA og anvendes i den akutte fase hvor patienten mistænkes at bløde fra øsofagusvaricer.
Se desuden instruks: Sengstakensonde - instruks for anlæggelse på Afdeling CA
Tilbage til top
Definitioner
Øsofagusvaricer er dilaterede submukøse vener, som udvikles hos patienter med portal hypertension og de kan resultere i alvorlige blødninger fra øvre del af mavetarmkanalen
Tilstedeværelse og omfang er afhængig af årsag, varighed og alvorlighedsgrad af levercirrhose
Tilbage til top
Fremgangsmåde
Når patienten findes med frisk blødning fra øvre mave-tarm kanal, mistænkt for variceblødning, gør sygeplejersken følgende (tag gerne wow ind på stuen hurtigt i forløbet):
1. Primær resuscitation
- Sikre frie lufveje mhp. at undgå aspiration, evt. kald på hjælp fra kollega, og ring umiddelbart til forvagt
- Anlæg sonde til at aflaste ventriklen for blod (orange sonde)
- Mål P, BT og puls kontinuerligt i den akutte fase. Supplér med ilt ved behov (gør klar som minimum)
- Sikre to store i.v.-adgange (som minimum PVK størrelse 14-18G). Lægen anlægger PVK ved behov.
- Blodprøver til type og forlig tages straks, samt Hb, leukocytter, trombocytter, protrombin tid, levertal, s-elektrolytter, s-albumin
- Kontrol af hgb kan følges på ABL i afdelingen
- Anlæggelse af KAD med timediuresemåler - opstart væskeregnskab med det samme
2. Behandling og observation
- Iv-væskebehandling mhp. forebyggelse af hypovolæmi og nyrepåvirkning efter ordination af læge (Human albunim 20%, Iso NaCl, blodprodukter (obs overtransfusion og risiko for lungestase).
- Al infusion med blodprodukter registreres på stort infusionsskema og på væskeregnskab. Ved stor, ukontrollabel blødning kan der rekvireres en akutpakke på 2031 - pakke skal forudbestilles inden afhentning på ###TELEFON###. Efter længere pågående blødning kan forvagt ordinere en blodprøvekontrol (Teq) til kontrol af blodsammensætningen.
- Ventrikelaspiration x 4/timen (samles i spand på stuen til opmåling). Sonde skylles efter med 20 ml. laktulose/sterilt vand i blandingsforhold 1:3.
- Sug af luftveje kan blive nødvendigt
3. Klargøring af medicin (ordineres af læge)
- Terlipressin (Glypressin) 1-2 mg som bolus i henhold til den lægelige ordination (derefter er ordinationen vanligvis 2 mg x 6. Obs bivirkninger: mavesmerter, stigning i BT, sjældnere perifer iskæmi
- Octreotide 50 mikrogram iv bolus. Og efterfølgende infusion 50 mikrogram/time (50 ml/time på infusionspumpe). (Infusionsblanding 250 mikrogram Octreotide pr. 250 ml NaCl)
- Ciprofloxacin 400 mg x 2 og Cefuroxim 750-1500 mg x 3
- Pantoloc 40 mg x 2
4. Ukontrollabel blødning
Ved manglende kontrol over blødning kan læge vælge at anlægge Sengstaken sonde med opblæst ventrikelballon. Lægen har ansvaret for ordinationen og anlæggelse af Sengstakensonde, men kan assisteres af sygeplejerske ved anlæggelse.
Tilbage til top
Ansvar og organisering
Forvagt kontaktes med det samme og har ansvar for ordination af medicin, intravenøst væsketilskud og blod. Forvagt har ansvar for anlæggelse af PVK, men kan assisteres af sygeplejerske til dette. Sygeplejerske kan anlægge aflastende nasogastrisk sonde, lægen har ansvaret for anlæggelse af Sengstaken sonde såfremt dette bliver aktuelt. Sygeplejerske bestiller blodprøver efter lægeordination
Tilbage til top
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Gastro-øsofageale varicer - Guideline. Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi (DSGH). Flemming Bendtsen (tovholder), Per Ejstrud, Henning Grønbæk, Aleksander Krag, Flemming Tofteng. Revideret 2017.
Link: https://www.dsgh.dk/index.php/lever/gastro-oesofageale-varicer
Tilbage til top
Bilag
Tilbage til top