Rengøring og desinfektion af udstyr

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
 

Formål

At sikre, at udstyr og inventar rengøres og desinficeres på en sådan måde, at risikoen for smittespredning forebygges.

Tilbage til top

Målgrupper og anvendelsesområde

Personale, der anvender og har ansvar for rengøring og desinfektion af udstyr og utensilier på Rigshospitalet.

 

Tilbage til top

Definitioner

Arbejdspladsbrugsanvisning (APB): Et dokument, der bl.a. indeholder informationer om, hvordan produktet skal håndteres på arbejdspladsen. Det er et lovkrav, at der forefindes arbejdspladsbrugsanvisninger for kemiske produkter på arbejdspladsen samt at medarbejderne skal kende indholdet af arbejdspladsbrugsanvisningen.

A0-værdi 600:  mættet vanddamp ved 80ºC i 10 min. – 85ºC i 3 min. - 90ºC i 1 min

Desinfektion: Proces, der har til formål at dræbe patogene mikroorganismer i et sådant omfang, at det desinficerede kan benyttes uden risiko for infektion.

Henstandsdesinfektion: Proces, hvor desinfektionsmidlet er i kontakt med genstanden i længere tid.

Overfladedesinfektion: Proces, hvor genstanden aftørres med en opvredet klud med desinfektionsmiddel og derfor har en kort kontakttid.

PPM: Parts Per Million

Rengøring: Proces, der fjerner støv, smuds, organisk materiale og reducere mængden af mikroorganismer for at forhindre en opformering.

Sterilisation: Proces, der fører til et fuldstændigt fravær af mikroorganismer.

Termokemisk desinfektion: Kombination af varme og kemisk desinfektion.

Udstyr: Instrument, apparat, utensilier eller hjælpemiddel, som anvendes ved pleje, behandling eller diagnostik.

Varmedesinfektion: Desinfektion med varmt vand eller mættet vanddamp

 

Tilbage til top

Fremgangsmåde

Flergangsudstyr skal rengøres og eventuelt desinficeres mellem hver patient for at mindske risikoen for smitteoverførsel. Varmedesinfektion foretrækkes hvor det er muligt. Desinfektion skal altid forudgås af rengøring. Flergangsudstyr, der anvendes til samme patient, rengøres og desinficeres ved forurening og efter endt brug.

Udstyr til bl.a. operationer og invasive procedurer skal efterfølgende steriliseres, inden det kan genanvendes. Dette foregår i Sterilcentralen eller lokalt på operationsafdelinger.

 

Rengøring af udstyr

Hvornår?

Rengøring anvendes til udstyr, der kun berører intakt hud og ikke er forurenet med f.eks. blod, sekret eller ekskret, f.eks. blodtryksmanchet, EKG-ledninger og undersøgelsesleje.

Hvis udstyret er anvendt til en isoleret patient eller er forurenet med humanbiologisk materiale, er rengøring ikke tilstrækkeligt, og der skal foretages en desinfektion efter rengøringen.

Metode

Rengøring foretages som aftørring med:

  • friskblandet sæbevand i ren beholder og med rengøringsklud
  • forfugtet engangssæbeklud.

Engangsklude bortskaffes som almindelig dagrenovation.

 

Desinfektion af udstyr

Hvornår?

Desinfektion skal anvendes til udstyr efter brug, hvis udstyret:

  • har været i kontakt med slimhinder eller ikke-intakt hud
  • er forurenet med blod, sekret eller ekskret (humanbiologisk materiale)
  • har været anvendt hos en patient i isolation for en smitsom sygdom
  • skal anvendes hos en patient i beskyttelsesisolation før ibrugtagning af stuen

Desinfektion kan udføres med varme eller med kemiske midler. Desinfektion med varme er den sikreste, billigste og mest miljøvenlige metode og bør derfor foretrækkes, hvor det kan lade sig gøre. Kemisk desinfektion anvendes, når genstandene ikke tåler varme.
Ved indkøb foretrækkes udstyr, der tåler varmedesinfektion.
 

Metode

Udstyr skal altid rengøres før desinfektion.

Varmedesinfektion

Desinfektion med varme kan udføres med:

  1.  Varmt vand eller mættet vanddamp.Tabel 1 viser temperaturer og tider, der skal overholdes for at sikre korrekt desinfektion.

