Stik- og skæreuheld - procedure ved uheld som medfører eksposition for blod og vævsvæsker

 

 Genvej til indhold

• Afdelingen skal sikre
• Den enkelte medarbejder skal sikre
• Operationer/undersøgelser
• Risiko for smitte med hepatitis B, hepatitis C og HIV
• Hepatitis B
• Hepatitis B-vaccination efter uheld med mulig ekspostion
• Hepatitis C
• HIV
• Procedure ved uheld, som medfører ekspostion for blod og vævsvæsker
  • Slimhinder
  • Hudlæsioner
• Antiviral kemoprofylakse efter ekspostion for HIV
• Difteri- og stivkrampevaccination
• Hepatitis B-vaccination
  • Vaccination efter eksposition
  • Forebyggende vaccination
• Skematisk oversigt ved stik- og skæreuheld
• Referencer

 

Tilbage til top

Alt sundhedsfagligt personale ansat på Rigshospitalet Blegdamsvej og Glostrup, der varetager opgaver med pleje (inkl. rengøring, patienttransport mv.), undersøgelse og behandling samt ansatte i fag med risiko for smitte fx VVS-arbejde. 

Ansatte på øvrige matrikler følger lokale retningslinjer. 

Tilbage til top

HIV: Human immundefekt virus.

HBsAg: Hepatitis B virus "surface" antigen.

Huddesinfektion: Fjernelse af den transiente mikrobielle hudflora.

Sundhedsfagligt personale: Alt personale, der varetager opgaver med pleje (inkl. rengøring og patienttransport), undersøgelse og behandling.

 

Tilbage til top

Vejledning til forebyggelse af uheld

Afdelingen skal sikre

• At medarbejdere er instrueret i korrekt håndtering af kanyler og skarpe genstande samt bortskaffelse heraf.
• At engangshandsker i alle størrelser, masker og øjenbeskyttelse samt kanylebokse er let tilgængelige og i umiddelbar nærhed af de steder, hvor der udføres procedurer med risiko for blod eksposition. 
• At kanyleboksene udskiftes, når de er 3/4 fyldte – Alle har et medansvar for, at dette sker! 
• At arbejdssikkerheden er så optimal som mulig (se reference 3 og 4).

Den enkelte medarbejder skal sikre

• At engangshandsker bruges ved alle procedurer med risiko for at få blod, sekret eller vævsvæske på hænderne. 
• At maske og øjenbeskyttelse bruges ved alle procedurer med risiko for sprøjt med blod, sekret og vævsvæske i ansigtet (Obs! – briller beskytter ikke tilstrækkeligt). 
• At kanyleboks placeres umiddelbart i nærheden af det sted, hvor proceduren foregår.
• At skarpe og stikkende genstande placeres i kanyleboks, umiddelbart efter at proceduren er udført.
• At kanylehætte aldrig sættes på efter brug. 
• At den takkede rille i kanyleboksens låg – så vidt det er muligt - anvendes til at adskille kanyle fra sprøjte.

 

###TABEL_1###

 

Operationer/undersøgelser

• Der bør opretholdes ”skarpe” og ”uskarpe” zoner, dvs. områder på assistancebordene, hvor der placeres kanyler og knive.
• Så få hænder som muligt i operationsfeltet ad gangen.
• Undlad at bruge hænder/fingre, hvor man i stedet kan anvende instrumenter til at holde med (fx under suturering).

Risiko for smitte med hepatitis B, hepatitis C og HIV

Stik- og skæreuheld eller eksposition for blod på slimhinder, i øjne eller på ikke-intakt hud indebærer en potentiel risiko for smitte med HIV, hepatitis B og hepatitis C. Visse vævsvæsker (cerebrospinalvæske, sæd, vaginalsekret, amnionvæske, pleuravæske, synovialvæske, peritonealvæske og perikardialvæske) må ligeledes anses som smittefarlige.
I tilfælde af uheld er det hensigtsmæssigt, at patienten bliver testet for de pågældende sygdomme. Undersøgelse bør foranlediges af en læge på afdelingen og må kun foretages, hvis patienten afgiver informeret samtykke.

Ved behov for rådgivning om smitterisiko m.v. kontaktes vagthavende læge i Afdeling for Infektionssygdomme (lok. ###TELEFON###.

Hepatitis B

Risikoen for smitte efter stikuheld med eksposition for blod med hepatitis B virus er ca. 6-30%. Risikoen er højest, hvis blodet er Hbe-antigen-positivt som udtryk for aktiv virusreplikation, og lavest, når blodet alene er HBs-antigen-positivt. Blod, der er antistof-positivt, men HBs-antigen-negativt, er ikke smittefarligt.

Hepatitis B-vaccination efter uheld med mulig eksposition

Pga. lang inkubationstid kan smitte med hepatitis B forebygges effektivt med vaccination efter eksposition, post exposure gives i alt 4 vaccinationer til tiden 0, 1, 2 og 12 måneder. Alle med mulig hepatitis B-eksposition tilbydes vaccination. Vaccinationen skal startes senest 48 timer efter uheldet.

