At sikre høj kvalitet i håndtering og behandling af patienter med inflammatorisk sygdom og foddeformiteter.
Mål
At skabe mulighed for individuel professionel rådgivning omkring konservativ korrektion af foddeformiteter hos patienter i behandlingsambulatorierne på Rigshospitalet:Glostrup og Hillerød
At bibringe afdelingen en bedre forståelse af foddeformiteter (fx hallux valgus, hammer-/klo tæer og nedsunken forfod) og konservative behandlingsmuligheder med fodindlæg eller ortopædiske sko.
Patient
Patienter med inflammatorisk reumatologisk grundsygdom, der følges i reumatologisk behandlingsambulatorium på Rigshospitalet:Glostrup og Hillerød.
Sundhedsfaglige
Reumatologiske læger, fysioterapeuter og sygeplejersker, der til daglig varetager patientforløb for disse patienter.
Hvilke patienter:
Patienter med kronisk inflammatoriske reumatologisk sygdom, hvor der ønskes en vurdering af mulighed for indlæg eller ortopædiske sko.
Hvordan:
Der skrives et oplæg i SP, som rummer symptomer, objektive fund og konklusionerne her på i relation til det ønskede.
Der sendes en InBasket til ansvarlig sekretær for konferencen (2023: Alisha Akhtar) mhp indplacering på konferenceressourcen og indkaldelse af patienten.
Hvornår:
Der afvikles fodkonference den 3. mandag hver 2. måned på Rigshospitalet:Glostrup kl. 13;30 til 14;20 i konferencerummet på 1.sal i Grøn opgang og den første ulige tirsdag i juni og december på Hillerød kl. 13;30 til 14;00.
Der afsættes 10 min. til hver patient. (Dvs. der er plads til 5 ptt. på Glostrup og 3 ptt. på Hillerød pr. gang)
Hvem gør hvad:
Henvisende læge (BAL)/- fysioterapeut/- sygeplejerske skal selv være til stede og fremlægge problemstillingen sammen med patienten, som er i fremmøde. Den, der har henvist, dokumenterer konklusionen på konferencen i SP og varetager den videre håndtering.
Henvisende sundhedsperson, reservelæger, interesserede fysioterapeuter og sygeplejersker fra behandlingsambulatoriet samt bandagist
Konferencens program findes i SP i VRRGAM00 ressource ”FOD” og HIRA0731 ressource ”FOD”
Patienterne bookes med besøgstypen ”FOD KONFERENCE 10”.
Det tilstræbes, at reservelæger har plads i programmet til at deltage. Det fordres, at de speciallæger, som har patienter på programmet, selv skaber plads i deres arbejdstilrettelæggelse.
Klinikledelsen skaber rammerne herunder tilsikre reservelægers mulighed for deltagelse.