    Tabel 1:
###TABEL_1###


Dette kan foretages i utensilieopvaskemaskine eller bækkenvasker, som overholder ovennævnte krav til tid og temperatur.
 

  1. Lavtryksautoklaver udfører ikke en desinfektion, men en pasteurisering, og anvendes derfor kun til specialopgaver efter aftale med Infektionshygiejnisk Enhed (IHE).

Varmedesinfektion i instrumentvaskemaskine

Instrumentvaskemaskine anvendes til instrumenter, respirationsudstyr, vaskefade, skyllevandskander etc.

Utensilier placeres direkte i maskinen efter brug. I maskinen foregår rengøring og desinfektion i samme proces, hvorfor man ikke behøver rengøring af udstyr inden.

Glas og fade skal være tømt for alle former for væsker, da en instrumentvaskemaskine ikke fungerer som udslagskumme.

Det kan være nødvendigt at afskylle humanbiologisk materiale. Dette skal i så fald gøres forsigtigt, så sprøjt, stænk og dermed forurening af omgivelserne undgås.

Utensilier placeres så vandspuling sikres overalt.

Instrumenter skal adskilles/åbnes, så vandet kan komme ind alle steder.

Udstyr med rørformede hulheder skal tilkobles vanddyser, så alle kanaler gennemspules.

For operations- og anæstesiafdelinger: Der henvises til Kvalitetshåndbogen for genbehandling af medicinske utensilier på RH (KVASTU).

Varmedesinfektion i bækkenvasker

Utensilier placeres direkte i maskinen efter brug. I maskinen foregår rengøring og desinfektion i samme proces.

Bækkenvasker anvendes til bækkener og urinkolber. Kan desuden anvendes til vaser og sugeglas.

Bækkenvasker anvendes som udslagskumme til humanbiologisk materiale, hvis beholder er tømbar.

 

Kemisk desinfektion

Korrekt desinfektion er meget afhængig af blandingens koncentration, indvirkningstid, temperatur og pH af brugsopløsning.

  • Desinfektionsmidler, der er fortyndet til færdige brugsopløsninger, vil ofte have en kort holdbarhed, også selv om de ikke er taget i brug. Holdbarhedstiden skal fremgå af blandingen.
  • Desinfektionsmidlet skal have kontakt med alle flader, der skal desinficeres.
  • Mange desinfektionsmidler inaktiveres af organisk materiale.
  • Der skal foreligge en arbejdspladsbrugsanvisning i afdelingen til de kemiske desinfektionsmidler, der anvendes. Følg altid producentens anvisninger.
  • Visse desinfektionsmidler optages i gummi og plast eller forårsager korrosion af metaller.

Termokemisk desinfektion

Anvendes fx til rengøring og desinfektion af endoskoper som ikke tåler høje temperaturer.

Desinfektion ved aftørring

Omhyggelig rengøring af utensilierne efterfulgt af aftørring med et desinfektionsmiddel, der efterlades til indtørring.

Pletdesinfektion

Ved spild af humanbiologisk materiale tørres spildet op med et engangsmateriale, så al synlig forurening fjernes. Herefter er almindelig rengøring som oftest tilstrækkeligt, men det må bero på en vurdering i det enkelte tilfælde, om der efterfølgende skal desinficeres med et egnet desinfektionsmiddel.

Henstandsdesinfektion

Hvis der anvendes henstandsdesinfektion, adskilles/åbnes utensilierne og de nedlægges helt dækket i desinfektionsmidlet i en time. Det er nødvendigt at rengøre utensilier for humanbiologisk materiale inden henstandsdesinfektion. Dette skal gøres forsigtigt, så sprøjt og stænk og dermed forurening til omgivelserne undgås.

Alle utensilier og genstande, der desinficeres ved henstand i desinfektionsmiddel, skal efterfølgende skylles med vand for at undgå hud- og slimhindeirritation og derefter tørres med rent klæde. Ved henstandsdesinfektion med hospitalssprit afskylles ikke efterfølgende.

Ved henstandsdesinfektion skal der anvendes låg over beholder med desinfektionsmidlet.
 

