Formålet med etablering af den KVASTU-ansvarlige funktion er:
At udvikle og sikre opretholdelse af KVASTU-styresystemet*, samt at opnå en løbende koordinerende kvalitetsudvikling inden for genbehandlingsområdet i de enkelte operationssattelitter.
Organisatorisk placering
Den KVASTU-ansvarlige refererer til afdelingssygeplejersken.
Den KVASTU-ansvarlige person har medansvar for genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr og udgør sammen med afsnitsledelsen kontakten til Sterilcentralens kvalitetschef.
Den KVASTU-ansvarlige skal i samarbejde med afsnitsledelsen sikre, at genbehandlingsprocesser udføres i overensstemmelse med de i KVASTU-styresystemet skriftlige retningslinjer og instruktioner
Den KVASTU-ansvarliges opgaver:
-
Medlem af KVASTU-arbejdsgruppe.
-
Deltage i møder med klinikledelsen, hvor auditresultater gennemgås og vurderes.
-
Gennem arbejdet i KVASTU-arbejdsgruppen sikre at retningslinjer og instruktioner løbende opdateres.
-
Skal sikre at nyt personale introduceres og oplæres i retningslinjer og instruktioner, henhørende under KVASTU-styresystem.
-
Medvirke til at identificere indsatsområder i genbehandlingsprocesserne, som kan medvirke til produktkvaliteten/kvaliteten af leverede produkter/ydelser løbende forbedres.
-
Deltage aktivt i afprøvning af nye instruktioner henhørende under KVASTU-styresystem, herunder vurdere, dokumentere og evaluere effekten af instruktionerne.
-
Vurdere infektionshygiejniske og materialekompatible aspekter og konsekvenser i forbindelse med indkøb af det medicinske en- og flergangsudstyr, der skal anvendes i forbindelse med genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr.
-
Medvirke i vurderingen af produktionshygiejniske aspekter og konsekvenser ved planlægning og gennemførelse af ændringer i:
-
afdelingens fysiske rammer.
-
det produktionsudstyr, der anvendes i genbehandlingsfunktionen.
-
de transportmetoder/det transportudstyr, der anvendes i genbehandlingsfunktionen.
-
Deltage i relevante kurser/temadage/efteruddannelsesforløb indenfor genbehandlingsområdet.
-
Bidrage i afdelingen med aktuel ny viden og information på genbehandlingsområdet.
Kompetencer
Den KVASTU-ansvarlige person skal have gennemgået:
-
KVASTU-uddannelse eller tilsvarende.
-
Basisuddannelse som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent.
-
Afsnittets introduktionsprogram.
-
Afsnittets oplæringsprogram for genbehandlingsprocesser.
*KVASTU-styresystemet er det system, som styrer kvaliteten på genbehandlingsområdet. Kvastu-styresystemet kan findes via genvej på PC skærm.