UL Ultralyd af thoraxvæg med biopsi/drænage

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag
 

Formål

Vejledning til afdelinger, som ønsker patienter undersøgt med ultralydvejledt, interventionel procedure - dette omfatter:
Biopsier: fra solidt væv i hud, subcutis, muskel eller gennembrudt knogle i thoraxskelettet. 
Punktur/drænage: Udhentning af væske fra lommer i thoraxvæggen, diagnostisk eller terapeutisk.

Tilbage til top


Målgrupper og anvendelsesområde

Personale på afdelingerne, der henviser patienter til ultralydvejledt intervention ved Afdeling for Røntgen og Skanning, afsnit X4123

Tilbage til top


Definitioner

Ingen. 

Tilbage til top


Fremgangsmåde

Indikation

Indikationen for den interventionelle procedure skal klart fremgå af henvisningen. Det skal anføres hvorfor, af hvad og evt. hvordan der ønskes foretaget intervention. Specielle ønsker om behandling af prøvemateriale skal klart fremgå. 

Kontraindikation

Kendt koagulopati – se nedenfor

Urolig patient – ved intervention er det nødvendigt, at patienten kan forholde sig roligt og kan kooperere til indgrebet. 
Allergi over for lokal analgetika

Forberedelse                                                                               

Henvisende afdeling sørger for: 
At orientere om formålet med indgrebet, proceduren og muligheden for komplikationer, samt tid og sted for us.
At patientens accept af indgrebet er dokumenteret i journalen.
At der er tolk (>18år) tilstede ved indgrebet om nødvendigt. Det er vigtigt, at patienten forstår og kan kooperere under proceduren.
At seng/leje/kørestol er bragt til ultralydafsnittet inden eller med patienten i fald det er nødvendigt i forbindelse med indgrebet.
At evt.krav om blodprøver er effektueret, se UL Ultralyd/CT- vejledt intervention - blodprøver/faste/observation

NB Har patienten koagulopati eller er i AK-behandling, se UL Ultralyd/CT- vejledt intervention - blodprøver/faste/observation

Procedure

Undersøgelsen udføres af en eller flere radiologer og varer fra 15 til ca. 60min. Ved undersøgelsen sidder eller ligger patienten.
Undersøgelsen indledes med en almindelig ultralydundersøgelse, for at tilrettelægge det påtænkte indgreb bedst muligt.
Alle indgreb foretages i lokalanæstesi.
Biopsi udføres som regel med 1,2 mm kanyle, med 2-4 indstik.
Hvis der anlægges dræn i hæmatom, cyste, serom, abcses e.l., vil dette blive plasterfikseret og/eller sutureret til huden. Herefter sluttes det til pose.

Efterbehandling

Sædvanligvis ingen.
Drænbehandling kan medføre efterfølgende skylning. I så fald vil dette fremgå af beskrivelsen af undersøgelsen, og medsendt gult skema. Afhængig af indgrebets karakter, kan der efterfølgende være behov for observation, som foregår på patientens stamafdeling.

Komplikationer

Alle vil føle ubehag i forbindelse med evt. anlæggelse af lokalbedøvelse. Indgrebet vil herefter som regel kun give smerte i lettere grad, evt. kan gives yderligere lokalbedøvelse.
Komplikationerne omfatter blødning, nerveskade, pneumothorax og hæmothorax.
 

Observation og ansvar for patienten

Det påhviler den henvisende afdeling at sikre observation (medsendt personale eller pårørende) indtil patienten er i undersøgelsesrummet. Under særlige forhold kan observationen fortsætte, hvorefter ansvaret er delt mellem Afdeling for Røntgen og Skanning og den henvisende afdeling. Ved tvivlsspørgsmål om obervationsniveau, afklares dette mellem henvisende læge og radiolog.

Det ledsagende personale skal være uddannet i, og i stand til at yde den pleje og/eller behandling, patienten har behov for under transporten, skal herunder kunne behandle forventelige komplikationer.

Hvis den henvisende afdeling har medsendt personale til observation af patienten, skal patienten returneres med samme personale

Fra undersøgelsens start (når patienten er inde i rummet) er det Afdeling for Røntgen og Skanning, der har ansvaret. Afdeling for Røntgen og Skanning kan tilkalde stamafdelingen, hvis der ønskes særlig kompetence til at observere patienten.

Er der problemer med patienten, kontaktes stamafdelingen med henblik på tilsyn eller stamafdelings nærvær ved patienten.

Observation og ansvar for patienten under opholdet i Afdeling for Røntgen og Skannings ultralydafsnit i forhold til undersøgelsen. 

Den/de, der har undersøgt/behandlet patienten, har det umiddelbare ansvar.

Tilbage til top


Ansvar og organisering

Afdelingschef Afdeling for Røntgen og Skanning

Tilbage til top


Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

 

Tilbage til top


Akkrediteringsstandarder

 

Tilbage til top


Bilag

 

Tilbage til top