Kemiske desinfektionsmidler

Kontroller altid indvirkningstider på produktet

Følgende desinfektionsmidler er godkendt til brug på Rigshospitalet af IHE:

  • Hospitalssprit 70% og andre ethanolprodukter på 70-85%:
    Kun egnet til overflade -og pletdesinfektion af mindre og synligt rene områder. Har effekt på vegetative bakterier, mykobakterier og de fleste vira. Har ingen effekt på bakteriesporer. Der er ikke registreret bakteriel resistens overfor midlet. Sterilfiltreret hospitalssprit anvendes til specialopgaver, f.eks. gennemskylning af kanaler i fleksible endoskoper.
  • Desinfektionsklude tilsat ethanol 70-85%:
    Kun egnet til pletdesinfektion af mindre og synligt rene områder. Har effekt på vegetative bakterier, mykobakterier og de fleste vira. Har ingen effekt på bakteriesporer. Der er ikke registreret bakteriel resistens overfor midlet. Bortskaffes som almindelig dagrenovation.
  • Desinfektionsklude tilsat klor 1.000ppm:
    Minimum 1.000 ppm aktivt klor har effekt på bakterier, virus, mykobakterier og bakteriesporer. Kan anvendes til pletdesinfektion og desinfektion af større områder (udstyr og inventar). Engangsklude bortskaffes som almindelig dagrenovation.
  • Actichlor®:
    1.000 ppm aktivt klor (en tablet pr. liter vand) har effekt på bakterier, virus, mycobakterier og bakteriesporer. Kan anvendes til pletdesinfektion og rengøring/desinfektion af større områder (udstyr og inventar). Rengør og desinficerer i én arbejdsprocedure.
  • Tristel Duo® til oftalmologi:
    2-trins desinfektionsklude, der omfatter rengøringsklud og desinfektionsklud tilsat klordioxid. Egnet til desinfektion af øjeninstrumenter.
  • Tristel Duo® til ultralyd:
    2-trins desinfektionsklude, der omfatter rengøringsklud og desinfektionsklud tilsat klordioxid. Kan anvendes til specialopgaver efter aftale med IHE.
  • Tristel Trio®:
    3-trins desinfektionsklude, der omfatter rengøringsklud, desinfektionsklud tilsat klordioxid samt steril renseklud. Kan anvendes til specialopgaver efter aftale med IHE.
  • Rumdesinfektion: Rhea
     

Se nærmere:

Anvendelse af andre desinfektionsmidler kræver godkendelse fra IHE.
 

Forholdsregler for personale

Personalet skal anvende medicinske engangshandsker ved kontakt med desinfektionsmidler. Almindelige usterile undersøgelseshandsker af latex eller nitril er sædvanligvis tilstrækkelige, men handsketype skal fremgå af arbejdspladsbrugsanvisningen. Personale, der anvender desinfektionsmidler, skal kende desinfektionsmidlets arbejdspladsbrugsanvisning.

I rum, hvor der rutinemæssigt anvendes desinfektionsmidler, er en god ventilation samt mulighed for udluftning påkrævet.
 

Rengøring/desinfektion/sterilisation af udstyr

Medicinsk udstyr kan jf. E. H. Spaulding (NIR Desinfektion 1.3. udgave, 2018) opdeles i tre kategorier: Ikke-kritisk udstyr, semikritisk udstyr og kritisk udstyr baseret på graden af risiko for infektion ved brug af udstyret:

  1. Ikke-kritisk anvendelse (generelt kun til kontakt med intakt hud eller ingen kontakt med patienten), f.eks. blodtryksapparater
  2. Semikritisk anvendelse (kontakt med intakte slimhinder uden penetration i vævet), f.eks. fleksible endoskoper
  3. Kritisk anvendelse (kirurgiske eller andre invasive procedurer), f.eks. kirurgiske instrumenter

Tabel 2

###TABEL_2###

 

Ansvar og organisering

Klinikledelsen er ansvarlig for, at personalet er bekendt med de til enhver tid gældende vejledninger for korrekt udført rengøring og desinfektion.

Ved indkøb af flergangsudstyr skal klinikledelsen sikre, at udstyret kan tåle rengøring og desinfektion. Udstyr, der kan varmedesinficeres bør foretrækkes. Der skal, fra producenten af udstyret, foreligge en vejledning i rengøring/desinfektion af udstyret. Vejledningen skal være på dansk og desinfektionsmidlet og metode skal være godkendt af IHE.

Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og følge vejledningen.

Tilbage til top

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag