Udskiftning af handsker:

For at sikre, at mikroorganismer ikke spredes, er det vigtig som minimum at skifte handsker ved hvert lokaleskift og ved hver patientenhed. Ved synlig forurening af handskerne skal de også skiftes. Brug nedenstående retningslinjer for, hvornår der skal skiftes handsker:

  • Mellem hver arbejdsgang, fx mellem rengøring af risikopunkter uden for patientenheden og risikopunkter inden for patientenheden.
  • Efter endt rengøring af toilet/baderum.
  • Efter endt rengøring ved hver seng på en sengestue.
  • Efter endt rengøring af en sengestue.
  • Efter endt arbejde i køkkenet.
  • Efter endt arbejde på en OP-stue.

Ved rengøring af isolationsstuer:

Ved rengøring på isolationsstuer skal anvendes samme værnemidler som øvrigt personale. Før stuen forlades kasseres handsker, kittel og evt. maske i følgende rækkefølge.

  • handsker
  • hånddesinfektion udføres efter aftagning af handsker
  • kittel
  • evt. maske
  • hånddesinfektion udføres til slut

Håndhygiejne efter handskebrug:

Mellem to forskellige opgaver og efter endt opgave kasseres handskerne, og der udføres håndhygiejne.

Håndhygiejne skal udføres efter brug af handsker, fordi:

  • Der sker en opformering af hudens mikroorganismer i det varme fugtige miljø under handsken
  • Der kan via usynlige huller i handsken forekomme forurening af mikroorganismer fra ydersiden af handsken.
  • Hænderne kan være forurenet i forbindelse med aftagning af handsker.