"GEN" Henvisning til RLB af indlagt rygpatient uden forudgået reumatologisk kontakt

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At beskrive hvilke rygpatienter, indlagt AKA, Gentofte Hospital, som uden reumatologisk vurdering kan udskrives til ambulant opfølgning i rygklinikken, Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Gentofte matriklen.

 

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Læger i AKA, Gentofte og personale i Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Gentofte

Tilbage til top


Definitioner

AKA: Akutafdeling.

Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme.

 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Hovedregel: 

Patienter med uspecifikke rygsmerter med eller uden bensmerter smertedækkes og udskrives til opfølgning hos egen læge. Pt der har behov for akut opfølgning skal afvente reumatologisk tilsyn i AKA.

 

Følgende patienter kan henvises til Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme Gentofte:

1. Patienter med nyopståede, uspecifikke lændesmerter uden tegn på rodtryk, såfremt

a) der har været symptomer i mindst 8 uger og

b) der har været forsøgt relevant behandling i primærsektoren (smertestillende medicin, fysioterapi).

2. Patienter med nyopståede symptomer, der tyder på nerverodstryk eller spinalstenose, såfremt

a) der har været symptomer i mindst 4 uger og

b) der har været forsøgt relevant behandling i primærsektoren (smertestillende medicin, fysioterapi).

Hos patienter over 60 år skal der altid være foretaget røntgenundersøgelse af columna thoracolumbalis mhp. udelukkelse af osteoporotiske sammenfald og malignitet. Ved hoftesmerter desuden røntgenundersøgelse af bækken og hofter.

 

Særlige forhold vedr. patienter med nyopståede pareser ( < grad 4 parese) og/eller tegn på cauda equina syndrom.

Ved kliniske tegn på ovenstående skal der altid bestilles akut billeddiagnostik MR-scanning. Når billeddiagnostik foreligger skal patienten efterfølgende altid konfereres med rygkirurg (RLB Glostrup) inden beslutning om overflytning til RLB Glostrup. eller henvises til RLB Gentofte.

Følgende patienter kan ikke henvises til Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme Gentofte:

a. Patienter, der ikke opfylder kriterier som beskrevet i pkt. 1 eller 2 ovenfor.

b. Patienter med rygsmerter på basis af osteoporotiske eller maligne sammenfald skal forblive i medicinsk regi.  Ved mistanke om instabil fraktur konfererer den medicinske stamafdeling med ortopædkirurg, RH.

c. Patienter mistænkt for infektiøs spondylodiscit, skal henvises til infektionsmedicinsk afdeling.

 

Krav til oplysninger i henvisningen (alle skal beskrives):

Henvisningen fremsendes på almindelig vis via Sundhedsplatformen.

Oplysninger til patienten i AKA:

 

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Funktionsledelsen Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Gentofte og Afdelingsledelsen og afsnitsledelsen i AKA, medicinsk afd. O, HGH er ansvarlig for at personalet kender og følger vejledningen.

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Forløbsprogram for lænderyglidelser. Hospitaler, almen praksis og kommunerne i Region Hovedstaden. Marts 2012

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top