Paracetamol:
Svagt virkende analgetikum (og antipyretikum).

Lægemiddelform

Generisk navn

Præparat

Dosis

Højeste dosering for voksne

Tablet

Paracetamol

Pamol

500 mg

1.000 mg x 4 sv.t. 2 tbl. x 4

Tablet

Paracetamol

Panodil

500 mg

1.000 mg x 4 sv.t. 2 tbl. x 4

Depottablet

Paracetamol

Panodil MMU

665 mg

1.330 mg x 3 sv.t. 2 tbl. x 3

Tablet

Paracetamol

Paracetamol

500 mg

1.000 mg x 4 sv.t. 2 tbl. x 4

Tablet

Paracetamol

Pinex

500 mg

1.000 mg x 4 sv.t. 2 tbl. x 4

Depottablet

Paracetamol

Pinex Retard

500 mg

2.000 mg x 2 sv.t. 4 tbl. x 2

Brusetablet

Paracetamol

Pamol

500 mg

1.000 mg x 4 sv.t. 2 tbl. x 4

Brusetablet

Paracetamol

Panodil

500 mg

1.000 mg x 4 sv.t. 2 tbl. x 4

Brusetablet

Paracetamol

Pinex

500 mg

1.000 mg x 4 sv.t. 2 tbl. x 4

Suppositorium

Paracetamol

Paracetamol

500 mg

1.000 mg x 4 sv.t. 2 supp. x 4

Suppositorium

Paracetamol

Paracetamol

1.000 mg

1.000 mg x 4 sv.t. 1 supp. x 4

Indikation:

Svage smerter i nakke, ryg, lænd, ben og/eller arme.

Dosering:

Højst 4.000 mg paracetamol i døgnet fordelt på 2,3 eller 4 doser afhængig af tabletform.

Tre typer paracetamol med forskellig virkningsvarighed:
Tbl. Pamol, Panodil, Paracetamol og Pinex 500 mg: virkningsvarighed 5-6 timer.
Depot tbl. Panodil MMU 665 mg: virkningsvarighed 8 timer.
Depot tbl. Pinex Retard 500 mg: virkningsvarighed 10-12 timer.

Oftest ordineres tbl. Panodil MMU 665 mg 2 tbl. x 3, men der kan vælges mellem følgende doseringsregimer tilpasset patientens smertemønster og øvrige medicin.
Depot tbl. Panodil MMU 665 mg (1-)2 tbl. x 3 med 8 timers interval, fx kl. 7, 15 og 23, eller
Depot tbl. Pinex Retard 500 mg 3-4 tbl x 1 morgen og aften, eller
Tbl. Paracetamol 500 mg (1-)2 tbl. x 4 med 6 timers interval, fx kl. 6, 12, 18 og 24

Almindelig tbl. paracetamol 500 mg og tbl. Panodil MMU 665 mg doseres altid som 2 tbl ad gangen (evt. 1 tbl). Der må aldrig tages mere end 2 tabletter samtidig, og tabletter må ikke indtages med kortere doseringsinterval end anbefalet. Der kan ikke forventes ekstra analgetisk effekt ved indtag af mere end 2 tabletter samtidig, og virkningsvarigheden vil være stort set identisk. Ved indtag af 3 (eller flere) tabletter samtidig vil der være øget risiko for leverpåvirkning.

Depot tbl. Pinex Retard 500 mg kan med fordel ordineres til patienter der tager anden medicin morgen og aften, således at patienten kun skal huske at tage medicin to gange i døgnet og på de tidspunkter hvor patienten i forvejen tager medicin.
Såfremt patienten ønsker ordination 3 x dgl kan med fordel ordineres Panodil MMU 665 mg x 3 dgl.

Dosering afhænger af om der er smerter hele døgnet eller kun i dele af døgnet. Såfremt der er smerter stort set hele døgnet doseres jf. ovenstående og samlet dosering højst 4.000 mg paracetamol i døgnet.
Der er ikke nødvendigvis indikation for smertestillende hele døgnet. En del patienter har fortrinsvis smerter i dagtid i forbindelse med aktivitet og belastning, og har ikke hvilesmerter om natten. Hos disse patienter kan paracetamol gives morgen og eftermiddag jf. nedenstående, men undlades til natten.

