Sugedræn: observation, pleje og seponering
Målgrupper og anvendelsesområde
Klinisk personale i Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme
Tilbage til top
Definitioner
Sugedræn anlægges peroperativt for at forebygge postoperativ- hæmatomdannelse og dermed risiko for infektion.
Sugedræn kan være med aktivt sug (65 nmHg) - når harmonikaen er sammenklemt.
Sugedræn kan være med passivt sug (25 nmHg) - når harmonikaen lade urørt (udfoldet). Dette ses ved eventuel durarift.
Sugedræn er som regel med aktivt sug - passivt sug ordineres individuelt.
Tilbage til top
Fremgangsmåde
Observation:
- Drænproduktion observeres minimum 2 gange i hver vagt i forhold til mængde og udseende (specielt liquer, (spinalvæske))
- Drænslangen observeres for afklemning/knæk og sug
- Ved usædvanlig produktion eksempelvis synlig spinalvæske i drænet lukkes der for drænet og lægen kontaktes
Tømning af harmonikaen:
- Ved dræn med aktivt sug presses harmonikaen sammen (forinden skal slangeklemmen over harmonikaen afklemmes) og tømmes ned i drænsposen mindst 2 gange pr. vagt for at sikre tilstrækkeligt sug (husk at åbne for slangeklemme efterfølgende)
- Slangeklemmerne skal altid være åbne
Aflæsning af sugedræn:
- Drænproduktionen aflæses i afslutningen af hver vagt
- Drænproduktionen dokumenteres i SP
Skiftning af drænpose:
- Ved stor drænproduktion kan der være behov for skiftning af posen. Til proceduren medbringes drænpose og affaldspose og proceduren gennemføres med usterile handsker
- Luk den nederste slangeklemme (lige over drænposen)
- Placer den fyldte drænpose i affaldsposen
- Afmonter den fyldte drænpose ved konnektoren
- Luk affaldsposen med den fyldte drænpose
- Afsprit studsen inden påmontering af den nye drænpose, luk bundventilen på den nye drænpose
- Åben slangeklemmen igen
- Bortkast affaldsposen som specielt sygehusaffald, når der er mere end 100 ml i posen
Seponering af sugedræn:
Drænet kan seponeres, ved produktion på mindre end 50 ml i vagten eller efter ordination.
- Proceduren foregår ved aseptisk non-touch teknik1
- Til proceduren medbringes affaldspose, blåt underlag, steril forbinding, sterile swabs (mindst 2), suturfjerner, pincet, medicinske engangshandsker
- Patienten informeres om den forestående procedure og at denne kan være forbundet med en forbigående smerte
- Det blå liggeunderlag placeres, så det skåner sengetøjet og kan bruges til at lægge de sterile remedier på
- Drænposen placeres i affaldsposen
- Drænsystemet (harmonika og drænpose) løsnes ved konnektoren, så suget deaktiveres
- Slangeklemmen tættest på patienten (over harmonikaen) lukkes
- Forbindingen omkring drænet fjernes
- De sterile remedier såsom forbinding, sterile swaos, suturfjerner og pincet åbnes ved non-touch teknik.
- Desinficering af hænder
- Medicinske engangshandsker påføres2
- Suturen som fæstner drænet fjernes med sututrfjerner og pincet
- Med den ene hånd tages swabs som holdes over drænhul ved non-touch teknik, så den ene side er steril. Den anden hånd tager fat i drænslangen og drejer forsigtigt med uret. Drænet fjernes med et let træk
- Den sterile swabs holdes efterfølgende over drænhullet med den sterile hånd ca et minut, for at sikre at det er lukket
- Såfremt der sker gennemsivning, kasseres denne og der komprimeres med en ny steril swap.3
-
Indstiksstedet skal dækkes med en steril, tætsluttende forbinding, indtil drænkanalen er lukket.2
- Affaldsposen lukkes og bortkastes (under 100 ml i almindelig affald over 100 ml i specielt sygehusaffald)
- Efter seponering observeres forbindingen for eventuel gennemsivning og skiftes efter behov med non touch teknik
Tilbage til top
Ansvar og organisering
Alt klinisk personale udfører observation, pleje og seponering af sugedræn.
Tilbage til top
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
- Informationsmateriale om infektionshygiejniske forholdsregler ved brug af eksterne dræn. SSI/CEI (2018)
- Berríos-Torres SI et al. Hospital Infection Control Practices Advisory Committee. CDC Guideline for prevention of surgical site infections, JAMA Surg . 2017 Aug 1;152(8):784-791
- NIR, Nationale infektionshygiejniske Retningslinjer for brug af intravaskulære katetre, udgave 2.1. SSI/CEI (2016)
Dræn - Generel infektionshygiejne ved brug af dræn
Tilbage til top
Akkrediteringsstandarder
Tilbage til top
Bilag
Tilbage til top