At sikre ensartede og operationelle retningslinjer for indlæggelse af reumatologiske patienter på RLB sengeafsnit på RH Glostrup og RH Blegdamsvej samt for overgang herfra til udefunktionernes udredningsenheder/ambulatorier.
FAM: akut medicinsk modtagelse. Dokumentet omhandler dog kun FAM på følgende matrikler: Nordsjælland, Gentofte og Frederiksberg.
Akutklinik: akut modtagelsen på RH Glostrup.
Speciallæge i reumatologi: Færdiguddannet speciallæge i reumatologi eller læger på 5. år af hoveduddannelsen.
Akut/subakut: indenfor henholdsvis 12/48 timer.
Udredningsenhed: På samtlige udefunktioner og RH Glostrup er etableret en enhed (daghospital/subakut ambulatorium) som kan varetage subakut udredning og behandling af patienter med reumatologiske problemstillinger samt overtage patienternes forløb efter udskrivelse fra sengeafdelingen RH Glostrup.
Langt de fleste reumatologiske forløb kan varetages ambulant som beskrevet i forløbsbeskrivelser. Kun ved mistanke om arteritis temporalis og progredierende parese/cauda equina kan indlæggelse være indiceret. Ofte indlægges mhp. differentialdiagnostik i forhold til infektion, malignitet eller medicinsk co-morbiditet. Det er derfor besluttet at alle patienter med reumatologiske primærdiagnoser i planområde Nord, Midt og Byen indlægges på lokal FAM i de enkelte planområder.
Indlæggelse på kirurgisk sengeafsnit 11 på RH Glostrup
En patient kan overføres til sengeafsnittet, RH Glostrup, såfremt følgende kriterier ALLE er opfyldt:
Det er den gennemgangsgående reumatologiske speciallæge, som har indlæggelsesretten på det reumatologiske sengeafsnit på Glostrup.
Indlæggelse er absolut sidste løsning i håndtering af patientforløbet.
Indlæggelse til kirurgisk vurdering følger flowchart for cauda equina, mistanke om inkarceration af radix og progredierende parese.
Arbejdsgang ved overflytning fra FAM:
Reum indlæggelse_KIRafsnit_flowdiagram_Version0,6_0822.pdf
Indlæggelse på RLB sengeafsnit 3062 på RH Blegdamsvej (RH BDV)
Indlæggelse på sengeafsnit 3062 på RH BDV for specialiserede patienter jvf. specialevejledningen følger ovenstående principper. Dog skal indlæggelse konfirmeres af speciallæge på Blegdamsvej.
Indlæggelse skal ses som den lavest prioriterede løsning i håndtering af patientforløbet, men såfremt behov for akut/subakut overflytning er til stede skal dette tilgodeses, fortrinsvist i dagtiden. Kun i særlige undtagelsestilfælde kan midlertidig indlæggelse på andet hospital overvejes mhp senere overflytning.
Arbejdsgang ved overflytning fra sengeafsnit/FAM:
Ved udskrivelse og behov for opfølgning på udefunktion:
Sygeplejerske/sekretær på sengeafsnit kontakter sygeplejerske/sekretær på udefunktion med henblik på at aftale tidspunkt.
Patienter indlagt på RH BDV vil typisk blive fulgt op i ambulatoriet samme sted, men såfremt problemstillingen er egnet hertil kan opfølgning også ske i ambulatorierne på Glostrup eller udefunktionerne afhængig af optageområde.