Depot tbl. Panodil MMU 665 mg 2 tbl. x 2 med 8 timers interval, fx kl. 7 og 15, eller
Depot tbl. Pinex Retard 500 mg 3-4 tbl x 1 om morgenen, eller
Tbl. Paracetamol 500 mg 2 tbl. x 3 med 6 timers interval, fx kl. 7, 13 og 19

I tilfælde af fortrinsvis natlige smerter anbefales depot paracetamol til natten så der opnås smertedækning i de sene nattetimer, enten:
Depot tbl. Panodil MMU 665 mg 2 tbl. x 1 nocte, eller
Depot tbl. Pinex Retard 500 mg 3-4 tbl x 1 nocte

To typer paracetamol kan kombineres så længe døgndosis ikke overstiger 4.000 mg. Dette kan være en fordel hos patienter der fx har behov for ekstra smertelindring først på aftenen, fx i forbindelse med udøvelse af sport, og som samtidig har gavn af depotpræparat om morgenen og til natten, men hvor depoteffekt af morgenmedicin er utilstrækkelig om aftenen, og indtag af aftentabletterne ikke kan rykkes frem til sidst på eftermiddagen, da der i så fald ikke er tilstrækkelig analgetisk effekt i de sene nattetimer.
Eksempel: depot tbl. Pinex Retard 1.500 mg (3 tbl.) kl. 8 og kl. 21 og tbl. Pinex 1.000 mg (2 tbl.) kl. 17.
Kombination af 2 typer paracetamol forudsætter patient med god compliance.

Form:
Som udgangspunkt anvendes almindelige tabletter eller depottabletter. Enkelte patienter har dog synkeproblemer eller foretrækker brusetablet eller suppositorie, og såfremt patienten ønsker brusetablet eller suppositorie kan dette ordineres. I begge tilfælde skal læge adviseres og begrundelse for valg af anden form end almindelig tablet skal fremgå af journal. Endvidere bør patienten informeres om at behandling med brusetablet hhv. suppositorie ofte er en del dyrere end almindelige tabletter.
Hvis der er tvivl om hvorvidt paracetamol har analgetisk effekt, kan i samråd med læge aftales at patienten tager paracetamol fast i en veldefineret periode, fx 2 uger hvorefter patienten holder pause i 1 uge. I samråd med læge kan behandlingen herefter genoptages og analgetisk effekt vurderes ved at sammenligne perioderne.

Kontraindikationer hhv. forsigtighed ved:
Nedsat leverfunktion.
Mavesmerter med mindre disse er velforklarede og vurderet af læge.
Ved viden om alkoholoverforbrug eller anden sygdom der kan influere på leverfunktion herunder infektion, leverbetændelse, galdesten, bugspytkirtelbetændelse eller tilsvarende bør paracetamol kun ordineres i samråd med læge, og i så fald bør i forbindelse med opstart af eller fortsat behandling med paracetamol kontrolleres levertal i samråd med læge.
Vær opmærksom på mulighed for dobbeltordination. Det skal sikres at patienten ikke uforvarende tager paracetamol i forvejen.

Bivirkninger:
I rekommanderede doser op til højst 4.000 mg dgl. er bivirkninger sjældne.
Sjældent (0,01-0,1%) ses forhøjede levertransaminaser (ALAT), urticaria og allergiske reaktioner.
Endnu sjældnere (under 0,01%) er beskrevet anafylaktisk reaktion, bronkospasme, hhv.trombocytopeni.

Interaktioner:
Paracetamol kan medføre stigning i INR hos patienter der er i behandling med Marevan (Warfarin).
Den læge der styrer patientens AK-behandling bør derfor informeres aht. evt. ekstra INR-kontrol.

Graviditet:
Kan om nødvendigt anvendes.

Trafikfarlighed:
Ingen.

Patientinformation:
Patient i behandling med paracetamol skal informeres jf. afdelingens skriftlige information om paracetamol og behandler skal kende til indholdet af patientinformation ”Behandling med Paracetamol”.
Side med links til skriftlig patientinformation:
https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-11174/behandling-med-parecetamol.pdf