Gravide og ammende, der eksponeres for HBsAg- eller HBeAg-positivt blod, vaccineres efter samme retningslinjer. Såvel uvaccinerede som tidligere vaccinerede gives en dosis vaccine i forbindelse med uheldet.

Såfremt den eksponerede er i gang med en vaccinationsserie allerede, fuldføres denne som planlagt. Før vaccination tages HbsAg og anti-HBs.

Efterfølgende vaccination afhænger af blodprøvesvaret:

 

###TABEL_2###

Hepatitis C

Risikoen for smitte efter stikuheld med eksposition for hepatitis C er i ca. 2 %.

Hvis smittekilden har viræmi, er risikoen højere, ca. 6%, mens den er væsentligt ringere (angiveligt tæt på 0%), hvis patienten alene er antistof-positiv. Der findes ingen vaccine eller dokumenteret forebyggende behandling mod Hepatitis C smitte.

Undersøgelse for smitte er dog vigtig af hensyn til evt. behandling og erstatning. Undersøgelse for hepatitis C-smitte foretages dag 0 og efter 1 og 2 mdr.

HIV

Den gennemsnitlige risiko for smitte efter eksposition for blod fra en HIV-positiv patient er 0,3% efter stikuheld og 0,1% efter eksposition på slimhinder, i øjne eller på ikke-intakt hud.

HIV-smitte efter stikuheld er yderst sjældent forekommende, og der er endnu ikke set tilfælde heraf i Danmark. Risikoen afhænger bl.a. af inoculums størrelse og kan således være øget ved dybe stik, hvis der er synligt blod på instrumentet og eksposition for blod med høj virusmængde. Brug af engangshandsker reducerer risikoen, idet en del blod aftørres i handsken.

I tilfælde af smitte vil antistoffer mod HIV udvikles indenfor de første 1-3 mdr. efter uheldet. Antiviral kemoprofylakse kan reducere smitterisikoen betydeligt. 

 

Procedure ved uheld, som medfører eksposition for blod og vævsvæsker

1. Slimhinder

Får man blod eller vævsvæske i øjne, mund eller åbne sår, skylles med henholdsvis rigeligt øjenskyllevæske, saltvand eller drikkevand.

2. Hudlæsioner
 

Hvis man stikker eller skærer sig på en genstand, som er forurenet med blod eller vævsvæske:

• Vask grundigt med vand og sæbe og aftør med engangshåndklæde.
• Desinficér såret min. 2 gange med rigeligt hånddesinfektionsmiddel, hospitalssprit 70% eller jodsprit 2,5%.

Ansatte på Rigshospitalet, Blegdamsvej skal henvende sig i TraumeCentret, Afsnit 3193.

Ansatte på Rigshospitalet Glostrup skal henvende sig i Akutklinikken.

Herefter foretages der:

1. Risikovurdering mhp. antiviral HIV-profylakse i samarbejde med Afdeling for Infektionssygdomme (se afsnittet nedenfor).
2. Blodprøve for hepatitis B og C samt HIV-antistoffer.
3. Vaccination mod hepatitis B.
4. Difteri- og stivkrampevaccination til alle, som ikke er vaccineret indenfor de sidste 10 år.
5. Anmeldes som arbejdsskade via lokal arbejdsmiljørepræsentant
6. NAT-test for hepatitis B, C og HIV efter 1 og 2 mdr.

Se flowskema over procedure ved uheld, som medfører eksposition for blod og vævsvæske ved stik- og skæreuheld eller sprøjt på slimhinder ved smittefarligt materiale (bilag).

_{Note: Jodsprit frarådes generelt til huddesinfektion pga. risiko for allergi og jodforbrænding. For at mindske risikoen for irritation og allergi overfor jod, skal man være opmærksom på, at jod skal fjernes igen efter udført procedure. Jod kan fjernes med hospitalssprit.}

 

 
Antiviral kemoprofylakse efter eksposition for HIV

Ved sikker eller sandsynlig eksposition for HIV kontakter:

TraumeCenteret: Vagthavende læge i Afdeling for Infektionssygdomme, lok. ###TELEFON###

Akutklinikken, Glostrup: Infektionsmedicinsk vagt, Hvidovre Hospital. Forvagt ###TELEFON### eller bagvagt ###TELEFON###.

Disse rådgiver og tager stilling til, om der bør startes antiviral kemoprofylakse. Denne bør startes hurtigst mulig efter uheldet, helst indenfor 1-2 timer og senest inden 24 timer.

Antiviral kemoprofylakse anbefales i tilfælde af stik- eller skæreuheld fra patient, som er kendt HIV-positiv. Akut HIV-test anbefales desuden i tilfælde, hvor patientens HIV-status er ukendt, men hvor patienten tilhører en gruppe med høj forekomst af HIV-smitte* og har kliniske symptomer på HIV-infektion.

Profylakse kan desuden komme på tale, hvor smittekilden er en patient med ukendt HIV-status uden kendt tilhørsforhold til de nævnte grupper, men med oplagte kliniske tegn på HIV-infektion.
 

*Mænd der har/har haft sex med mænd, i.v.-stofmisbrugere, prostituerede eller personer fra HIV-højendemiske områder fx Afrika syd for Sahara. 

Difteri- og stivkrampevaccination

Som ved alle andre hudpenetrerende skader tilbydes difteri-stivkrampevaccination til alle, som ikke er vaccineret indenfor de sidste 10 år.
 

Hepatitis B-vaccination

Vaccination efter eksposition

Smittemulighed foreligger ved udsættelse for blod eller anden legemsvæske på ikke-intakt hud (friske rifter eller sår ved stik eller snit) fra patienter, der vides eller stærkt mistænkes for at være HBsAg positive (eksempelvis patienter med leverbetændelse, narkomaner, patienter med tropisk eller polar oprindelse).

På grund af hepatitis B’s lange inkubationstid kan sygdom hindres ved vaccination, selv efter smitten har fundet sted. Vaccination må dog i sådanne situationer intensiveres med en ekstra vaccinedosis efter 2 måneder. Vaccinationsregime bliver således hér: 0, 1, 2 og 12 mdr. Vaccination bør iværksættes senest 48 timer efter eksposition.

Hos ikke tidligere fuldt vaccinerede bør alle påbegyndte vaccinationsforløb fuldføres.

Hvis vaccination mod hepatitis B allerede er gennemført, men for mere end 10 år siden, gives én booster vaccinedosis.

For ansatte på Rigshospitalet Blegdamsvej sker opfølgning i TraumeCentret, Afsnit 3193.

For ansatte på Rigshospitalet Glostrup sker opfølgning via egen afdeling.

NB: Flowskema er vedhæftet under 'bilag' som PDF-fil mhp. udskrift

Forebyggende vaccination (dvs. før eksposition fx i forbindelse med ansættelse)

Alle personalegrupper med risiko for smitte med hepatitis B anbefales at lade sig vaccinere jævnfør centrenes retningslinjer.

1. Forebyggende vaccination af ikke-eksponerede omfatter i alt 3 vaccinationer til tiden 0, 1 og 6 mdr. 
2. Der gives 1 ml hepatitis vaccine (Engerix-B) intramuskulært i regio deltoidea (overarmen). Den vaccinerede observeres i 15 min. Vaccinationskort udleveres.
3. Det er vigtigt at følge alle tre vaccinationstider for at opnå fuld beskyttelse.

Vaccinen danner beskyttende antistoffer hos 95% og beskytter i mindst 10 år, hvorfor man efter nuværende retningslinier ikke normalt anbefaler revaccination. Revaccination (booster) anbefales dog altid i forbindelse med nyt uheld med mulig smitterisiko. Rutinemæssig kontrol af antistofniveau anbefales ikke.

Hvis man stammer fra et land med høj forekomst af hepatitis B (lande udenfor Vesteuropa, Nordamerika og Australien) eller tidligere har haft hepatitis B, anbefales undersøgelse for anti-HBs og HbsAg forud for evt. vaccination.

Alvorlige bivirkninger er sjældne og skyldes oftest allergi for indholdsstoffet. En del får lokal ømhed, og enkelte får temperaturforhøjelse.

 

Tilbage til top

Forebyggende vaccination med hepatitis B foregår i egen afdeling. Ledelsen af den enkelte afdeling bør sikre sig, hvilke personalegrupper der i deres afdeling tilbydes vaccination. Afdelingerne bør ligeledes sikre en procedure, således at relevante personalegrupper ved ansættelsen spørges om forudgående vaccination mhp. opfølgning. 

Det akutte forløb ved stik- og skæreuheld varetages af TraumeCenteret Blegdamsvej og Akutklinikken Glostrup.

Det opfølgende forløb ved stik- og skæreuheld varetages for Rigshospitalet Blegdamsvej af TraumeCenteret og for Rigshospitalet Glostrup af egen afdeling. 

Center- og afdelingsledelser er ansvarlige for, at sundhedspersonalet er bekendt med denne vejledning, og at de fysiske rammer og nødvendige ressourcer er til stede for, at vejledningen kan følges.

Det enkelte sundhedspersonale er ansvarlig for at kende og følge vejledningen.

 

Tilbage til top

1. Vejledning om HIV (human immundefekt virus) og Hepatitis B- og C-virus. Sundhedsstyrelsen, 2013
2. At-vejledning C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne encephalitis (TBE). Arbejdstilsynet, 2005
3. At-vejledning C.0.18 Udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer. Arbejdstilsynet, 2006
4. At-vejledning C.0.14 AIDS og forebyggelse af HIV-infektion. Arbejdstilsynet, 2004
5. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer (NIR) for desinfektion i sundhedssektoren. Statens Serum Institut 2018
6. www.stikboksen.dk

Tilbage til top

Bilag

2023 Flowskema over procedure ved eksposition v uheld.pdf

Tilbage til top