GLO Fysioterapi, Hygiejneprocedure for udstyr til spirometri og lungefysioterapi

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

At forebygge sygehusinfektioner og begrænse smittespredning til patienter og personale samt at sikre, at det respirationsterapeutiske udstyr til klinisk brug til enhver tid er rengjort og vedligeholdt.

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Alle medarbejdere ansatte i fysioterapien ved Afdeling for Rygmarvsskader.

Tilbage til top


Definitioner

Spirometer (turbine, transducer og ledning): Udstyr, som bruges til at lave lungefunktionsundersøgelse

RMT-udstyr (PEP og IMT): Udstyr, som bruges til at træne patienters lungefunktion. Der findes både éngangs- og flergangsmasker. Denne vejledning retter sig primært mod flergangsmasker.

Rengøring: Manuel vask med vand og sæbe, som fjerner støv, smuds og mikroorganismer for dermed at forhindre en opformering.

Desinfektion: Proces, der er i stand til at dræbe patogene mikroorganismer i et sådant omfang, at det desinficerede kan benyttes uden risiko for infektion.

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

1. Rengøring af Spirometer varetages af fysioterapeutmedhjælper hver gang spirometret har været i brug på følgende måde:

Turbine:

Drej turbinen til de to små huller er ud for hinanden. Turbinen kan nu forsigtigt trækkes ud af transduceren.

Til rengøring af turbinen anbefales det at benytte PeraSafe steriliseringspulver. Ca. 16 mg pulver tilsættes 1 liter lunkent vand. Blandingen er klar til brug, når alt pulver er opløst. Turbinen lægges i blandingen i maksimalt 10 minutter. Skyl med vand (optimalt demineraliseret) og lad turbinen lufttørre.

Som alternativ til sterilisering med PeraSafe kan anvendes almindeligt sæbevand til rutinerengøring.

Vigtigt: anvend ikke klorholdige midler eller alkohol.

Der skal ved brug af spirometer altid benyttes et mundfilter Spirobac. Spirobac er et engangsfilter og smides ud efter brug.

Transducer og ledning:

Det anbefales at rengøre transducer og ledning med en hårdt opvredet klud. Der kan benyttes sæbevand eller PeraSafe blanding. Det anbefales ikke at anvende sprit, da dette med tiden kan beskadige overfladen.

Transduceren må aldrig nedsænkes i væske.

2. Rengøring af PEP-masker til flergangsbrug varetages af fysioterapeutmedhjælper hver gang masken kommer tilbage fra en patient på følgende måde:

Masken skilles ad og vaskes i varmt vand med et vaskemiddel. Delene skylles grundigt i rent vand, så alle rester af vaskemidlet fjernes.

Maskedelene lægges i hospitalssprit i 5 minutter, hvorefter de skylles i rent vand med henblik på at fjerne rester af desinfektionsmidlet.

Maskedelen lufttørrer, hvorefter de kontrolleres for skader og/eller slid og om nødvendigt udskiftes.

Masken samles.

3. Rengøring af IMT-udstyr varetages af fysioterapeut hver gang PowerBreathe KH2-enheden har været i brug på følgende måde:

Det blå TrySafe-filter er et engangsfilter, hvilket kan udleveres til patienten efter brug hvis patienten ønsker at bruge dette til sit PowerBreathe Classic Light-udstyr.

PowerBreathe KH2 tørres af med en wet-wipe efter brug. Udstyret må aldrig nedsænkes i væske.

PowerBreathe Clasic Light-udstyret er et patientspecifikt engangsudstyr, hvilket patienten får med hjem efter endt indlæggelse. Ved udlevering af udstyr til patient anbefaledes det at patienten jævnligt skal rengøre mundstykket med sæbevand. 

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Ledende terapeut har det overordnede ansvar for at nærværende vejledning er kendt i afsnittet. Personalet ansat i fysioterapien har ansvaret for at vejledningen følges.

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

VIP: Desinfektion af udstyr, inventar og kontaktpunkter

VIP: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

Tilbage til top


Bilag

Rengøring af SpiroUSB spirometret - firmavejl..pdf

Tilbage til top

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vent venligst...

 

Henter data ...

 

 

 

###TABEL_1###